Perle

udenlandsk belagt lagdelt med perlemors

En perle er betegnelsen for et stykke materiale med hul. I ordets oprindelige betydning er en perle et sjældent og kostbart naturprodukt skabt i og af en østers, men i dag benyttes ordet perle også for lignende, kunstigt fremstillede genstande.

Perlekæde af ægte perler
Plasticperler af en slags som bruges til perleplader
Perler af træ
Dekorerede metalperler

engelsk skelner man mellem pearls og beads, hvor pearl er betegnelsen for ægte perler, mens bead betegner perler fremstillet af andre materialer. På dansk benyttes ordet perle i begge betydninger.

Typer af perlerRediger

Ægte perlerRediger

Ægte perler produceres i østers som resultatet af at et fremmedlegeme er kommet ind i denne. Når et fremmedlegeme trænger ind i muslingen/østersen begynder den som en forsvarsmekanisme at producere perlemorssubstans og dette bliver til en naturperle. Ægte perler er kostbare, da de kan være vanskelige at få fat på. Ægte perler anvendes for det meste til smykker. Flere perler på en snor bliver til en perlekæde.

I dag er der en kæmpe industri for dyrkede perler i østers, disse består af en kunstig perle som indsættes i østersene, og som den producerer perlemorssubstans omkring. Disse perler er oftest dem man kan få i dag som "ægte". En dyrket perle har derfor kun få lag perlemorssubstans, imens en naturperle har mange hele vejen igennem.

Kunstperler findes også og ligner naturperler i udseende, men de er billigere.

Perler af andre materialerRediger

Perler kan være fremstillet i mange materialer, som f.eks. glas, træ, plastic, metal, ler, sten, ben og papir. Disse kunstige perler eller kunstperler kan have mange forskellige former og farver. Nogle er dekoreret med mønstre.

Brugen af perlerRediger

Fremstilling af figurer, smykker og dekorationer med perler ved hjælp af nål og tråd kaldes perlesyning. I mange kulturer bruges perler til fremstilling af smykker og til dekoration af klædedragter. F.eks. er overdelen af den kvindelige grønlandske nationaldragt fremstillet af perler. Ofte ses også brudekjoler og selskabskjoler som er dekoreret med perler. Et sådant arbejde skal udføres i hånden, og gør derfor kjolerne mere kostbare.

Perler kan anvendes i perlevæve til fremstilling af dekorative bånd. Store plasticperler anvendes ofte blandt børn til at danne mønstre på perleplader. Ved at stryge bagsiden af perlerne bagefter med et strygejern smelter perlerne let sammen, hvorefter perlestrukturen kan fjernes fra pladen og f.eks. bruges til ophæng.

Perler - og nordamerikanske indianereRediger

Glasperler var og er en efterspurgt vare af indianerne i Nordamerika. De blev bragt til verdensdelen første gang af Columbus.[1]:158 Allerede inden den første kontakt mellem hvide handelsfolk og stammerne i det indre af fastlandet fandt sted, kendte og brugte disse folkeslag glasperler købt af nabostammer med adgang til dem.[2]:89 Gennem århundreder besøgte indianerne de hvides handelsstationer for at bytte skind til perler, der typisk var fremstillet på glasstøberier i Venedig,[3]:96 men som også kunne komme fra f.eks. Paris eller Amsterdam.[4]:259

Typer af glasperler brugt af indianerneRediger

Glasperlerne brugt i handelen med indianerne fandtes i forskellige størrelser, former og farver, og de kunne have forskellige overflader og være produceret på forskellige måder.

Fremstilling af glasperler til salg i NordamerikaRediger

En ofte anvendt metode at lave perler på var at puste en smeltet glasmasse op som en ballon og derpå trække den ud i en hul ”stok”. ”Stokkens” diameter blev mindre og mindre, jo længere man gjorde den. Når ”stokken” havde den ønskede diameter, fik den lov at køle af. Glasstykker i den ønskede perletykkelse kunne nu nemt brækkes af, og man stod med ”trukne perler”.[1]:163 Sidst i 1600-tallet sendte glasstøberierne de mindste perler ud til forhandlerne trukket på en knap 2 meter lang snor, og de blev siden solgt videre til f.eks. illinois-indianerne i dette længdemål.[4]:272

Store perler og små perler i sortimentetRediger

Diameteren på glasperler varierede fra over en centimeter til mindre end 2 millimeter.[5]:312 De største perler bliver populært kaldt pony beads.[6]:292 Denne type var fremherskende, skønt sjælden, på den nordlige prærie til omkring 1675. Derefter blev mindre og mindre seed beads år for år brugt mere og mere.[5]:319

Forskellige former på perler brugt af indianerneRediger

Perlernes form spændte fra ordinær rund over oval til cylindrisk (smal rør-formet) med mellemformer. Den almindeligste perle var smal og ringformet med et hul i midten - som en miniature-donut.[5]:312 Indianerne i det 21. århundrede anvender stadig denne type perle til mangfoldige perlearbejder.[7]:26 Omkring år 1800 toppede populariteten af de cylindriske perler. De udgjorde da tæt på ti procent af salget.[5]:322

