Wilhelm Pfeffer

tysk professor

Wilhelm Friedrich Philipp Pfeffer (født 9. marts 1845 i Kassel, død 31. januar 1920 i Leipzig) var en tysk plantefysiolog.

Wilhelm Pfeffer

PSM V50 D330 Wilhem Pfeffer professor of botany tubingen.jpg

Personlig information
Født 9. marts 1845 Rediger på Wikidata
Grebenstein Rediger på Wikidata
Død 31. januar 1920 (74 år) Rediger på Wikidata
Leipzig Rediger på Wikidata
Nationalitet Weimarrepublikken Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Georg-August-Universität Göttingen (fra 1863),
Philipps-Universität Marburg (fra 1868) Rediger på Wikidata
Medlem af Burschenschaft Arminia Marburg,
Royal Society (fra 1897),
Schwarze Verbindung,
Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1897),
Ungarsk Videnskabsakademi med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Farmaceut, universitetslærer, fysiolog, botaniker Rediger på Wikidata
Fagområde Botanik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn (fra 1873), Eberhard Karls Universität Tübingen (fra 1878), Leipzig Universitet (fra 1887), Philipps-Universität Marburg (fra 1871), Basels Universitet (fra 1877) Rediger på Wikidata
Arbejdssted Leipzig, Tübingen, Marburg, Bonn, Chur (fra 1866) Rediger på Wikidata
Kendte værker Pfeffer-celle Rediger på Wikidata
Påvirket af Julius Sachs Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Cothenius-medalje (1910),
Croonian Lecture (1898),
Pour le Mérite for videnskab og kunst (1908),
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1895) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Oprindelig farmaceut helligede Pfeffer sig tidlig de botaniske videnskaber. Han begyndte med floristiske undersøgelser (mosser), men kastede sig snart over plantefysiologien, som han særlig studerede hos Sachs i Würzburg, hvor blandt andet vigtige undersøgelser over proteïnkorn udførtes. En række udmærkede arbejder kom nu i rask følge, således Physiologische Untersuchungen (1873), Die periodischen Bewegungen etc. (1875) og Osmotische Untersuchungen (1877), hvilket sidstnævnte arbejde har fået stor betydning med hensyn til udviklingen af de moderne kemisk-fysikalske teorier for opløsninger. I 1881 udkom Pfeffers store håndbog Pflanzenphysiologie i to bind, der, kritisk sammenfattende datidens viden og pegende på hele rækker af uløste spørgsmål, danner epoke i plantefysiologiens historie, ikke mindst ved en original behandling af pirrings- og reguleringsfænomenerne. Da Pfeffer, efter i nogle år at have været professor i Basel, var kaldet til Tübingen, lod han sine egne og de talrige elevers arbejder offentliggøre i et særligt tidsskrift Untersuchungen aus dem botanischen Institut Tübingen (1881—88), hvor man finder flere af Pfeffers bedste arbejder, blandt andet de berømte undersøgelser over mikroorganismernes bevægelser, der grundlagde læren om kemotaksis, og de ikke mindre ansete undersøgelser vedrørende slyngtrådes følsomhed. Senere har Pfeffer, der 1887 blev professor i Leipzig, i hvilken stilling han døde, offentliggjort sine arbejder i det sachsiske Videnskabernes Selskabs skrifter, således Beiträge zur Kenntniss der Oxydationsvorgänge in lebenden Zellen (1889), Studien zu Energetik (1892) og Druck- und Arbeitsleistung durch wachsende Pflanzen (1893). 1897—1904 udkom anden ganske omarbejdede udgave af Pflanzenphysiologie, og Pfeffer genoptog da i stort omfang studierne over planternes periodiske bevægelser (Untersuchungen über die Entstehung der Schlafbewegungen, 1907). Pfeffer, der forenede fremragende begavelse med glimrende eksperimentelle evner og en ualmindelig arbejdsdygtighed, har også som lærer haft stor indflydelse på videnskabéns udvikling; elever fra alle lande flokkedes om ham. Af skandinaviske forskere blandt Pfeffers elever kan nævnes af danske: Wilhelm Johannsen, Lauritz Kolderup Rosenvinge, Hjalmar Jensen og Peter Boysen Jensen, af norske: Jørgen Brunchorst, af svenske: Jakob Eriksson, Bengt Jönsson, Oscar Juel og Bengt Lidforss; det ses, at Pfeffers indflydelse på skandinavisk videnskabelighed ikke har været ringe.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

KilderRediger