Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan man "pinger"

Hvordan man "pinger" redigér

Jeg ser jævnligt redigeringer hvor en bruger tilsyneladende prøver at "pinge" en anden bruger, men hvor det ikke sker. Så jeg vil kort her redegøre for hvordan man "pinger".

Hvad er en et "ping"? redigér

 
Notifikationsikon for bruger med 1 ny besked

Et "ping" er en notifikation som en bruger i visse tilfælde får, når vedkommende er nævnt af en anden bruger i en diskussion eller lignende. Notifikationer er beskeder til indloggede brugere som kan ses ved at klikke på klokke-ikonet i top-menuen på alle Wikipediasider. Antallet af ulæste notifikationer er markeret med et tal nederst til højre på ikonet. Tallet har rød baggrund hvis der er nye notifikationer.

Hvornår får man et "ping"? redigér

En bruger får et ping om at man er nævnt i en redigering når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Redigeringen skal kun tilføje ny tekst og ikke ændre i eksisterende tekstlinjer. Teksten skal enten ske ved at starte et nyt afsnit med en ny overskrift på siden, eller ved at tilføje tekst i ét eksisterende afsnit. Hvis der ændres tekst i mere end ét afsnit i samme redigering, vil det ikke udlæse et "ping".
  2. Redigeringen indeholder et link til brugerens brugerside. Det kan være skrevet direkte som [[Bruger:Dit brugernavn]] eller ved brug af en skabelon som for eksempel {{Svar til}} eller {{Ping}} som laver links til brugersider.
  3. Redigeringen må ikke indeholde mere end 50 links til brugersider.
  4. Redigeringen skal være signeret med "~~~~" (eller indeholde en manuelt tilføjet signatur med samme format som i den automatiske signatur), og signaturen skal indeholde et link til enten brugerside, brugerdiskussionsside eller brugerbidragsside. Der var været enkelte eksempler på brugere som har signaturer uden links. Sådanne brugere kan aldrig udløse et "ping" til en anden bruger.

Det hænder at man glemmer enten at signere diskussionsindlæg, eller at linke til den bruger som man vil "pinge". Når det sker, hjælper det ikke at lave en ny redigering hvor man tilføjer den glemte signatur eller det glemte link, idet betingelserne for et ping ikke er opfyldt i en redigering som retter den tidligere redigering. Hvis man vil sikre at den anden bruger får en notifikation, kan man sammen med rettelsen lave et link til den anden brugers brugerside i redigeringsopsummeringen. Brugerlinks i en redigeringsopsummering vil nemlig normalt også udløse en notifikation. Der kan dog højest være 5 brugerlinks i en redigeringsopsummering, og der kan ikke bruges skabeloner til disse. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. dec 2020, 18:57 (CET)

Fint med dokumentation af dette, men det bør vel lægges på en passende dokumentationsside? --Madglad (diskussion) 31. dec 2020, 08:18 (CET)
@Madglad: Jeg har nu genbrugt teksten på den nye hjælpeside Hjælp:Ping. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. feb. 2024, 12:06 (CET)[svar]
@Dipsacus fullonum Fint. Det kunne være at der kunne bruges noget fra en:Help:Notifications. For der er stadig behov gøre det klart hvordan det bruges og hvordan det virker generelt. Steen Th (diskussion) 10. feb. 2024, 12:28 (CET)[svar]
@Steenth: Hvad er det som du synes mangler? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. feb. 2024, 12:52 (CET)[svar]
@Dipsacus fullonum Jeg kiggende efter hvad der står på den engelske Wikipedia for at finde noget, som evt. kunne interwiki-links med. Og jeg fandt den side, som henviser til. Jeg er tilfreds med at der bliver henvist til den. Men altid ønske sig, at den engelske side blev oversat og tilpasset. Men det er ikke et must. Steen Th (diskussion) 10. feb. 2024, 14:56 (CET)[svar]
@Steenth: Jeg valgte at afgrænse emnet for hjælpesiden til ping-funktionen alene. Hvis andre har lyst, kan de skrive om andre typer notifikationer. Så egentlig er jeg uenig i din tilknytning af Help:ping til (Q12377052) på Wikidata fordi emnet ikke er samme. Men så længe der ikke er en mere generel hjælpeside om notifikationer i almindelighed, er det ikke problem. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. feb. 2024, 15:34 (CET)[svar]
@Dipsacus fullonum Jeg fandt også at den nye side lå for lang fra andre sider til at de kunne forbindes med hinanden via Wikidata. Så jeg har ikke gjort noget. Steen Th (diskussion) 10. feb. 2024, 16:49 (CET)[svar]