Åbn hovedmenuen
Banens placering
Banens linjeføring
Statsbanegården fra vejsiden, nu BaneGården Kunst & Kultur

Aabenraabanen (1868-1971) var en sidebane til Vamdrup-Padborg-banen fra Rødekro til Aabenraa. Efter lukningen har der kørt veterantog på banen. Nu køres der kun med skinnecykler.

HistorieRediger

Banen blev bygget af konsortiet Peto, Brassey and Betts på en koncession fra 1. maj 1862 til at anlægge og drive Den Sønderjyske Længdebane samt sidebaner til Tønder, Aabenraa og Haderslev. Pga. det kuperede terræn var det aftalt, at banen ikke skulle føres ned gennem Aabenraa og Haderslev, men de skulle betjenes af sidebaner. Banen skulle finansieres af konsortiet, mens jord til banen blev stillet til fri rådighed.

Efter krigen i 1864 blev banen og dens drift overtaget af Schleswigsche Eisenbahn Aktien-Gesellschaft, og i 1883 overgik driften til de preussiske statsbaner. Efter Genforeningen blev banen overtaget af DSB 17. juni 1920.

StrækningsdataRediger

  • Åbnet: 12. september 1868
  • Længde: 6,7 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 32,4 km (daværende tysk norm)
  • Maksimalt akseltryk: 22,5 t – i de sidste år med persontrafik kun 14 t pga. sporets tilstand
  • Maksimal hastighed: 60 km/t – i 1971 75 km/t
  • Nedlagt: 23. maj 1971 – godstrafik til begyndelsen af 1990'erne
 
Aabenraas banegårde

StandsningsstederRediger

TrafikkenRediger

Hovedparten af trafikken var lokale tog til/fra Rødekro. I perioden, hvor Klosterbanen var åben, var nogle af togene gennemgående til Bredebro.

Banen havde den største stigning på en dansk jernbanestrækning, først senere overgået af Storebæltstunnelen. Derfor var det en af de DSB-strækninger, hvor dampdriften fortsatte længst.

Strækninger hvor banetracéet er bevaretRediger

Skinnerne ligger stadig på hele strækningen, men mellem Rødekro og Rise er de stærkt tilgroede.

Aabenraa HavnebaneRediger

Den 1 km lange havnebane blev åbnet 12. juni 1889. Skinnerne ligger der stadig på et kort stykke mellem Jernbanegade og Reberbanen.

Med anlægget af amtsbanerne kom der også havnebane til Sydhavnen, idet amtsbanen havde et sidespor til statsbanestationen. Herfra til Sønderport trinbræt var sporet 4-strenget, så de smalsporede amtsbanelokomotiver kunne køre normalsporede godsvogne til og fra havnen.

Aabenraa VeteranbaneRediger

Efter godstrafikkens ophør kørte DSB Museumstog juletog med damplokomotiv indtil 2003. Foreningen Aabenraa Veteranbane startede som Tinglev-Tønder Veteranbane i Tønders gamle remise i 1993, men flyttede til Aabenraa i 1999, da remisearealet skulle bruges til andet formål. I 1996 købte foreningen en tysk motorvogn, så den kunne køre egne veterantog om sommeren. Efter 2004 blev Aabenraabanen lukket og ikke længere vedligeholdt. Foreningen solgte motorvognen, men har som mål at komme til at køre veterantog igen. Siden sommeren 2006 har foreningen udlejet skinnecykler til kørsel mellem Aabenraa banegård og Rise. Genoptagelse af godstrafikken blev i 2009 vurderet til at koste 45 mill. DKK. Skinnerne var i rimelig stand, men krævede renovering. Halvdelen af svellerne skulle udskiftes straks, resten over de følgende 5-10 år.[1]

Aabenraa StatsbanegårdRediger

Udlejningen af skinnecykler varetages fra den gamle statsbanegård på Jernbanegade 2. Bygningen blev fredet i 1988 og er Sønderjyllands ældste bevarede stationsbygning. Den blev købt af fabrikant og fhv. borgmester Jens Terp-Nielsen, som i 1993 indrettede bygningen til kunstudstillingshuset "Banegården Kunst og Kultur".

NoterRediger

Eksterne kilder/henvisningerRediger

Se ogsåRediger