Anima (forening)

Anima er en dansk dyreværnsforening, som kæmper for at dyr har grundlæggende rettigheder.[1] Foreningen blev oprettet i 2000. Foreningens midler omfatter bl.a. virksomhedssamarbejde, forbrugeroplysning via massemedier, uddeling af informationsmateriale og demonstrationer samt politisk samarbejde.

En del af serien af artikler om
Dyrs rettigheder
Olive baboon1.jpg

Aktivister
Greg Avery · David Barbarash
Ronnie Lee · Keith Mann
Ingrid Newkirk · Henry Spira

Grupper/kampagner
Anima · Animal Aid
Animal Liberation Front (DBF)
Animal Rights Militia
Djurens Rätt
Forsøgsdyrenes Værn
Fur Free Alliance
Justice Department
NOAH · PETA · Viva!

Problemer
Dyreforsøg · Dyretransporter
Industrialiserede landbrug
International handel med primater
Nafovanny · Speciesisme · Vivisektion

Forfattere/fortalere
Steven Best · Stephen R. L. Clark
Gary Francione · Gill Langley
Tom Regan · Richard D. Ryder
Peter Singer · Steven M. Wise

Kategorier

Dyrs rettigheder
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Anima. (Se også artikler, som begynder med Anima)

KampagnerRediger

Anima har altid flere kampagner i gang på samme tid og stopper ikke en kampagne, før den er vundet.[1] Animas kampagner fokuserer hovedsageligt på landbrugsdyr, men foreningen har også kampagner mod dyreforsøg og kampagnen mod Kinas autoriserede aflivninger af gadehunde forud for OL 2008.[2] Foreningen har også aktioneret mod opdræt af mink. Medlemmer af foreningen er blevet dømt for brandstiftelse mod minkfarme og for at sætte mink ud i naturen.[3] Foreningen fokuserer på meningsdannelse og forbrugerboykot. Ved at informere befolkningen og virksomheder om dyremishandling og dyrs forhold håber foreningen at få folk til at tage afstand fra det.

Mange af Animas kampagner mod dyremishandling er også rettet mod politikere. I 2003 samlede Anima i samarbejde med Inges Kattehjem og DKK 200.000 underskrifter for et forbud mod skind fra hunde og katte. Underskrifterne blev afleveret til justitsminister Lene Espersen. Indsamlingen førte til et importforbud af hunde- og kattepels samme år. I 2006 fik Anima indsamlet over 20.000 underskrifter for et forbud mod rævefarme, som ligeledes blev afleveret til justitsministeren.

MedlemmerRediger

Anima blev oprettet i 2000 og havde oprindelig kun syv medlemmer. Medlemstallet steg dog hurtigt, og i 2009 havde foreningen ca. 5000 medlemmer.[3]

Foreningen samarbejder bl.a. med de skandinaviske søsterforeninger Djurens Rätt og NOAH samt Open Wing Alliance. Den er det eneste danske medlem af Fur Free Alliance.[1]

Anima har foruden hovedkontoret i København en international afdeling som hedder Anima International der har afdelinger i 10 lande. Anima International er af Animal Charity Evaluators blevet bedømt som en Standout Charity[4]

KritikRediger

Som en udløber af foreningens aktioner mod minkfarmere, stævnede næstformanden i Kopenhagen Fur Anima med påstand om, at foreningen skulle dømmes for injurier. Sagen blev prøvet ved flere retsinstanser. I Byretten blev Anima frikendt, men i Østre Landsret blev foreningen dømt.[5] I Højesteret indgik parterne et forlig, som indebærer, at Anima har ret til generelt at omtale minkindustrien som "dyremishandling", men ikke uden videre kan anklage konkrete farmere for mishandling.[6]

I 2016 lagde foreningen en video online, der viste svin og fjerkræs liv fra fødsel til slagtning. Ifølge videoen skulle det foregå i Danmark, men ifølge Landbrugsavisen stammede flere af klippene fra udlandet.[7][8] En kritik Anima imødegik ved at publicere lignende klip fra Danmark, som foreningen ikke havde rettigheder til at lade indgå i filmen.[9]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger