Wikipedia:Landsbybrønden/Projektskabeloner for inaktive projekter

Projektskabeloner for inaktive projekter redigér

Projektskabeloner har været diskuteret i en omfattende diskussion på Landsbybrønden (Klik her for at komme til diskussionen), og der er en igangværende afstemning om dem her: Afskaffelse af projektskabeloner på diskussionssiderne.

Efter at have skrevet et kritisk indlæg om diskussionen og afstemningen har jeg muligvis pådraget mig en moralsk forpligtelse til at forsøge at gøre det bedre. Som et delmål er det foreslået, at projektskabeloner for projekter, der ikke udviser nogen væsentlig aktivitet, fjernes fra diskussionssiderne. Uanset udfaldet af afstemningen vil nogle spørgsmål rejse sig, når dens resultat skal implementeres, hvorfor jeg beder alle, der er interesserede i en konsensusdiskussion herom at overveje og kommentere følgende spørgsmål (og naturligvis eventuelle andre spørgsmål, der måtte dukke op):

  1. Er der vigtige argumenter for, at inaktive projekter skal have projektskabeloner stående på de tilhørende artiklers diskussionsside, når det tages i betragtning, at en del skribenter anser dem for uhensigtsmæssige/generende?
  2. Hvilke projekter er inaktive? Der skal være enighed om en operationel definition - eller enighed om en liste.
  3. Hvilken bot kan fjerne projektskabeloner fra projekterne under pkt. 1, og er der problemer, der skal tages hensyn til i forbindelse med fjernelsen?
  4. Er der oplysninger, som bør bevares i forbindelse med sletningen (som f.eks opsamles og tilføjes til projektsiden, der forudsættes bevaret) til brug for en fremtidig genoplivning af projektet?
  5. Skal og/eller bør det forbydes, at projektskabeloner (og vel også andre kvalitetsskabeloner) indsættes af bot fremover? Hvis de skal kunne indsættes af bot, hvilke krav skal så opfyldes af det projekt, som ønsker det?
  6. Kan der indføres en facilitet omkring skabeloner, som betyder, at de ikke nødvendigvis gør en rød diskussionsside blå, når de indsættes, eller er det f.eks. muligt at lade en bot løbe diskussionssider igennem og rødmarkere dem, der kun indeholder skabelon(er)?

Der er et par relaterede emner, som efter min mening bør behandles i en selvstændig tråd og altså ikke her:

  1. Skal der være regler for, hvad et inaktivt projekt skal opfylde for at blive aktivt igen, og i så fald hvilke?
  2. Under afstemningen er der fremkommet forskellige løsningsforslag til sammenklapning af de skabeloner, der vil blive tilbage (på aktive projekter). Kan der skabes konsensus om en løsning om dette emne? (Skrev Sir48 (diskussion • bidrag) 21. dec 2016, 23:57‎. Husk at signere dine indlæg.)

