Wikipedia:Landsbybrønden/Vær med til at vælge Ugens artikel!

Vær med til at vælge Ugens artikel! redigér

Jeg vil gerne opfordre til større interesse for at være med til at vælge Ugens artikel. Der har gennem de seneste måneder været færre og færre, der har deltaget i at foreslå artikler samt stemme på forslagene. I skrivende stund er der foreslået 2 (to) artikler (og kun fordi jeg efter valget i søndags foreslog en ekstra artikel), der hver har 1 (én) stemme. De seneste fire ugers artikler er blevet valgt med henh. 4, 3, 4 og 3 stemmer.

Bliver det ved på denne måde, risikerer vi, at der enten ikke kommer nogen artikler på forsiden, eller at der vises artikler af diskutabel karakter, fordi det er så let at få artikler valgt. Derfor, kom med ind i kampen på nomineringssiden - husk, at alle med login kan deltage. Mvh. Arne (Amjaabc) 18. jan 2011, 19:48 (CET)

PS. Se også dette lignende indlæg fra i efteråret. --Arne (Amjaabc) 18. jan 2011, 19:54 (CET)

Dejligt at se, at sådan et indlæg på landsbybrønden faktisk har en effekt. Jeg håber, at effekten også er længerevarende;-) --Arne (Amjaabc) 19. jan 2011, 10:59 (CET)