Aki-Matilda Høegh-Dam

Aki-Matilda Høegh-Dam (født 17. oktober 1996[1] i Hillerød[2]) er en grønlandsk politiker, der repræsenterer Siumut. Hun blev indvalgt i Folketinget som 22-årig ved folketingsvalget i 2019 med 3.467 personlige stemmer.[3]

Aki-Matilda Høegh-Dam
Født Aki-Matilda Tilia Ditte Høegh-Dam Rediger på Wikidata
17. oktober 1996 Rediger på Wikidata
Hillerød Rediger på Wikidata
Politisk parti Siumut Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Aki-Matilda Høegh-DamFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Opvækst og uddannelseRediger

Aki-Matilda Høegh-Dam stammer fra Sisimiut, men har også boet i Nuuk, Upernavik og Qaqortoq.[4] Hun er vokset op sammen med sine to ældre brødre og har desuden to halvsøstre på sin fars side. Aki-Matilda Høegh-Dam flyttede til København i 2015 for at studere på Københavns Universitet[2] og afsluttede siden en bachelor i statskundskab.[5]

I 2015 deltog Aki-Matilda Høegh-Dam i skønhedskonkurrencen Miss Danmark og blev nummer 6 i finalen, hvilket gav en del opmærksomhed i Grønland.[6][3]

Aki-Matilda Høegh-Dam kommer fra en politisk aktiv familie. Hendes far Kim Høegh-Dam er aktiv i Partii Naleraq, og hendes bror Qarsoq har arbejdet for partiet.[7] Hun er kæreste med erhvervsmanden og politikeren Kuno Fencker,[8] der var nummer to på kandidatlisten for Partii Naleraq ved folketingsvalget i 2019, hvor han fik 455 stemmer.[9]

Politisk arbejdeRediger

Som 14-årig begyndte Aki-Matilda Høegh-Dam at udføre frivilligt arbejde i NAKUUSA's børneråd.[7] NAKUUSA er et projekt, der er oprettet i samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og UNICEF for at styrke FN's Børnekonventions stilling i Grønland.[10] I 2011 deltog Aki-Matilda Høegh-Dam i et børnetopmøde som blev afholdt af NAKUUSA[11] i Ilulissat, hvor 40 grønlandske unge diskuterede hvordan grønlandske børn og unge får et bedre liv.[12][1] Arbejdet i NAKUUSA fik hende til at engagere sig i politik, og som 15-årig meldte Aki-Matilda Høegh-Dam sig ind i Siumut Ungdom.[7]

Aki-Matilda Høegh-Dam har været partisekretær i Siumut Ungdom.[7] Hun hjalp til på Siumuts kontor i Inatsisartut flere gange fra 2013 til 2015, og blev derefter ansat som studentermedhjælper for Siumut i Folketinget, da hun kom til København.[4]

ReferencerRediger

  1. ^ a b "Fem fra Sisimiut deltager i børnetopmødet". Sermitsiaq.AG. 17. oktober 2011. Hentet 2019-06-07. 
  2. ^ a b "Aki-Matilda Høegh-Dam". Miss Danmark. Hentet 6. juni 2019. 
  3. ^ a b "Miss Danmark-finalist bliver grønlandsk folketingsmedlem". DR. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  4. ^ a b "Grønlandsk miss-kandidat med politisk erfaring". Sermitsiaq.AG. 14. august 2015. Hentet 7. juni 2019. 
  5. ^ "Aki-Matilda Høegh-Dam". KNR. 29. maj 2019. Hentet 7. juni 2019. 
  6. ^ "Aki-Matilda er på alle måder en vinder". KNR. 15. september 2015. Hentet 6. juni 2019. 
  7. ^ a b c d "Siumuts unge komet: Børns vilkår fik hende ind i politik". Sermitsiaq.AG. 6. juni 2019. Hentet 7. juni 2019. 
  8. ^ "Kuno Fencker: Derfor stiller jeg op til Folketinget". Sermitsiaq.AG. 20. marts 2019. Hentet 7. juni 2019. 
  9. ^ "Resultater". valg.gl. 7. juni 2019. Hentet 7. juni 2019. 
  10. ^ "Vi arbejder for børn i Grønland". UNICEF. Hentet 7. juni 2019. 
  11. ^ "Jeg vil gøre en forskel for de grønlandske børn". Kristeligt Dagblad. 20. oktober 2011. Hentet 7. juni 2019. 
  12. ^ "Grønlands unge diskuterer det gode børneliv". folkeskolen.dk. 20. oktober 2011. Hentet 7. juni 2019.