Zeigarnik-effekten
Zeigarnik-effekten er en psykologisk mekanisme som går ud på at uafsluttede eller afbrudte opgaver huskes tydeligere end afsluttede opgaver.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Bluma-Zeigarnik3.jpg/220px-Bluma-Zeigarnik3.jpg)
Den russiske psykolog Bluma Zeigarnik studerede fænomenet efter at have bemærket at tjenere øjensynligt kun huskede de bestillinger, som var ved at blive effektueret. Hun udgav i 1927 den tysk-sprogede artikel "Das Behalten erledigter und unerledigter Handlungen" om effekten.[1][2]
På baggrund af denne effekt er det blevet foreslået at studerende, som ønsker bedre at huske det, de læser, ville have fordel af at afbryde læsningen midtvejs.[kilde mangler]
Zeigarnik-effekten er også nævnt som en forklaring på cliffhanger-virkningen.[kilde mangler]
Zeigarnik-effekten er tvivlsom. Der er flere studier som har søgt at reproducere eksperimentet og de finder ikke nødvendigvis en effekt.[1]
Henvisninger
redigér- ^ a b Colin M. MacLeod (6. april 2020), "Zeigarnik and von Restorff: The memory effects and the stories behind them", Memory and Cognition, doi:10.3758/S13421-020-01033-5, PMID 32291585, Wikidata Q91935831
- ^ Bluma Zeigarnik (1927), "Das Behalten erledigter und unerledigter Handlungen" (PDF), Psychologische Forschung, 9 (9): 1-85, Wikidata Q22341543
Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |