Aksel Møllers Have

vej og en park på Frederiksberg

Aksel Møllers Have er en vej og en park, som ligger ud til GodthåbsvejFrederiksberg.

Luftfoto af Aksel Møllers Have med metrobyggeplads.

Vejen og parken hed oprindeligt Godthåbs Have fra 1943, men blev 15. november 1965 opkaldt efter den tidligere borgmester på Frederiksberg Aksel Møller (K).[1] Den røde beboelsesejendom vest for parken har bevaret navnet Godthåbs Have[2]. Mellem 1918 og 1943 gik en del af parken under navnet Yrsa Plads efter den nærliggende Yrsavej[3]. Navnet Yrsa Plads har siden 2016 været brugt om pladsen mellem Dybbølsgade, Skelbækgade, Ingerslevsgade og Dybbølsbro.

Boligejendommen, der bærer navnet Godthåbs Have, var Danmarks første højhus.[4] Bygningen rummer 333 boliger og en række erhvervslejemål og er opført i syv etager med et midterparti i 10 etager, beliggende Aksel Møllers Have 2-32, Godthåbsvej 35-41 og Bjarkesvej 6. Bygningen er opført 1946 for Harald Simonsen ved arkitekt Sigurd Tanggaard og blev præmieret af Frederiksberg Kommune i 1947.

Byggeriet af en metrostation, Aksel Møllers Have Station, som kommer til at ligge ved Aksel Møllers Have, begyndte medio 2010, og stationen forventes at stå færdig i 2019[5].

Movias buslinje 2A har stoppested ved Aksel Møllers Have på Godthåbsvej, mens linje 74 holder på Helgesvej på den modsatte side af parken.

På samme areal lå tidligere De Classenske Boliger, der blev nedrevet over flere omgange frem til 1959. Området benævnes i dag Svømmehalskvarteret.

Skulptur

redigér

Ud mod Godthåbsvej står en moderne skulptur udført af Søren Georg Jensen.[6]

  1. ^ Gennem veje og alléer på Frederiksberg, s. 72 og 98, af Michael Bach, Henning Bro og Helga Mohr, 2005, ISBN 87-87477-28-9
  2. ^ Godthåbs Have Ejerforening
  3. ^ Svømmehalskvarterets Veje Og Deres Oprindelser
  4. ^ En mand med en tømmerflåde Berlingske 18. april 2004
  5. ^ Aksel Møllers Have Arkiveret 4. januar 2012 hos Wayback Machine på m.dk
  6. ^ Skulpturer på Frederiksberg, side 8, Jørgen Fisker 1995, ISBN 87-90057-30-9
 Spire
Denne artikel om geografi i Frederiksberg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 

55°41′8.07″N 12°31′57.25″Ø / 55.6855750°N 12.5325694°Ø / 55.6855750; 12.5325694