Populære farver blandt indianerneRediger

I 1600-tallet spurgte indianerne i North Carolina og Tennessee navnlig efter perler med farverne mættet turkis, hvid, sort, mørkeblå, gennemsigtig blå, samt grøn og vinrød.[1]:163 Pony beads solgt på den nordlige prærie før 1860 kom typisk i farverne hvid, blå, rød, ravfarvet og sort.[8]:45 Farveskalaen på de populære seed beads blev konstant bredere, så der var mulighed for vælge mellem over firs farver og nuancer sidst i 1800-tallet.[8]:45 Perlerne kunne være ensfarvede, flerfarvede[2]:94 eller f.eks. have smalle striber.[5]:311

Specielle perler solgt i NordamerikaRediger

”Donut-perler” lavet af to lag glas, nemlig en lille grøn perle inderst med et rødt lag glas påført omkredsen, kaldes Cornaline D’Aleppo perler.[1]:168 En tidlig 1700-tals perle var Man-in-the-Moon perlen: En blå glasskive på størrelse med en lille mønt og i centrum af skiven var en gul halvmåne udstyret med et ansigt set i profil.[9]:404

Indianernes brug af glasperlerRediger

 
Detalje af glasperle-arbejdet på en stor lakota taske

Blandt arikaraerne på prærien fik afdøde ofte glasperler med i graven,[10]:147 og det samme gjorde 1600-tals indianere i den sydøstlige del af Nordamerika.[1]:157 Et illinois barn begravet midt i 1700-tallet bar en skindskjorte påsyet næsten 6000 perler.[1]:269

Seed beads blev brugt til dekoration af stort set alt: Til fintmønstrede perlebroderier på skindtøj;[3]:95 til udsmykning af sadler og udstyr brugt på paradeheste;[8]:26 og til f.eks. krigerselskabs-fløjter omviklet med perler trukket på en senetråd.[11]:329

Perler kunne indgå som en komponent i hellige bundter,[12]:80 og crowerne ofrede bl.a. perler, når de passerede deres naturskabte helligdom Arrow Rock.[12]:95 Kvinder opnåede social anerkendelse ved at glimre i perlebroderi med symbolsk betydning,[13]:941 og begge køn kunne smykke sig med hals-, arm- og ankel-perlekæder.[4]:269

SprogbrugRediger

At kaste perler for svin er et ordsprog, der illustrerer perlens værdi. Ordsproget stammer fra Matthæusevangeliets kapitel 7, vers 6. Desuden er ordet perle benyttet i Perker/perle-sagen fra Danmark i januar 2009.

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger

  1. ^ a b c d e f Marcoux, Jon Bernard: ”Glass Trade Beads fron the English Colonial Period in the Southeast, ca. A.D. 1607-1783.” Southeastern Archaeology. Vol. 31, No. 2 (Winter 2012). Pp. 157- 184
  2. ^ a b Thiessen, Thomas D. (Ed.): The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site. Part IV. Interpretation of the Archeological Record. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology No. 27. National Park Service. Midwest Archeological Center. Lincoln, Nebraska. 1993. (Second Printing, October 2000).
  3. ^ a b Ewers, John C.: ”Three Ornaments Worn by Upper Missouri Dandies in the 1830’s.” Indian Life on the Upper Missouri. Norman and London. 1988.
  4. ^ a b c Walthall, John A.: ”Seventeenth-Century Glass Trade Beads from La Salle’s Fort St. Louis and the Grand Village of the Kaskaskia.” Midcontinental Journal of Archaeology. Vol. 40, No. 3 (Fall 2015). Pp. 257-281.
  5. ^ a b c d e Thiessen, Thomas D. (Ed.): The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site. Part III. Analysis of the Physical Remains. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology No. 27. National Park Service. Midwest Archeological Center. Lincoln, Nebraska. 1993. (Second Printing, October 2000).
  6. ^ Horse Capture, Joseph D. and George P. Horse Capture: ”The Art of Plains Indian Shirts.” Southwest Art: Official Indian Market Magazine. Vol. 31, No. 3 (Aug. 2001).
  7. ^ Kletchka, Dana Carlise and Rhonda Friday: ”Instructional Resources: Continuity and Change: Native American Beadwork.” Art Education. Vol. 53, No. 3. (May, 2000). Pp. 25-32.
  8. ^ a b c Wildshut, William and John C. Ewers: Crow Indian Beadwork. A Descriptive and Historical Study. Contributions from The Museum of the American Indian. Heye Foundation. Vol. XVI. New York. 1959.
  9. ^ Henning, Dale R. and Shirley J. Schermer: ”Blood Run Archaeological Investigations.” Plains Anthropologist. Vol. 49, No. 192, (Nov. 2004). Memoir 36: Dhegihan and Chiwere Siouans in the Plains: Historical and Archaeological Perspectives. Pp. 399-434.
  10. ^ Johnson, Craig M: A Chronology of Middle Missouri Plains Village Sites. Smithsonian Contributions to Anthropology. Number 47. Washington, D.C. Washington, D.C. 2007.
  11. ^ Densmore, Frances: Teton Sioux Music. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 61. Washington. 1918.
  12. ^ a b Wildshut, William and John C. Ewers (ed.): Crow Indian Medicine Bundles. Contributions from the Museum of the American Indian Heye Foundation. Vol. XVII. New York. 1960.
  13. ^ Santina, Adrianne: ”Recreating the World: Tipi Ornaments by Cheyenne and Arapaho Women.” Women’s Studies. Vol 33 (2004). Pp. 933–960.