WrestleMania VII var den syvende udgave af pay-per-view-showet WrestleMania produceret af World Wrestling Federation (WWF). Det fandt sted 24. marts 1991 fra Los Angeles Memorial Sports Arena i Los Angeles, Californien.

Showets main event var en VM-titelkamp mellem Sgt. Slaughter og Hulk Hogan. Showets tema var særligt domineret af patriotisme pga. VM-titelkampen, hvor den amerikanske helt Hulk Hogan skulle prøve at vinde titlen fra den irakiske sympatisør Sgt. Slaughter. Derfor hang der amerikanske flag overalt i arenaen, og selve ringen var også klædt i røde, hvide og blå farver. WrestleMania VII huskes også for det følelsesladede øjeblik, hvor Randy Savage og Miss Elizabeth blev genforenet efter flere år fra hinanden. Det skete efter en retirement match mellem Randy Savage og Ultimate Warrior. De to wrestlere mødtes, fordi Savage havde kostet ham VM-titlen i en kamp mod Sgt. Slaughter ved WWF's Royal Rumble i januar 1991.

WrestleMania VII var også den første udgave af WrestleMania, hvor The Undertaker deltog. Han besejrede Jimmy Snuka. The Undertaker har ikke tabt nogen kampe overhovedet ved WrestleMania siden, og han vandt sin seneste ved WrestleMania XXVI i 2010, hvor han besejrede Shawn Michaels for andet år i træk. Sejren over Snuka var således The Undertakers første af indtil videre 18 sejre i træk i WrestleMania-sammenhæng.

Resultater

redigér
 Spire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.