Åbn hovedmenuen

Artur Pavlovitj Morengejm (russisk: Артур Павлович Моренгейм, tysk: Arthur von Mohrenheim) (født 8. juni 1824 i Moskva, død 19. oktober 1906 i Pau) var en russisk baron, diplomat og politiker.

Artur Morengejm

Моренгейм Артур Павлович.jpg

Personlig information
Født 8. juni 1824Rediger på Wikidata
MoskvaRediger på Wikidata
Død 6. oktober 1906 (82 år)Rediger på Wikidata
PauRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Juridisk fakultet ved det kejserlige Moskva UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Diplomat, politikerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Sankt Alexander Nevskij-ordnen,
Sankt Annas Orden, 1. klasse,
Sankt Annas Orden, 2. klasse,
Sankt Stanislaus-ordenens første klasse,
Sankt Vladimirs orden, 3. klasse med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1882

Morengejm blev i 1845 ansat ved udenrigstjenesten, hvor han i perioden 1851-56 var ansat ved ambassaden i Wien og 1858-67 i Berlin. Han blev i 1867 gesandt i København, hvor han efterfulgte Nikolaj Pavlovitj von Nicolay. Før sin tiltræden havde han i 1866 været medvirkende til at arrangere ægteskabet mellem kronprins Alexander (III) og prinsesse Dagmar. Ved den fransk-tyske krigs udbrud advarede han stærkt den danske regering mod overilede skridt. Han modtog Storkorset af Dannebrogordenen med ordenstegnet i diamanter, og ved sin afgang i 1882 fik han Elefantordenen. Han blev efterfulgt af grev Carl Toll.

Fra København forfremmedes Morengejm til ambassadørposten i London 1882-84 og havde den tilsvarende post i Paris fra 1884-98. Morengejm arbejdede her for en tilnærmelse mellem Frankrig og Rusland og regnes for en af de russiske statsmænd, der har haft størst andel i den fransk-russiske alliances tilblivelse. Med stor energi arbejdede han således for det franske eskadrebesøg i Kronstadt 1891, den russiske kejsers besøg i Paris 1896 og præsident Félix Faures genvisit i Sankt Petersborg august 1897, da alliancen proklameredes, ligesom han også virkede for optagelsen af de store russiske lån i Frankrig. Efter sin afsked som ambassadør blev han medlem af rigsrådet.

KilderRediger