Wikipedia:Landsbybrønden/Uskik at fortsætte en diskussion i arkivet

Uskik at fortsætte en diskussion i arkivet redigér

På baggrund af den forudgående debat og dens resultat, har jeg besluttet at bringe sagen her på Landsbybrønden. Jeg håber således, at sagen vil blive positivt afgjort og afsluttet, da det som bekendt er en klar uskik at fortsætte en diskussion i dens arkiv. Der er - foruden min støtte - to støtter af forslaget om diskussionens gentagelse, nemlig MGA73 og PerV.

Med venlig hilsen Rosenquist 3. nov 2010, 10:07 (CET)

Jeg er enig i, at det er en uskik at fortsætte en diskussion i et arkiv, og det er der vel næppe mange, der er uenige i. Den konkrete (udløber af en) diskussion blev dog iværksat, forinden siden blev arkiveret. Hvorfor diskussionen nu ønskes genoptaget, synes ikke ganske klart. Efter min opfattelse er diskussionen slut, og jeg finder ikke, at der er de store perspektiver i at genoptage denne. --Pugilist 3. nov 2010, 11:01 (CET)

Da diskussionen er fortsat i arkivet, virker den rodet og i uorden. Derfor bør den gentages - og helst uden utidig arkivering. Jeg agter i øvrigt at forlade dansk Wikipedia, hvis ikke den pågældende diskussion bliver gentaget. Desuden er der i kraft af denne regel intet til hinder for en gentagelse.

Med venlig hilsen Rosenquist 3. nov 2010, 11:24 (CET)

Siver det aldrig ind? bare fordi du ikke bryder dig om, hvordan en diskussion ser ud, kan du ikke bare få den erstattet af en anden. Det vil være manipulation af værste skuffe. Du kan starte en ny diskussion, men fortiden kan du ikke ændre.
Ignorer alle regler: benyttelse af den politik forudsætter konsensus, og det er der absolut ikke her, tværtimod.
Forlade Wikipedia: jeg tror faktisk det vil glæde en del, hvis du faktisk gjorde det. Du har trods gentagne blokeringer ikke villet ændre adfærd, du har benyttet sokkedukker for at omgå dem og give dig selv falsk støtte, du forsøge at ændre andres indlæg, og du tager andre brugere til indtægt for noget, de aldrig har ment. Alt i alt er det min vurdering, at du læner dig alvorligt op ad en bandlysningsafstemning. Det er ikke en trussel men en konstatering blandet med håb om at tålmodigheden blandt administratorerne ikke er så stor, som den har været. --Dannebrog Spy 3. nov 2010, 12:06 (CET)

Brugeren MGA73 har støttet mig i dette indlæg, mens PerV har støttet mig i dette indlæg. - Mvh. Rosenquist 3. nov 2010, 12:19 (CET)

Prøv lige at læse hvad de to brugere faktisk har skrevet. MGA73 taler om en ny diskussion om en ændring. Det er ikke det samme som en erstatning af din evindelige og for længst afsluttede Karen Blixen-diskussion.
Ønsker du den arkiverede diskussion fra Palnatokes diskussionsside fortsat, kan du flytte den tilbage til selve diskussionsside. Men sandt at sige tror jeg nu nok, Palnatoke vil have sig det frabedt. Det er muligt at diskussionen fremstår rodet, men det er der altså ikke noget usædvanligt i. Det sker tværtimod nemt, når der er mange brugere involveret, når der behandles flere delemner, og når brugerne har forskellige måder at diskutere på.
Men måske du lige vil være venlig at præcisere, hvad der er det, du faktisk ønsker. Hvad er det af følgende: 1) Gammel diskussion på Diskussion:Karen Blixen slettes og erstattes af en ny. Begrund i så fald hvorfor. 2) Den gamle diskussion lades i fred og en helt ny startes. 3) Den arkiverede diskussion fra Brugerdiskussion:Palnatoke slettes og erstattes af en ny. 4) Den arkiverede diskussion flyttes tilbage og fortsættes. 5) Den arkiverede diskussion lades i fred og en helt ny startes. --Dannebrog Spy 3. nov 2010, 15:49 (CET)

Jeg ønsker at få gennemført det første punkt af de fem punkter, da det - som tidligere nævnt - er en uskik at fortsætte en diskussion i dens arkiv. Det ville derfor være udmærket, hvis vi i fællesskab kunne finde et kompromis, da henvisningerne i mit forrige indlæg altså har en vis betydning. Brugeren MGA73 har nemlig ligeledes udtalt, at den pågældende fortsættelse af diskussionen i arkivet er en uskik - og deraf er gentagelsen af diskussionen altså underforstået.

