Åbn hovedmenuen

Aksel Møller

dansk politiker
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Axel Møller

Aksel Møller (1. januar 1906 i Asminderød20. marts 1958Frederiksberg) var en dansk politiker (Det Konservative Folkeparti), minister og borgmesterFrederiksberg. Søn af prokurist Hugo Møller og hustru Olga, f. Müller og bror til politikeren Poul Møller.

Aksel Møller
Aksel Moeller.jpg
Personlige detaljer
Født 1. januar 1906
Asminderød, Danmark
Død 20. marts 1958 (52 år)
Frederiksberg, Danmark
Politisk parti Det Konservative Folkeparti
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Aksel Møller blev student 1924 og var 1928-30 leder af den konservative fraktion i Studenterforeningen. Han blev cand.polit. i 1933 og var medlem af Folketinget fra 1939 til sin død i 1958. 1937 blev han medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og var borgmester på Frederiksberg 1948-50 og igen 1954-58. Indenrigs- og boligminister i Regeringen Erik Eriksen fra 30. oktober 1950 til 30. september 1953.

Aksel Møller hører til de vigtigste konservative profiler i det 20. århundrede og spillede en nøglerolle i dansk politik i 1940'erne og 50'erne til sin tidlige død i 1958. Som forbilledet John Christmas Møller var han tilhænger af en socialt og nationalt funderet konservatisme, som adskilte sig væsentligt fra den liberal-konservative strømning, der også eksisterede i Det Konservative Folkeparti. Med bl.a. bøgerne Politik fra 1933 og Ungkonservatisme fra 1936 slog han sit navn fast som en af de væsentligste konservative idépolitikere i Danmark.

Aksel Møller gjorde – bl.a. på Christmas Møllers opfordring – en betydelig indsats for at frigøre Konservativ Ungdom fra de anti-demokratiske tendenser, som havde præget organisationen i første halvdel af 30'erne og sikrede som formand for organisationen 1936-38, at den fastholdt et loyalt samarbejde med Det Konservative Folkeparti.

Under Besættelsen udgjorde Aksel Møller sammen med H.C. Hansen det væsentligste bindeled mellem de etablerede politikere og modstandsbevægelsen. Aksel Møllers forhåbninger om, at det efter besættelsen ville være muligt at fastholde og udbygge en socialdemokratisk-konservativ alliance blev dog gjort til skamme, da Socialdemokratiet markerede en skarpere ideologisk profil i konkurrence med det fremstormende DKP. I stedet støttede Aksel Møller Christmas Møllers efterfølger som partileder Ole Bjørn Kraft i hans tilnærmelse til den traditionelle arvefjende, Venstre, som førte til regeringssamarbejdet under ledelse af Erik Eriksen 1950-53.

I 1955 overtog Aksel Møller lederskabet af partiet efter Ole Bjørn Kraft, som var meget kritiseret internt og med sin meget nationalt højstemte retorik fremstod som en blokering for den fornyelse af partiet, der skulle bryde den parlamentariske isolation, det ofte befandt sig i. Som partileder var Aksel Møller meget anerkendt og fremstod som en af Folketingets væsentligste parlamentarikere, men han havde i stigende grad problemer med stress-relaterede sygdomme, som resulterede i hans pludselige død i marts 1958. Hans bortgang fremstod for politikere fra samtlige partier som et stort tab for folkestyret.

Som borgmester på Frederiksberg spillede Aksel Møller en stor rolle med at cementere de konservatives historiske magtposition i kommunen, og udviklingen på Frederiksberg blev på mange måder udtryk for den socialt funderede konservatisme, Aksel Møller ønskede at skabe.

Aksel Møller stod for en meget markant kritik af den spirende socialdemokratiske velfærdsstat, som han mente fratog den enkelte borger incitamentet til selv at påvirke sin situation. Han endte dog – trods store betænkeligheder – med at acceptere vedtagelsen af folkepensionen i 1956, som kom til at fremstå som gennembruddet for den universelle velfærdsstatsmodel.

En vej og et område på Frederiksberg hedder nu Aksel Møllers Have.

Der skal oprettes en Metrostation tæt på Godthåbsvej.

Han er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

BibliografiRediger

Politik, De politiske partiers idéer og historie, Højre Fonds Forlag (1933)

Ungkonservatisme, Nyt nordisk forlag, Arnold Busck (1936)

25 Års Konservatisme, Et foredrag holdt på Hindsgaul d. 8 juni 1943 (1943)

Konservativ Ungdom 1904-1944, Omkring en ungdomsbevægelses mænd, midler og maal, Sønderjysk Bogforlag (1944)

Illegale artikler, Samling af artikler udgivet under pseudonym under besættelsen (1945)

Den hemmelige rigsdag 1940-1945, Om Det konservative Folkepartis ageren 1940-45 (1945)

Konservativ Ungdom 1944-1947, Tilføjelse til bogen Konservativ ungdom af 1944 (1947)

KildeRediger