Wikipedia:Landsbybrønden/Wiktionary og GFDL

Wiktionary og GFDL redigér

Dette indlæg er også lagt ved Wiktionarys landsbybrønd

Wikipedias indhold er omfattet af GFDL, hvad der betyder at man frit kan kopiere indholdet, hvis man sørger for at overholde en række betingelser. Den vigtigste er kravet om at forfatteren (eller forfatterne) krediteres. Til den brug har vi på Wikipedia organiseret os således at der til hver artikel hører en side med historik, hvor man kan se, hvem der har bidraget med hvad. Når vi (altså administratorerne) sletter en side, forsvinder historikken også (men den kan læses (og gendannes) af administratorerne).

Så langt, så godt. Men hvad så hvis vi kopierer indholdet af en side til Wiktionary? Kommer historikken så med? Nej, det gør den ikke. Og ovre på Wiktionary har vi så bare en række ordbogsartikler med beskrivelsen "Import", "Import fra Wikipedia", "flyttet fra Wikipedia" eller lignende. Og det er ikke godt nok. Der er i strid med GFDL og således ulovlig kopiering.

Der er p.t. ingen WikiMedia-teknisk løsning på problemet, så jeg må opfordre de, der har overført artikler, til at sørge for at historikken kommer med, f.eks. på de relevante diskussionssider. Opgaven kan sandsynligvis bottes. --Palnatoke 22. aug 2006 kl. 09:31 (CEST)

Endnu et bevis på at Wiktionary og Wikipedia (stadig) er klart adskilte projekter, til dem der ikke har indset det endnu. Dette i forlængelse af at der tidligere har været pres på folk om at overføre meget korte artikler fra Wp til Wtn før disse blev slettet på Wp, men jeg mener ikke vi skal tvinge folk til at arbejde med Wtn, hvis de ikke er interesseret i ordbogsarbejde (som fx undertegnede ikke er det). --Anjoe (Anders) 22. aug 2006 kl. 13:59 (CEST)
Det er godt, Palnatoke gør opmærksom på, vi skal have historikken med fremover, men hvad gør man med artikler, der allerede er overført (og altså slettet fra Wikipedia)? Ingen kan jo huske et år senere, hvem der havde skrevet en bestemt artikel, man slettede. Det ville være godt med en flyttebot, som kunne tage navnet på en artikel og flytte den fra Wikipedia til Wiktionary med historik og det hele, men det er jo ikke en her-og-nu-løsning... --Twid 23. aug 2006 kl. 22:41 (CEST)

Som administrator kan man faktisk se historikken på slettede artikler, men det *er* en voldsomt stor opgave. --Palnatoke 24. aug 2006 kl. 08:47 (CEST)

Efter længere tids betænkning på den opfordring Palnatoke lagde på min diskussinsside vil jeg meget gerne opfordre en bot-kyndig til at slette samtlige mine bidrag på Wiktionary. Det er alt sammen overførte artikler fra Wikipedia, der, hvis de ikke blev overført til Wiktionary, blot skulle være slettet. Jeg har ikke overblik eller tid til at bringe evt. ophavsret i orden manuelt og jeg har ikke skills til at opsætte en bot på Wiktionary. Men hvis jeg har overtrådt ophavsretten med flytningerne er det bare med at få bugt med ukrudtet, jo før jo bedre - så væk med dem! Mvh Malene Thyssen 26. nov 2006 kl. 22:27 (CET)
Jeg henviser til debatten om oversættelser af andre artikler (se Wikipedia:Landsbybrønden/Direkte oversættelse fra anden Wikipedia uden kreditering af forfattere er ikke tilladt), hvor dette link viser, at vi ikke behøver overholde GFDL når vi flytter eller kopierer siden inden for Wikimedia-projektet. --Maitch 27. nov 2006 kl. 00:08 (CET)
Det er et fortolkningsspørgsmål - dit link fører til teksten "pretty much assuming that all the Wikipedias can share and share alike" - så det er en *antagelse*, og den næste sætning gør det da også klart at vi bør gøre os bedre umage med at overholde GFDL. --Palnatoke 27. nov 2006 kl. 08:34 (CET)
Ja, vi kan vel hver især få det ud af det vi vil. Jeg ser det sådan at Wikimedia ser igennem fingrene med det, men opfordrer os til at huske det. For fremtiden vil jeg prøve at huske det hvis jeg flytter en artikel til Wiktionary, men jeg synes ærligt talt ikke vi skal spilde mere tid med de lexopen-artikler. Lad os i stedet arbejde på at skrive nogle artikler og forbedre Wikipedia. --Maitch 27. nov 2006 kl. 13:18 (CET)