Wikipedia:Landsbybrønden/Lix
Lix redigér
Skal vi tjekke vore artikler for Lix, et højt Lix er ikke godt og gør artiklerne svære at læse. F.eks. har Den danske guldalder et Lix omkring 50 og det er vist for højt.
Hvad mener i? --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 18:05 (CEST)
denne test giver 55.5. --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 18:16 (CEST)
- Jeg vil mene at et højt lixtal kan være nødvendigt, men at det bør tilstræbes at det første afsnit er til at forstå for alle - og ja, det er en kunst at skrive korrekt, ikke-forfladigende og læsbart på én gang. --Palnatoke 13. apr 2010, 18:58 (CEST)
- Indledningen har lix=55! --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 19:03 (CEST)
Her er så et forsøg på at gøre Lix mindre for indledningen til Den danske guldalder:
Den oprindelige har lix = 55
Den danske guldalder eller Københavnerskolen er betegnelser på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes ofte til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50, da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Endvidere fandt andre vigtige begivenheder sted i disse år: den enevældige kongemagts fald, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige, at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.
Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann, digteren H.C. Andersen, teolog og digter N.F.S. Grundtvig, salmedigter B.S. Ingemann, – disse og mange flere var en del af kredsen i den danske guldalder.
Guldalder-begrebet stammer fra slutningen 1800-tallet hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. I 1890 brugte Valdemar Vedel i en doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning for første gang begrebet guldalder om tiden fra 1800 til 1850, og Vilhelm Andersen tillægger Henrich Steffens at være årsagen til Guldalderens start i disputatsen Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie fra 1896. Det var for forskerne indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.
"Forbedret" udgave har lix = 47
Den danske guldalder eller Københavnerskolen er betegnelser på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes ofte til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50. Hvor flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Endvidere fandt andre vigtige begivenheder sted i disse år: den enevældige kongemagts fald, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige, at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.
Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode under den danske guldalder. Perioden er nok mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg i front. Men andre fra kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann, digteren H.C. Andersen, teolog og digter N.F.S. Grundtvig, salmedigter B.S. Ingemann. Mange flere var en del af kredsen i den danske guldalder.
Guldalder-begrebet stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. I 1890 brugte Valdemar Vedel i en doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning for første gang ordet guldalder om tiden fra 1800 til 1850. Vilhelm Andersen tillægger Henrich Steffens at være årsagen til Guldalderens start i disputatsen Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie fra 1896. Det var for forskerne indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.
Er det en forbedring der betyder noget? --Villy Fink Isaksen 13. apr 2010, 20:51 (CEST)
- Prøv at spørge CS / CASA på nr. 77.215.89.49 om han har nogle ideer til forbedring. -- Mvh PHansen 13. apr 2010, 21:23 (CEST)
77.215.89.49 har formået at få LIX ned på 44:
Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Den kaldes også Københavnerskolen.
To begivenheder nævnes som begyndelsen: Heinrich Steffens' hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet.
Guldalderen slutter 1850, da flere af kunstnerne døde eller holdt op med at udøve deres kunst.
Andre vigtige begivenheder var Treårskrigen, enevældens ophør, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige, at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.
Den danske kultur blomstrede inden for forskning, litteratur, billedkunst og musik: fysikeren H.C. Ørsted. Digterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, forfatterene H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Maleren C.W. Eckersberg, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann,
I 1890 brugte Valdemar Vedel første gang begrebet guldalder i sin doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning og Vilhelm Andersen nævner 1896 Henrich Steffens som årsagen til Guldalderens begyndelse i sin disputats Guldhornene. Det var nu indlysende, at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie. --Villy Fink Isaksen 15. apr 2010, 21:27 (CEST)