Udeladelsesprikker
| Tegnsætning |
|---|
|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
| Andre typografiske tegn |
|
asterisk ( * ) |
| Andre specialtegn |
|
afsnitstegn ( ¶ ) |
Udeladelsesprikker (engelsk: ellipsis) er to eller normalt tre punktummer, .. eller …, som bruges i tegnsætning til at indikere noget bevidst udeladt, eksempelvis som del af citater.[1] Udeladelsesprikker bruges også i matematisk notation til at angive manglende elementer i en liste eller et udtryk, såsom 1, 2, 3, … eller 1 + 2 + … + n.
Udeladelsesprikkerne er opfundet af inderne.[2]
I uddrag
redigérUdeladelsesprikker bruges, hvis der er tale om et uddrag fra et citat eller anden reference. Man kan for eksempel ud fra følgende tekst:
- Tyskland, hvis økonomi for tiden blomstrer, er et spændende land.
– lave følgende uddrag ved brug af udeladelsesprikker:
- Tyskland […] er et spændende land.
Hvor man fjerner den indskudte sætning, der ikke betyder noget for citatet i den kontekst, hvor man vil citere det. Man kan lige netop i denne sætning også tale om sproglig ellipsis.
I matematisk notation
redigérI matematisk notation bruges udeladelsesprikker til at indikere manglende elementer i en liste:
Her er det dog vigtigt, at det naturligt kan gennemskues, hvordan følgen forløber. Man kan for eksempel ikke skrive:
Da der jo er mange muligheder for at komme fra 1 til n.
Det kan også bruges til åbne lister – for eksempel mængden af nuller i cosinus-funktionen
Det kan også bruges i en matrix som:
I programmering
redigérI nogle programmeringssprog bruges en variant af udeladelsesprikkerne med 2 punktummer til at indikere liste og intervaller – for eksempel i Ada eller Perl:
foreach (1..100)
Ovenstående instruktion vil i Perl iterere fra heltallene 1 til og med 100.
I andre programmeringssprog bruges udeladelsesprikker til at indikere, at flere variabler, der ikke er angivne, kan bruges til en funktion – for eksempel i C:
void func(const char* str, ...);
Ovenstående angiver, at funktionen func først tager et argument, der skal være en hukommelsesadresse og derefter kan tage et valgfrit antal argumenter af valgfrie typer. Således kan den kaldes som:
func("input-streng", 1);
func("input-streng", 1, true);
func("input-streng", "anden streng", 4, 3, 2, 0.1, "tredje streng");
Dog vil de ovennævnte programmeringssprog kræve, at der bruges tre almindelige punktummer – og ikke ét tegn med udeladelsesprikker.
I digitale tekster
redigérUdeladelsesprikker kan enten laves som tre på hinanden følgende punktummer uden mellemrum ( ... ) eller via de i Unicode dertil egnede tegn:
- Almindelige udeladelsesprikker,
U+2026: … - Lao-udeladelsesprikker,
U+0EAF: ຯ - Mongolske udeladelsesprikker,
U+1801: ᠁
Til matematisk notation findes:
- Lodrette udeladelsesprikker,
U+22EE: ⋮ - Midterstillede vandrette udeladelsesprikker,
U+22EF: ⋯ - Nedefra-og-op diagonalle udeladelsesprikker,
U+22F0: ⋰ - Oppefra-og-ned diagonalle udeladelsesprikker,
U+22F1: ⋱
- I TeX
I typografi-programmet TeX findes en række forskellige udeladelsesprikker – herunder illustreret:
- Udeladelsesprikker i bunden:
\ldots: - Udeladelsesprikker i midten:
\cdots: - Udeladelsesprikker i diagonalt:
\ddots: - Udeladelsesprikker lodret:
\vdots:
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ "§ 43. Prikker". Retskrivningsregler. Dansk Sprognævn. 2012. Hentet 2016-09-27.
- ^ Chapter 8: Zeroes Citat: “… the symbol o – an abbreviation of the Greek word ouden, ‘nothing’ … The case of zero is special; in Sanskrit, it was called shunya, ‘void, empty’ (sometimes written sunya or shunya-bindu, ‘empty dot’) … Our modern custom of indicating a missing word or line of verse by a row of dots goes back to this Indian practice...This famous text inscribed on the wall of a small temple near Gvalior [[[Gwalior]]?] (near Lashkar in Central India) first gives the date (AD 870 in our reckoning) in words and in Brahmi numerals … Here, in the number 270, the zero first appears as a small circle …”