Willy Sørensen (roer)

dansk roer (1904-1981)

Willy Nicolaj Holm Sørensen (3. marts 1904 - 9. juli 1981) var en dansk roer fra Frederiksberg. Han var medlem af Københavns Roklub i Sydhavnen.

Willy Sørensen
Personlig information
Fulde navn Willy Nicolaj Holm Sørensen
Født (1904-03-03)3. marts 1904
Danmark Frederiksberg, Danmark
Død 9. juli 1981 (77 år)
Rødovre, Danmark
Sport
Sport Roning
Klub Københavns Roklub

Sørensen deltog i otter ved OL 1928 i Amsterdam, første gang Danmark stillede op i roning ved OL. Bådens øvrige besætning bestod af Svend Aage Grønvold, Ernst Friborg Jensen, Knud Olsen, Georg Sjøht, Bernhardt Møller Sørensen, Sigfred Sørensen, Carl Schmidt og styrmand Harry Gregersen.[1] Danskerne blev i 1. runde besejret med 5,8 sekunder af de senere bronzevindere fra Canada, inden de roede et opsamlingsheat uden andre deltagere. I 2. runde tabte danskerne med hele 13,4 sekunder til de senere guldvindere fra USA og var dermed ude af konkurrencen.[2]

Sørensen vandt desuden en EM-bronzemedalje i otter ved EM 1930 i Liège, Belgien og en sølvmedalje i samme disciplin ved EM 1934 i Luzern.

Referencer redigér

  1. ^ "Sportsreference.com: Willy Sørensen". Arkiveret fra originalen 14. november 2012. Hentet 2021-04-07. (engelsk)
  2. ^ "Sportsreference.com: Rowing at the 1928 Amsterdam Summer Games: Men's Coxed Eights". Arkiveret fra originalen 18. september 2011. Hentet 2021-04-07. (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér