Asparges (art)

urt i asparges-slægten
(Omdirigeret fra Almindelig asparges)

Asparges (Asparagus officinalis, almindelig asparges) er en 60-100 centimeter høj urt, der i Danmark vokser på kystnære overdrev og skrænter. Den er desuden almindelig dyrket og ses forvildet herfra.

Asparges
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenAsparagales (Asparges-ordenen)
FamilieAsparagaceae (Asparges-familien)
SlægtAsparagus (Asparges)
ArtA. officinalis
Videnskabeligt artsnavn
Asparagus officinalis
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Asparges er en flerårig urt med en busket vækst. Skuddene er oprette eller overhængende, glatte og tæt forgrenede. Bladene er hindeagtige og skælformede, men de knippestillede og nåleagtige sideskud træder i stedet for egentlige blade. Småskuddene er lysegrønne på alle sider.

Blomstrer i juni-juli, hvor man finder de stilkede og hængende blomster ved grenvinklerne. De enkelte blomster kan være tvekønnede eller enkønnede. Hanblomster er en smule større end hunblomster. Begge slags er 6-tallige med gulgrønne blosterblade. Bærrene er lakrøde.

Rodnettet består af vandrette jordstængler, som bærer de trævlede rødder og de oprette skud. Underjordiske skud er blege eller svagt violette med tydelige, skælformede blade. Asparges er en sukkulent grundet de saftige, kødfulde rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,60 m (100 x 60 cm/år).

Voksested

redigér
Indikatorværdier
Asparges
L = 6 T = 6 K = 7 F = 3 R = x N = 4

Arten hører oprindelig hjemme i varme og tempererede egne i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika, hvor den foretrækker flodbredderne. Arten er forvildet og naturaliseret langs kysterne i det østlige Danmark.

Arten er vildtvoksende langs udtørrede flodløb i det nordlige Grækenland, hvor den findes sammen med bl.a. alm. syren, asiatisk singrøn, bjergstenfrø, blodrød storkenæb, dværgmandel, engriflet hvidtjørn, guldhårasters, håret alant, kirsebærkornel, Nepeta pannonica, rundbladet bærmispel, skærmokseøje, sommeranemone, svalerod og ædelkortlæbe.

Anvendelse

redigér

Når man taler om asparges som grøntsag, sigtes til de unge skud af planten, der har været brugt i madlavning langt tilbage i tiden og nævnes i den ældste, bevarede kogebog, Apicius' De re coquinaria (bog III) fra 200-tallet e.Kr.

 
Asparges.
Asparges.  
 
Hvid og grøn asparges i en butik.
Hvid og grøn asparges i en butik.  


Eksterne henvisninger

redigér
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.