Aragonit er, ved siden af calcit, et almindeligt forekommende naturligt mineral af calciumcarbonat. Det dannes såvel biologisk som kemisk, det sidste normalt ved udfældning fra havvand eller ferskvand.

Aragonit
Aragonite Salsigne France.jpg
Aragonit fra Salsigne-minen i Aude i Frankrig, stykket måler: 30x30x20 cm
Generelt
Kategori Carbonat
Formel CaCO3
Strunz-klassificering 5.AB.15
Krystalsystem Ortorhombisk
Identifikation
Farve hvid, rød, gul, orange, grøn, violet, grå, blå og brun
Udseende pseudohexagonale, prismatiske krystaller, acicular, columnar, globular, reniform, pisolitisk, coralloidal, stalactitisk, båndet
Spaltning tydelig langs {010}, utydelig langs {110} og {011}
Mohs' skala-hårdhed 3.5-4[1]
Glans glasagtig, som harpiks på brudflader
Dobbeltbrydning δ = 0.155-0.156[1]
2V-vinkel 18-18½°[1]
Stregfarve hvid
Densitet 2.94-2.95[1]
Aragonits krystalstruktur: blå er calcium, rød er ilt, sort er kulstof.

Aragonits krystalstruktur afviger fra calcits, idet det typisk danner nåleformede orthorhombiske krystaller, hvor calcitkrystaller er trigonale. Tvillingekrystaller har pseudo-hexagonal form. Aragonite forekommer desuden i søjleformede eller fibrøse, samt i drypstenshuler undertiden kurvede former kaldet flos-ferri ("jernblomster"), efter deres forekomst sammen med jernholdige mineraler i miner i Kärnten i Østrig.

Forekomst og dannelseRediger

Typelokaliteten for aragonit er Molina de Aragón i Guadalajara-provinsen i Castilla-La Mancha i Spanien, hvorfra det fik sit navn i 1797.[2] Her forekommer aragonit som cykliske tvillingekrystaller i gips- og mergellag fra Keuper-etagen i Trias,[3] og denne forekomstmåde er almindelig i Spanien, foruden lokaliteter i Frankrig og Marokko.

Aragonit dannes naturligt i skallerne på bløddyr som snegle og muslinger, foruden i korallers skelet. Nogle bløddyr har skaller bestående udelukkende af aragonit, mens andres skaller består af både aragonit og calcit. Såvel perlemor som perler fra muslinger er opbygget af aragonit. [4]

Aragonit dannes også naturligt ved kemisk udfældning, enten i havvand som finkornet kalkslam, mere grovkornede ooider eller som cement mellem sedimentkorn i havbunden, eller på land i huler i kalklandskaber som drypsten.[4]

Aragonit er termodynamisk ustabilt ved normal temperatur og tryk, hvor det omdannes til calcit,[4] i løbet af 107 til 108 år. Aragonit er altså metastabil ved jordens overflade, og i den geologiske lagserie kendes aragonit således kun fra Kultiden og frem.[5] Aragonit er stabilt ved højere temperatur og tryk end hhv 200-300 °C og 6-10 kbar.[4]

Mineralet vaterit, eller μ-CaCO3, har samme kemiske sammensætning som aragonit og er også metastabilt ved jordoverfladen, med kortere levetid end aragonit.[6]

Aragonit kan fremstilles kunstigt, hvis man blander calciumklorid og natriumkarbonat ved temperaturer over 60 °C (140 °F) eller ved lavere temperatur i en blanding af vand og ethanol.[7]

Berømte aragonit-lokaliteterRediger

AnvendelseRediger

I akvarier med koralrev er aragonit et vigtigt stof til sikring af de rette livsbetingelser, ligesom det også er tilfældet for en stor del af livet i havene, hvor aragonit, foruden at levere materiale til skaller, er med til at holde havvandets pH på et naturligt niveau, så forsuring undgås.[8]

Aragonit kan bruges til at fjerne tungmetaller som zink, kobolt og bly fra spildevand.[9]

Visse vandbehandlingssystemer hævdes at kunne reducere mængden af kedelsten, ved at omdanne calcit til aragonit.[kilde mangler]

GalleriRediger

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d Deer, Howie & Zussman (1966), s. 497.
  2. ^ Cairncross, B.; McCarthy, T. (2015). Understanding Minerals & Crystals. Cape Town: Struik Nature. s. 187. ISBN 978-1-43170-084-4. 
  3. ^ Calvo, Miguel (2012). Minerales y Minas de España. Vol. V. Carbonatos y Nitratos. Madrid: Escuela Técnica Superior de Ingenieros de Minas de Madrid. Fundación Gómez Pardo. s. 314-398. ISBN 978-84-95063-98-4. 
  4. ^ a b c d Deer, Howie & Zussman (1966), s. 500.
  5. ^ Runnegar, B. (1987). "Shell microstructures of Cambrian molluscs replicated by phosphate". Alcheringa: An Australasian Journal of Palaeontology. 9 (4): 245-257. doi:10.1080/03115518508618971. 
  6. ^ Ni, M.; Ratner, B.D. (2008). "Differentiation of Calcium Carbonate Polymorphs by Surface Analysis Techniques – An XPS and TOF-SIMS study". Surf Interface Anal. 40 (10): 1356-1361. PMC 4096336 . PMID 25031482. doi:10.1002/sia.2904. 
  7. ^ Sand, K.K., Rodriguez-Blanco, J.D., Makovicky, E., Benning, L.G. and Stipp, S. (2012) Crystallization of CaCO3 in water-ethanol mixtures: spherulitic growth, polymorph stabilization and morphology change. Crystal Growth and Design, 12, 842-853. doi:10.1021/cg2012342.
  8. ^ Orr, J. C., et al. (2005) Anthropogenic ocean acidification over the 21st century and its impact on calcifying organisms. Nature 437: 681-686
  9. ^ Köhler, S., Cubillas, et al. (2007) Removal of cadmium from wastewaters by aragonite shells and the influence of other divalent cations. Environmental Science and Technology, 41, 112-118. doi:10.1021/es060756j


LitteraturRediger

  • W.A. Deer, R.A. Howie og J. Zussman (1966): An Introduction to the Rock Forming Minerals, Longman, 528 sider, ISBN 0-582-44210-9.

Eksterne henvisningerRediger