Asaa

lille by i Vendsyssel ud til Kattegat
(Omdirigeret fra Aså)

Asaa[2] er en byVendsyssels østkyst med 1.111 indbyggere (2020)[1], beliggende 19 km nord for Hals, 24 km syd for Sæby, 7 km øst for Dronninglund og 38 km sydøst for Brønderslev. Byen hører til Brønderslev Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Dronninglund Kommune.

Asaa
Skolen Hallen
AsaaSkole.JPG Asaa-Hallen.JPG
Asaa post bio st 2011 ubt.JPG
Det gamle posthus, den gamle biograf og den gamle stationsbygning, nu børnehave
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto Østkystens perle
Region Region Nordjylland
Kommune Brønderslev Kommune
Sogn Asaa Sogn
Postnr. 9340 Asaa
Demografi
Asaa by 1.111[1] (2020)
Kommunen 36.304[1] (2020)
 - Areal 633,18 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside 9340asaa.dk
Oversigtskort

Asaa hører til Asaa Sogn. Asaa Kirke fra 1887 ligger i byen.

FaciliteterRediger

  • Asaa Skole blev bygget i 1934. I 1968 blev mellemfløjen og festsalen bygget til, og i 1981 blev den nyeste fløj bygget. Skolen har ca. 90 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin i 1 spor.[3] I 2020 blev inspektørboligen nedrevet.
  • Asaa Børnehave i den gamle stationsbygning er normeret til 41 børn og har 6 ansatte.[4] Asaa Børnehave er nu flyttet til "Rusen", og stationsbygningen er til salg.
  • Asaa Hallen benyttes af Asaa Boldklub Håndbold.[5]
  • Asaa Friplejehjem har 30 boliger. Det blev åbnet i 2017 og hører under Danske Diakonhjem.[6]
  • Asaa Borgerforening arrangerer juletræsfest, fastelavnsfest, Sankt Hansfest på byens væddeløbsbane og et årligt hestevæddeløb.
  • Byen har købmandsforretning og restaurant Havkroen.
  • Asaa Lokalhistorisk Arkiv har til huse i en tidligere lærerbolig på Asaa Skole. Åbent i vinterhalvåret tirsdag 19.00 - 21.00.

HistorieRediger

NavnetRediger

Bynavnets betydning er usikker, men det menes at komme af olddansk asa (gære, svulme) samt å som en beskrivelse af åen.[7]

UdskibningsstedetRediger

Asaa bestod i 1682 af 10 gårde og 7 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 108,6 tønder land skyldsat til 29,88 tønder hartkorn. I tilknytning til bebyggelsen lå Asaa mølle, en gård med 10,5 tønder land dyrket jord skyldsat til 2,01 tønder hartkorn, og Asaagaard, en større gård med 20,6 tønder land dyrket jord skyldsat til 6,66 tønder hartkorn.[8] Driftsformen var alsædebrug.[9]

Kattegat-kysten mellem Lyngså og Hou er meget lavvandet. Midt på denne strækning ligger Asaa, hvor åen af samme navn løber ud. William Halling, der var godsejer på Dronninglund Slot 1776-1796, startede her udskibning af træ til Aalborg, hvor han også havde en stor gård. Asaa blev en vigtig handelsplads.

I 1875 beskrives byen således: "Asaa med Udskibningssted, Skole, Kro, Vandmølle, Handelsetablissement, Teglværk og Kalkværk".[10]

Store handelsskibe fra Norden og England ankrede op ud for Asaa, og små joller sejlede varer til og fra kysten. I 1877-78 anlagde man en 480 meter lang dæmning ud til en anlægsbro ved dybere vand, hvor skibene kunne lægge til. Det gav handelen et opsving. Også byen blomstrede med nye virksomheder og blev den eneste regulære by i det store Dronninglund Sogn.

I 1901 beskrives byen således: "Asaa — ved Aaens Munding, med Filialkirke, Kapellanbolig, Missionshus (opf. 1890), Skole, Lægebolig, Kro, Mølle, Teglværk, Kalkværk, Dampsavværk, Jærnstøberi og Maskinfabrik, Garveri, Farveri, Maltgøreri, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, m. m., Udskibningssted — ved Yderenden af den 1570 F. lange Jorddæmning er der kun 3, men 140 F. uden for den 11 F. Vand —, Toldassistentsted, Postekspedition og Telegrafstation".[11]

Asaas folketal i 1800-tallet:

1801 1840 1860 1870 1880 1890[12]
163 263 269 347 423 606

Asaa HavnRediger

Efterhånden blev anlægsbroen ramt af tilsanding, så skibsfarten søgte andre steder hen. I 1905 fik havnen gældssanering, stærkt hjulpet på vej af den lokale folketingsmand Vilhelm Lassen, som var blevet finansminister. I 1908 blev der indviet en ny fiskerihavn på sydsiden af molen. Fiskeriet, især kystfiskeriet af torsk og ål, blev nu hovederhvervet i Asaa. I 1940'erne blev de store forekomster af makrel grundlag for fiskeriet, og 50 fartøjer var nu hjemmehørende i Asaa. Men Asaa-fiskerne kunne ikke hamle op med de stadig større trawlere på Vesterhavet, og ved havnens 100 års jubilæum i 1977 var der kun 20 fartøjer tilbage i Asaa. Nedgangen fortsatte og i dag landes der ikke fisk i havnen.

I 2019 blev den gamle auktionshal totalrenoveret og i lystbådehavnen blev der etableret en "Krabbebro".

TuristbyRediger

Igen måtte man tænke i nye baner, og i 1976-77 blev der anlagt en lystbådehavn med 175 bådpladser nord for det gamle havnebassin. I dag er lystbådehavnen sammen med et stort sommerhusområde og en campingplads, der udlejer et bredt sortiment af hytter,[13] grundlag for at Asaa er blevet en turistby, som nyder godt af den børnevenlige badestrand, men også har en historie. På vejen ud til ø-havnen ses fiskernes rødmalede skure fra 1930'erne, og i havnefogedens gamle fiskerhus blev der i 1992 indrettet havnemuseum.[14]

AsaabanenRediger

Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes strækning Nørresundby-Frederikshavn (Sæbybanen, 1899-1968) fik i 1914 en 5,4 km lang sidebane fra Ørsø til Asaa. Selvom Ørsø var knudepunktet, kørte togene normalt mellem Asaa og Dronninglund, som nu var blevet det store egnscenter. I banens senere år kørte enkelte tog uden skift mellem Aalborg og Asaa.

Stationen havde 4 parallelle spor, hhv. varehusspor, hovedspor, omløbsspor og læssespor. Som endestation havde den en enkeltsporet lokomotivremise. I 1948 fik stationen drejeskive – indtil da havde man klaret sig med at ombygge to lokomotiver, så de kørte lige godt forlæns og baglæns. Stationsbygningen, der var tegnet af arkitekten Heinrich Wenck, lå på tværs for enden af sporene. Den er bevaret på Bolværksvej 2.

Kendte personerRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Stavemåden Aså blev brugt i sidste halvdel af 1900-tallet, men er nu meget sjælden.
  3. ^ Asaa skole: Om skolen
  4. ^ Velkommen til Asaa Børnehave
  5. ^ Asaa Hallen
  6. ^ Asaa Friplejehjem
  7. ^ Nudansk Ordbog, 13. udgave, Politikens Forlag, 1989
  8. ^ Pedersen, s. 313
  9. ^ Frandsen, bilagskort
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 73
  11. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 115
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 82
  13. ^ Asaa Camping
  14. ^ Asaa Havnemuseum

LitteraturRediger

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisningerRediger