Arnbitter er en danskproduceret bitter, der bliver produceret af Anton Thorup & Søn. Bitteren kan dateres tilbage til tresserne.[1] Bitteren sælges med sloganet "Hverken ny, trendy eller importeret"[2].

Arnbitter
Type Bitter
Producent Anton Thorup & Søn
Oprindelsessted Danmark Aarhus, Danmark
Alkoholprocent 50%
Varianter Arnbitter Mint

Varianter redigér

Arnbitter produceres i to varianter. Den originale bitter med navnet Arnbitter (med grøn etiket) består af en række urter, der er blandet efter hemmelig opskrift[3] Den har en alkoholvolumen på 50%, og sælges over hele landet, dog primært i Århus. Den er oprindeligt blandet af vinfimaet Arne M. Hansen i Århus,[4] men har siden 1978 været produceret af vinfirmaet Anton Thorup & Søn.

Varianten Arnbitter Mint (med blå etiket) er sjældnere. Den udsprang af eksperimenter fra 1997, og blev endeligt produceret i 1999[3]. Smagen er relativt rund og sød, og har 40% alkohol.[3] Farvemæssigt har begge varianter ravkulør, men Arnbitter Mint er mørkere og mere gylden[3].

Priser og medaljer redigér

  • Arnbitter vandt guldmedalje ved den internationale vin & spiritusudstilling i Rotterdam i 1970.
  • Arnbitter har modtaget sølv ved The International Wine & Spirit Competition 2005 i London.

Referencer redigér

  1. ^ DrikkeABC.dk, opslag under Arnbitter
  2. ^ Reklamefilm på YouTube.
  3. ^ a b c d Arnbitter-præsentation (Webside ikke længere tilgængelig) fra producenten Anton Thorup & Søn.
  4. ^ Vinkælderen Nyborg (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger redigér