Xenofon
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Xenofon (cirka 430 f.Kr.- cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.
Xenofon | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Attic Muse, Musa ática |
Født | 430 f.v.t. Erchia, Antikkens Athen |
Død | 354 f.v.t. Korinth, Grækenland |
Børn | Gryllos, Diodorus[1] |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Isokrates, Prodikos, Sokrates |
Beskæftigelse | Lejesoldat, historiker, forfatter, militærperson, filosof |
Fagområde | Filosofi |
Kendte værker | Hiero[2] |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
'Xenofon blev født i Athen omkring 425 f.Kr. i en velhavende familie. Han viser i sine værker, at han er veluddannet med godt kendskab til den toneangivende litteratur. I 20-års alderen mødte han filosoffen Sokrates og sluttede sig til hans kreds. Xenofon var stærkt præget af den berømte filosof og bevarede gennem hele livet en indgående interesse for emner som etik, opdragelse og pædagogik sammen med skepsis for demokratiet.
Han deltog i Kyros' oprør 401 f.Kr. og anførte mesterligt de 10.000 grækeres hjemtog. Han var stabsofficer hos Agesilaos af Sparta og måtte gå i eksil fra 394 f.Kr. Under sin landsforvisning boede Xenofon på et landsted nær ved Olympia sammen med sin kone og to børn. Her begyndte han det forfatterskab, som han er berømt for 2400 år efter.
Xenofon skrev både praktiske håndbøger om ridning og hesteopdræt, værker om økonomi og statsforfatning, om den gode familiefar og egentlige historiske værker. Hans bog Anabasis regnes for den første krigsreportage. Hans erindringer om Sokrates (Memorabilia) går for at være en af verdens første biografier, lige som Kyrupædien ("Kyros' opdragelse") kaldes verdenshistoriens første dannelsesroman. Alt i alt tre nyskabelser, der har overlevet til vores tid.
Derudover skrev han Hellenika, et historisk værk der skulle tage tråden op, hvor Thukydid slap. Således beskriver han de dele af Den Peloponnesiske Krig, som Thukydid ikke nåede.
Mens hans værker lever videre, forsvinder Xenofon næsten fuldstændigt fra historien efter at have bosat sig på landstedet. Vi ved bare, at han 371 f.Kr. måtte flygte til Korinth, hvor han opholdt sig et generelt amnesti til landsforviste fra Athen. Sandsynligvis benyttede han sig af det og vendte tilbage til sin fødeby, hvor han døde ca. 354 f.Kr.
Litteratur
redigérDue, Bodil Kulturmødet mellem græker og barbar hos Xenofon i På randen af det ukendte. Århus 2003.
Eksterne henvisninger
redigér- David Bloch: "Xenophons Samfundsøkonomiske Vision. En Analyse af Poroi" (AIGIS 2001, 2) Arkiveret 29. september 2016 hos Wayback Machine
- David Bloch og Adam Schwartz (oversættelse af): "Xenophon: Anabasis III" (AIGIS 2001, 1) Arkiveret 29. september 2016 hos Wayback Machine
- David Bloch og Adam Schwartz (oversættelse af): "Xenophon: Anabasis IV" (AIGIS 2001, 1) Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine
- David Bloch og Adam Schwartz (oversættelse af): "Xenophon: Anabasis V" (AIGIS 2001, 1) Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine
- David Bloch og Adam Schwartz (oversættelse af): "Xenophon: Anabasis VI" (AIGIS 2001, 1) Arkiveret 29. september 2016 hos Wayback Machine
- David Bloch og Adam Schwartz (oversættelse af): "Xenophon: Anabasis VII" (AIGIS 2001, 1) Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine
- David Bloch og Adam Schwartz: "Xenophon, Det persiske felttog eller Anabasis, oversat og udgivet med indledning og noter af David Bloch og Adam Schwartz, Museum Tusculanums Forlag, København 2002 (Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse)" (AIGIS 2002, 2) Arkiveret 28. september 2016 hos Wayback Machine
- Jean Christensen: "Misothebaios? Om Xenophons skildring af Theben i Hellenika" (AIGIS 2001, 1) Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine
- Ebbe Egense: "Divinatoriske ofringer i Xenofons Anabasis" (AIGIS 2002, 1) Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine
- Ivar Gjørup (oversættelse af): "Xenophon: Hieron. Samtale om Magten" (AIGIS 2001, 1) Arkiveret 29. september 2016 hos Wayback Machine
- Henrik Nisbeth: "Xenofons Sokratesbillede" (AIGIS 2001, 2) Arkiveret 29. september 2016 hos Wayback Machine
- Rasmus Gottschalck Rasmussen (oversættelse af): "Xenophons Om Ridekunsten" (AIGIS 2004, 2) Arkiveret 18. maj 2005 hos Wayback Machine
- Adam Schwartz: "Xenophons lederskab i Anabasis" (AIGIS 2004, 1) Arkiveret 25. marts 2016 hos Wayback Machine