Med venlig hilsen Rosenquist 3. nov 2010, 16:20 (CET)

@Rosenquist: Jeg skal venligt henstille, at du vælger at acceptere, at en efterhånden gammel diskussion står som den står. Der er nok ikke så mange, der har skiftet mening siden sidst. De gentagne forsøg på at omstøde en tidligere truffet beslutning skaber blot en masse uro, og er ikke i nogens interesse. En bandlysningsafstemning er blevet nævnt, hvilket peger i retning af, at tålmodigheden hos i hvert fald enkelte brugere er ved at være udtømt. --Pugilist 3. nov 2010, 16:55 (CET)
Hvis ikke Rosenquist enten stopper denne diskussion NU, eller forlader Wikipedia selv, som han antyder i sit indlæg ovenfor, så vil jeg henstille, at der indledes en bandlysningssag. Der er virkelig grænser for, hvor meget tidsspilde, andre skribenter skal udsættes for. --Sir48 (Thyge) 3. nov 2010, 17:06 (CET)
Jeg kan bekræfte, at jeg mener, at det er en uskik at fortsætte en diskussion i et arkiv. Hvis man mener, at en diskussion skal genoptages, så må man enten flytte den tilbage til diskussionssiden eller oprette et nyt indlæg med henvisning til den gamle diskussion. Jeg tror at alle er enige om dette.
Som jeg forstår det, er dit reelle ønske en sletning af en diskussionsside eller dele af den. Normalt sletter vi kun diskussionssider hvis det er hærværk, reklame eller åbenbart irrelevant af andre årsager. Personligt betragter jeg ikke den konkrete diskussion som noget særligt eller principielt, men da det i givet fald vil være et brud på det normale at slette, så må det korrekte være at oprette et sletteforslag og tage en diskussion om sletningen. Men medmindre du har rigtig gode argumenter eller stemningen er "du får ret og vi får fred", så tror jeg resultatet er behold. --MGA73 3. nov 2010, 17:09 (CET)
Godt forslag fra MGA73; jeg kan allerede nu sige, at jeg helt sikkert vil stemme for at beholde den nævnte diskussion (samt alle andre diskussioner, der ikke bare er nonsens). Jeg forstår ikke, hvor du (Rosenquist) på den ene side taler om at starte på en ny og på den anden side næsten ikke har lavet andet siden din tilbagevenden end at forsøge at ændre på fortiden. Det hænger bare ikke sammen i mit hoved - du har fået nyt brugernavn, er det ikke nok? --Arne (Amjaabc) 3. nov 2010, 17:36 (CET)
Rosenquist har vist stadig ikke fattet pointen. Nu ønsker at han overstrege visse indlæg med dobbelt tykkelse. Bortset fra at teknikken til det forhåbentlig ikke eksisterer, vil det gøre de relevante indlæg reelt ulæselige, hvilket jeg stærkt må protestere mod. I det hele taget bør man kun overstrege ved ændring af stemmer i diskussioner og ved forvirrende og decideret vrøvl og kun i aktuelle diskussioner. Men erfaringen med Rosenquist giver imidlertid anledning til frygt for, at overstregningerne her vil omfatte både gamle diskussioner og andres indlæg, hvis indhold åbenbart ikke lige passer Rosenquist. Måske lidt overmistænksomt fra min side men når et halvt års blokering ikke har kunnet ændre på ønsket om at ændre gamle diskussioner jvf. ovenfor, så der er desværre næppe grund til at tro, at det skulle være anderledes denne gang. --Dannebrog Spy 10. nov 2010, 23:50 (CET)
Jeg ønsker at få overstreget et par enkelte af mine egne debatindlæg. - Mvh. Rosenquist 11. nov 2010, 00:11 (CET)