Der er allerede oprettet en prøveballon for afvikling af inaktive projekter: Wikipedia:Sletningsforslag/Skabelon:WPØl. Derudover Har Rmir2 på opfordring fra undertegnede lavet en liste med et halvt hundrede inaktive projekter i Wikipedia:Landsbybrønden/Projektskabelonerne. Princippet vi begge er gået ud fra er, at hvis der ikke har været nævneværdig aktivitet i to år, må et projekt anses for at være dødt. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. dec 2016, 00:05 (CET)
Tak for bemærkningerne, Dannebrog Spy. Jeg vil mene, at sletningsforslag ikke er så hensigtsmæssige til at afklare, hvordan og på hvilke betingelser en sletning skal foregå, hvilket jeg opfordrer til at diskutere her. Det er glædeligt, at der allerede er udarbejdet en liste over inaktive projekter - så står kun tilbage at udvide den eller strege i den afhængigt af, hvilke kriterier, man vil lægge til grund :). --Sir48 (Thyge) (diskussion) 22. dec 2016, 00:21 (CET)
Helt præcise kriterier er det nok ikke muligt at fastsætte, men man kan blandt andet se på, om der er sket noget på projektsiden og diskussionssiden de sidste to år, eller om nogen har beskæftiget sig med projektskabelonerne. I nogle tilfælde kan det også være relevant at se på, om deltagerne overhoved er aktive længere. Hvad den rent praktiske side af sagen angår, så er tanken, at man kan lave en årlig gennemgang af projekterne. Derefter offentliggøres en liste med de projekter, der ikke skønnes at være aktive længere, hvorefter folk så kan komme med kommentarer, protester eller tilføjelser. Efterfølgende afvikles så de projekter, ingen vil arbejde med. En tilsvarende proces kunne i øvrigt nok også være relevant for portalerne, hvor der er også en del inaktive imellem.
Angående fjernelse af projektskabeloner så skal der nok en eller flere administratorer indover. For hvis en bot bare fjerner projektskabelonerne, vil det efterlade en masse tomme diskussionssider, som ingen har glæde af, men som bare skal slettes. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. dec 2016, 12:59 (CET)
Mine umiddelbare svar:
  1. (Skabeloner for inaktive projekter?) Nej
  2. (Hvilke projekter er inaktive?) Hvis projekter er "noget, man melder sig ind i", må dette komme an på deltagerne. Hvis projekter er rammer, som alle forventes at forholde sig til, må vi finde nogle (nogenlunde) objektive kriterier.
  3. (Hvilken bot?) Det kan enhver - vi skal "bare" have en liste.
  4. (Oplysninger, som bør bevares?) Hvis først et projekt er dødt, er der næppe grund til at bevare ret meget decentralt.
  5. (Forbud mod bot-påsatte skabeloner?) Det synes jeg ikke, men det er tydeligt at der ikke var opbakning til min praksis, så fremover skal det med sikkerhed ikke være "alle artikler i kategori X", der skal meldes ind i et projekt.
  6. (Rød eller blå) Man kan delvis styre dette i sine indstillinger - på fanebladet 'Udseende' kan man vælge "Grænse før formatering af stublink", der styrer om linket er rødt eller blåt, alt efter antal bytes.
Det burde i øvrigt være muligt at lave en liste over sider på 0 bytes. Med en sådan liste kan man slette manuelt temmeligt hurtigt. --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2016, 15:41 (CET)

@Palnatoke:: Jeg forstår ikke hvad du mener med: Man kan delvis styre dette i sine indstillinger - på fanebladet 'Udseende' kan man vælge "Grænse før formatering af stublink", der styrer om linket er rødt eller blåt, alt efter antal bytes. Jeg har lige prøvet at indstille "Grænse før formatering af stublink" til 1000 bytes alligevel vises diskussionssiden for Pašilaičiai som blåt link, selvom den kun indeholder 37 bytes, præcist {{WikiProjekt Litauen|klasse=stub}}. Er du sikker på det virker? mvh Per (PerV) (diskussion) 28. dec 2016, 16:47 (CET)

Ja, det virker. Huskede du at klikke på "Gem"? --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2016, 23:11 (CET)
Nej, sorry. Det virker åbenbart ikke der, men kun på artikler? Øvosse. --Palnatoke (diskussion) 28. dec 2016, 23:13 (CET)
Ja ærgerligt, det havde været det columbusæg vi søger efter. mvh Per (PerV) (diskussion) 28. dec 2016, 23:56 (CET)
Det drejer sig om mit pkt. 6, hvor jeg stadig synes, det ville være smart, hvis det var en konfigurerbar egenskab for en skabelon, om den skulle farve en side blå. Jeg har noteret, at en af indvendingerne mod projektskabelonerne er, at de giver f.eks. Nico ekstra og unødigt arbejde ved patruljering. Men jeg ved ikke, om mediawiki-softwaren giver mulighed for en sådan løsning. --Sir48 (Thyge) (diskussion) 29. dec 2016, 00:09 (CET)