William Randolph Hearst

amerikansk politiker
William Randolph Hearst.

William Randolph Hearst (29. april 1863 i San Francisco14. august 1951) var en amerikansk avisudgiver. Ved hjælp af familiens formue, der stammede fra minedrift, begyndte han i 1887 at opkøbe og udvikle betydende aviser. Den første var San Francisco Examiner. New York Morning Journal ændrede han til et sensationsblad, der udover sladder indeholdt nationalistisk kampagnejournalistik, f.eks. ved at agitere for den spansk-amerikanske krig om Cuba. Udtrykket "gul presse" har sin oprindelse fra denne avis' farvelagte tegneserie The Yellow Kid.[1]

Politisk indflydelseRediger

Hearst brugte sit presseimperium til at øve indflydelse på det amerikanske samfund, først fra et liberalt demokratisk ståsted; senere – i 1935 – svingede han i stærkt konservativ retning. Hans politiske ambitioner førte til to perioder i USAs kongres, men blev standset af forgæves forsøg på at blive borgmester i New York City hhv. guvernør i staten New York.

Journalisten Gareth Jones fra Wales[2] skabte opstandelse i 1930'erne, da han afslørede holodomor, sultkatastrofen i Ukraina. På den tid sympatiserede Vestens socialister med Stalin, men Jones rejste i al hemmelighed ud til de ukrainske landsbyer og dokumenterede en hungersnød af helt apokalyptiske dimensioner. Dele af den vestlige presse forsøgte at diskreditere Jones' arbejde, anført af New York Times' Pulitzerpris-vindende reporter Walter Duranty, der i 1931 skrev om de sultende bønder: "Må de alle og deres familier fysisk tilintetgøres? Naturligvis ikke - de må "likvideres" eller smeltes ind den proletariske masse ved eksil og arbejde."[3] Britiske medier nølede også med at trykke Jones' afsløringer, af frygt for at ødelægge regeringens forsøg på en normalisering af forholdet til Stalin. Den type fejhed stod Hearst fjernt; han gav sagen bred omtale i sine aviser og sørgede for, at tragedien blev kendt i Vesten. Gareth Jones omkom under et opdrag, sandsynligvis lokket i en fælde af sovjetrussiske agenter, mens Duranty beholdt sin Pulitzerpris.[4]

EftermæleRediger

Hearsts ry som et ekstremt velhavende og hensynsløst magtmenneske stammer ikke mindst fra Orson Welles-filmen Citizen Kane, hvis hovedperson Charles Foster Kane er tydeligt inspireret af Hearst. Især filmens dødsscene kan have generet Hearst, som blev sagt at være meget bange for døden, og ikke tillod emnet omtalt i sit nærvær. Han afskyede filmen og brugte sine forbindelser i Hollywood til at forhindre fremvisninger.[5]

NoterRediger

{



 Stub
Denne biografi om en amerikaner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.