Alfred Kaae

dansk skolelærer, historiker, forfatter, illustrator, arkæolog og kunstner

Alfred Kaae (født 11. oktober 1892, død 15. september 1973 i Ulfborg) var en dansk skolelærer, historiker, forfatter, illustrator, arkæolog og kunstner. Han dimitterede som skolelærer fra Silkeborg Seminarium i 1915, og efter nogle år med vikariater og værnepligt, blev han i november 1919 vikar for en vinter på Torsted nordre skole, senere Kronhede skole.

Alfred Kaae
Født 11. oktober 1892 Rediger på Wikidata
Død 15. september 1973 (80 år) Rediger på Wikidata
Ulfborg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker, arkæolog, lærer, forfatter, kunstner Rediger på Wikidata
Kendte værker Historiens Sten Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han arbejdede som lærer på Kronhede skole frem til 1957, hvor han stoppede og gik på pension.

Alfred Kaae med sin hustru. Fotograferet ved Historiens Sten i 1938.


Alfred Kaae har desuden fået opkaldt Kaaesvej efter sig. Vejen går gennem Kronheden og kommer forbi Kronhede Lejrskole, tidligere Kronhede Skole, og Kronhede Forsamlingshus.

ForfatterskabRediger

Hans interesse og engagement i lokalområdet kom blandt andet til udtryk ved hans interesse for områdets lokalhistorie, som han beskrev i en række artikler og værker. Han var aktiv forfatter og medlem af Historisk Samfund for Ringkøbing Amts styrelse fra 1947-67, fra 1950 tillige som medlem af Hardsyssels Årbogs redaktion[1]. Derudover har Alfred Kaae udgivet en række sognebøger[2], den første Torsted i 1945, og den sidste Staby Sogn[3] udkom i 1972. Hans forfatterskab omhandlede også områdets skolepolitik[4]. I 1962 blev Alfred Kaae belønnet med Dansk Historisk Fællesforenings årbogspris for sin afhandling om Lundenæs Len (Hardsyssels Årbog 1959) og i 1972 modtog Alfred Kaae den kongelige belønningsmedalje af 1. grad i guld.[5]

Derudover var Alfred Kaae optaget af arkæologi og havde i den forbindelse fået betroet opgaven af Nationalmuseet at lave arkæologiske udgravninger i gravhøje og jættestuer i Torsted Sogn[6]

Kronhede forsamlingshusRediger

I 1920 fik husmand Hans Kristian Kristensen, Fejsøhus, ideen at rejse et forsamlingshus ved siden af skolen. Sammen med Alfred Kaae fik de samlet midler til opførelsen ved hjælp af salg af aktier, senere kaldet andele, og de fik af Torsted Sogneråd tilladelse til at opføre forsamlingshuset på Kronhede skoles grund. Kronhede forsamlingshus blev indviet d. 29. marts 1925.[7]

Historiens StenRediger

I 1938 huggede og rejste Alfred Kaae Historiens Sten. Denne sten står i dag i lysningen overfor Kronhede forsamlingshus. Historiens sten rummer en række centrale begivenheder, årstal og betragtninger fra danmarkshistorien. Således kan man følge Ansgars mission i Danmark år 827, Jyske Lov 1241, Kalmarunionens sammenbrud 1523, Reformationen 1536, Stavnsbåndets ophævelse 1788, Danmarks Grundlov 1849 samt Genforeningen 1920.

Udvalgt bibliografiRediger

  • Alfred Kaae (1949), Laasby SognWikidata Q89995713
    • Anmeldt i Carl Lindberg Nielsen (1952), "Alfred Kaae: Laasby Sogn. 1949. (Kaaes Forlag, Kronhede, Ulfborg)", Historie. Jyske Samlinger: 139-140Wikidata Q89995510

ReferencerRediger

  1. ^ "Se uddrag af Alfred Kaaes artikler på Hardsyssels Årbogs hjemmeside". www.hardsyssel.org. Historisk Samfund for Hardsyssel. Hentet 8. april 2020.
  2. ^ Se blandt andet Ulfborg, sogn og saga, af Alfred Kaae. 2. udgave af Svend Kaae på https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis:07046367
  3. ^ Staby Sogn af Alfred Kaae på https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A00174742
  4. ^ Artikel "Træk af et hedesogns skolehistorie" beretter om den skolegang der blev givet i Kronhede skole frem til 1963. http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1969-alfred-kaae.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Informationstavle ved Historiens Sten ved Kronhede Forsamlingshus.
  6. ^ Information fra informationstavle ved Historiens Sten ved Kronhede forsamlingshus.
  7. ^ Informationstavle ved Kronheden forsamlingshus.