Aragonit
Aragonit er, ved siden af calcit, et almindeligt forekommende naturligt mineral af calciumcarbonat. Det dannes såvel biologisk som kemisk, det sidste normalt ved udfældning fra havvand eller ferskvand.
| Aragonit | |
|---|---|
 Aragonit fra Salsigne-minen i Aude i Frankrig, stykket måler: 30x30x20 cm | |
| Generelt | |
| Kategori | Carbonat |
| Formel | CaCO3 |
| Strunz-klassificering | 5.AB.15 |
| Krystalsystem | Ortorhombisk |
| Identifikation | |
| Farve | hvid, rød, gul, orange, grøn, violet, grå, blå og brun |
| Udseende | pseudohexagonale, prismatiske krystaller, acicular, columnar, globular, reniform, pisolitisk, coralloidal, stalactitisk, båndet |
| Spaltning | tydelig langs {010}, utydelig langs {110} og {011} |
| Mohs' skala-hårdhed | 3.5-4[1] |
| Glans | glasagtig, som harpiks på brudflader |
| Dobbeltbrydning | δ = 0.155-0.156[1] |
| 2V-vinkel | 18-18½°[1] |
| Stregfarve | hvid |
| Densitet | 2.94-2.95[1] |
Aragonits krystalstruktur afviger fra calcits, idet det typisk danner nåleformede orthorhombiske krystaller, hvor calcitkrystaller er trigonale. Tvillingekrystaller har pseudo-hexagonal form. Aragonite forekommer desuden i søjleformede eller fibrøse, samt i drypstenshuler undertiden kurvede former kaldet flos-ferri ("jernblomster"), efter deres forekomst sammen med jernholdige mineraler i miner i Kärnten i Østrig.
Forekomst og dannelse redigér
Typelokaliteten for aragonit er Molina de Aragón i Guadalajara-provinsen i Castilla-La Mancha i Spanien, hvorfra det fik sit navn i 1797.[2] Her forekommer aragonit som cykliske tvillingekrystaller i gips- og mergellag fra Keuper-etagen i Trias,[3] og denne forekomstmåde er almindelig i Spanien, foruden lokaliteter i Frankrig og Marokko.
Aragonit dannes naturligt i skallerne på bløddyr som snegle og muslinger, foruden i korallers skelet. Nogle bløddyr har skaller bestående udelukkende af aragonit, mens andres skaller består af både aragonit og calcit. Såvel perlemor som perler fra muslinger er opbygget af aragonit. [4]
Aragonit dannes også naturligt ved kemisk udfældning, enten i havvand som finkornet kalkslam, mere grovkornede ooider eller som cement mellem sedimentkorn i havbunden, eller på land i huler i kalklandskaber som drypsten.[4]
Aragonit er termodynamisk ustabilt ved normal temperatur og tryk, hvor det omdannes til calcit,[4] i løbet af 107 til 108 år. Aragonit er altså metastabil ved jordens overflade, og i den geologiske lagserie kendes aragonit således kun fra Kultiden og frem.[5] Aragonit er stabilt ved højere temperatur og tryk end hhv 200-300 °C og 6-10 kbar.[4]
Mineralet vaterit, eller μ-CaCO3, har samme kemiske sammensætning som aragonit og er også metastabilt ved jordoverfladen, med kortere levetid end aragonit.[6]
Aragonit kan fremstilles kunstigt, hvis man blander calciumklorid og natriumkarbonat ved temperaturer over 60 °C eller ved lavere temperatur i en blanding af vand og ethanol.[7]
Berømte aragonit-lokaliteter redigér
- Ochtinská drypstenshuler i Slovakiet
- Carlsbad Caverns i USA
- havet omkring Bahamas; herfra kendes tykke lag af oolitisk aragonit-sand
Anvendelse redigér
I akvarier med koralrev er aragonit et vigtigt stof til sikring af de rette livsbetingelser, ligesom det også er tilfældet for en stor del af livet i havene, hvor aragonit, foruden at levere materiale til skaller, er med til at holde havvandets pH på et naturligt niveau, så forsuring undgås.[8]
Aragonit kan bruges til at fjerne tungmetaller som zink, kobolt og bly fra spildevand.[9]
Visse vandbehandlingssystemer hævdes at kunne reducere mængden af kedelsten, ved at omdanne calcit til aragonit.[kilde mangler]
Galleri redigér
-
Aragonitkrystaller fra Cuenca, Castile-La Mancha, Spanien -
Klynge af aragonit-tvillinger, Marokko -
-
-
Fluorescens i aragonit -
„Jernblomster“ fra Steiermark i Østrig -
„Ærtesten“ (pisolith) -
Båndet kildekalk (Karlsbader Sprudelstein) -
„Zeiringit“ (blålig aragonit) -
Tegninger fra 1700-tallet af heksagonale aragonitkrystaller fra typelokaliteten Molina de Aragón i Spanien -
Aragonitkrystaller fra Corta Azcárate, Navarra i Spanien -
Nutidige ooider ("ægsten"), som disse fra en strand på Bahamas, består oftest af aragonit
Se også redigér
Referencer redigér
- ^ a b c d Deer, Howie & Zussman (1966), s. 497.
- ^ Cairncross, B.; McCarthy, T. (2015). Understanding Minerals & Crystals. Cape Town: Struik Nature. s. 187. ISBN 978-1-43170-084-4.
- ^ Calvo, Miguel (2012). Minerales y Minas de España. Vol. V. Carbonatos y Nitratos. Madrid: Escuela Técnica Superior de Ingenieros de Minas de Madrid. Fundación Gómez Pardo. s. 314-398. ISBN 978-84-95063-98-4.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ a b c d Deer, Howie & Zussman (1966), s. 500.
- ^ Runnegar, B. (1987). "Shell microstructures of Cambrian molluscs replicated by phosphate". Alcheringa: An Australasian Journal of Palaeontology. 9 (4): 245-257. doi:10.1080/03115518508618971.
- ^ Ni, M.; Ratner, B.D. (2008). "Differentiation of Calcium Carbonate Polymorphs by Surface Analysis Techniques – An XPS and TOF-SIMS study". Surf Interface Anal. 40 (10): 1356-1361. doi:10.1002/sia.2904. PMC 4096336. PMID 25031482.
- ^ Sand, K.K., Rodriguez-Blanco, J.D., Makovicky, E., Benning, L.G. and Stipp, S. (2012) Crystallization of CaCO3 in water-ethanol mixtures: spherulitic growth, polymorph stabilization and morphology change. Crystal Growth and Design, 12, 842-853. .
- ^ Orr, J. C., et al. (2005) Anthropogenic ocean acidification over the 21st century and its impact on calcifying organisms. Nature 437: 681-686
- ^ Köhler, S., Cubillas, et al. (2007) Removal of cadmium from wastewaters by aragonite shells and the influence of other divalent cations. Environmental Science and Technology, 41, 112-118.
Litteratur redigér
- W.A. Deer, R.A. Howie og J. Zussman (1966): An Introduction to the Rock Forming Minerals, Longman, 528 sider, ISBN 0-582-44210-9.