Anna Libak
Anna Libak (født 6. oktober 1968 i København) er en dansk journalist, redaktør, ruslandskender, oversætter, foredragsholder, forfatter og digter.
| Anna Libak | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
6. oktober 1968 (53 år)  København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Forsvarsakademiet (til 1987), Aarhus Universitet (til 2009) |
| Tilknyttet |
Weekendavisen |
| Beskæftigelse |
Journalist, forfatter, digter, redaktør, foredragsholder |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fonsmark-prisen (2022) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
BaggrundRediger
Libak er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet.[1] Derudover er hun uddannet sprogofficer i russisk.[2]
Libak er gift med Christian Dons Christensen, der var kontorchef i Udenrigsministeriet, før han i august 2015 blev ambassadør i Ukraine,[3][4] og senere, fra 2017, departementschef i Kirkeministeriet.[5]
KarriereRediger
I medierneRediger
I 1996 blev hun ansat som journalist på Information,[6] før hun i 1999 blev Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva.[kilde mangler] Senere blev Libak samfundsredaktør og litteraturredaktør på Weekendavisen[7] indtil hun blev udlandsredaktør ved Berlingske i 2014.[8] Hun forlod Berlingske i maj 2017. Det skete i protest over ikke længere at skulle være medlem af chefredaktionen og med en kritik af topstyringen på avisen.[9] Hun skiftede da til en værtsrolle på DR med programmet Sidste nyt fra Østfronten, hvor hun analyserede situationen i Rusland, Kina og Nordkorea, herunder den russiske informationskrig.[10][11] I februar 2020 blev Libak udenrigsredaktør hos Weekendavisen.[12]
Til tidsskriftet Udenrigs har Libak bidraget med flere artikler, blandt andet med boganmeldelser[13][14] og om Vladimir Putin[15][16]
ForfatterRediger
Libak har oversat russiske kriminalromaner, blandt andet Achilleus’ død af Boris Akunin. Hun vandt Alt for Damernes kriminovellekonkurrence i 1993.[17] I 2004 udgav hun Rusland på røde plader med beskrivelser fra Rusland.[18] Om hendes digtsamling fra 2010 Poesi for Papfamilier skrev Johannes Møllehave: "Børn, der elsker Halfdan kommer også til at li' Bak."[19]
I 2018 udgav Libak bogen Forstå populismen![20]
Fordragsholder og ruslandskenderRediger
Libak fungerer også som foredragsholder. Hun taler om russiske, danske og mediemæssige emner.[17] Medierne anvender hende fra tid til anden som ekspert i Rusland.
BestyrelsesarbejdeRediger
Libak sidder i bestyrelserne for Det Udenrigspolitiske Selskab[21] og det landskabsarkitektoniske firma Schønherr.[22]
Politiske karriereRediger
Libak havde en kort periode i aktiv politik fra 2018 til 2020. Hun annoncerede i juni 2018, at hun ville stille op til næste folketingsvalg for Venstre, og hun blev tilbudt en plads i Hillerødkredsen.[23] Ved Folketingsvalget 2019 modtog Libak 6.260 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds, hvilket var partiets fjerdeflest stemmer i storkredsen. Siden Venstre kun opnåede 3 mandater i storkredsen blev Libak førstesuppleant efter Sophie Løhde, Hans Andersen og Claus Hjort Frederiksen.[24] Da Libak i begyndelsen af 2020 meddelte af hun ville blive udlandsredaktør på Weekendavisen meddelte hun også at hun ville melde sig ud af Venstre for at "ikke [skulle] herske tvivl om avisens redaktionelle uafhængighed".[12]
HenvisningerRediger
- ^ Anna Libak - Altinget - Alt om politik
- ^ Tom Jensen (7. marts 2014). "Anna Libak bliver Berlingskes nye udlandsredaktør". Berlingske.
- ^ Lars Henriksen (15. oktober 2011). "Min mand er en bedre mor end mig". Kristeligt Dagblad.
- ^ Sidsel Drengsgaard (9. januar 2015). "Vi er begge to gift med én ligesom os selv". Kristeligt Dagblad.
- ^ Mette Skov Hansen (4. januar 2017). "Ambassadør bliver ny departementschef i Kirkeministeriet". Kristeligt Dagblad.
- ^ Silke Bock (8. marts 2008). "Mit navn er Anna..." Avisen.dk.
- ^ Man kan ikke blive elsket af alle | Kristeligt Dagblad
- ^ Anna Libak bliver Berlingskes nye udlandsredaktør - Nationalt | www.b.dk
- ^ "Anna Libak forlader Berlingske i protest". Altinget. 10. maj 2017.
- ^ "Anna Libak vært på nyt program: Vi interviewer dem, de andre ikke vil tale med".
- ^ https://www.dr.dk/tv/se/sidste-nyt-fra-oestfronten/-/sidste-nyt-fra-oestfronten
- ^ a b Ritzaus Bureau (2. januar 2020), "Anna Libak dropper politik og melder sig under fanerne hos Weekendavisen", Politiken, Wikidata Q110748595
- ^ Anna Libak (1. september 2005), "Separatisme, terrorisme, banditisme", Udenrigs (3): 79-85, doi:10.7146/UDENRIGS.V0I3.119622, Wikidata Q110749291
- ^ Anna Libak (1. september 2007), "Russisk statsopbygning", Udenrigs (3): 124-124, doi:10.7146/UDENRIGS.V0I3.119511, Wikidata Q110749432
- ^ Anna Libak (1. december 2007), "Putin den Ustoppelige", Udenrigs (4): 72-79, doi:10.7146/UDENRIGS.V0I4.119485, Wikidata Q110749454
- ^ Anna Libak (1. juni 2010), "Den barske og den blide", Udenrigs (2): 42-49, doi:10.7146/UDENRIGS.V0I2.119122, Wikidata Q110749661
- ^ a b "Anna Libak. Udlandsredaktør, kommentator og journalist". Forfatterforedrag.
- ^ Anna Libak (2004). Rusland på røde plader. Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788759522486.
- ^ "Poesi for Papfamilier | Weekendavisen". Arkiveret fra originalen 5. juli 2015. Hentet 3. juli 2015.
- ^ Anna Libak (1. juni 2018), Forstå populismen!, Gyldendal, ISBN 978-87-02-26235-3, Wikidata Q110751168
- ^ "Bestyrelse". Arkiveret fra originalen 4. juli 2015. Hentet 3. juli 2015.
- ^ Anna Libak: Foredrag om familie og Rusland af Anna Libak
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/anna-libak-vil-i-folketinget-venstre
- ^ Danmarks Statistik (september 2020), Folketingsvalget 5. juni 2019, Danmarks Statistik, s. 180, ISBN 978-87-501-2361-3, Wikidata Q110572968