Asetro

Asetro/asatro er en religion, som søger at genoplive den førkristne religion i Norden. Det sker så vidt muligt ud fra kildemateriale om troen, men dele bliver genopfundet. Især viden om ritualerne er mangelfuld. Asatroen går under mange forskellige navne som den gamle skik, den forne sæd (eller Forn siðr), seden, folketro, vættetro, alfetro og vanetro og ikke mindst Nordisk mytologi.

Samfundet Forn Sed, Sverige, afholder blót.

Der er dyrkere af asatro i Danmark. Det største af de trossamfund i Danmark er Forn Siðr, som blev godkendt som trossamfund i 2003. Forn Siðr blev stiftet i 1997 og har cirka 600 medlemmer. Lignende organisationer findes i Island, Sverige og i Norge. Dertil er der en del, der praktiserer for sig selv eller i små grupper. Lokale asatrogrupper kaldes enten blótlaug eller godeord.

Asatroen dyrker ase- og vaneguderne fra den nordiske mytologi og forskellige dise- og vættefolk. De omtales som "Magterne". Magterne hyldes gennem blòt, der ofte foregår i en indviet kreds af udøvere, der hilser guder, diser/vætter eller forfædrene ved at drikke en skål for dem. De moderne asatro ritualer foregår primært udendørs. I Danmark har asatroende ingen templer

De vigtigste skriftlige kilder til asetroen er den ældre Edda og den yngre Edda.

Ældre Edda (alternativt: Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, bare Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn. De blev i 13. og 14. århundrede nedskrevet i Island, men de oprindelige forfattere er i dag ukendte. Digtene er sandsynligvis flere hundrede år ældre og er overleveret gennem mundtlig tradition. De udgør en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen.

Betegnelsen Edda var oprindeligt navnet på Snorre Sturlassons lærebog i skjaldekunst fra omkring 1220. Men da et manuskript med de ældre eddadigte blev genopdaget i 1643, blev det nyfundne bogværk kaldt Ældre Edda for at adskille det fra Snorres værk, som nu kaldes Yngre Edda. Hvad selve ordet edda betyder er omdiskuteret, men det antages enten at relatere til ordet oldemor (norrønt: edda), altså historier fra oldemors tid eller er en afledning af ordet óðr (digterisk inspiration) eller det latinske edo (jeg udgiver, fremstiller). Især kvadene Havamál og Völuspá bruges til at definere troen. Der er ikke nogen enkelt fortolkning af de norrøne tekster inden for de asatros miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende og udøve troen på en passende måde. Som der står i den sidste del af Forn Siðrs "trosbekendelse":

Gudernes ansigt

ingen kender

vi laver et billede

som ligner os selv,

vi ser det samme,

men ser forskelligt,

ingen kan sige

hvis syn der er sandest.

Det betyder, at asatroen ikke har præster eller religiøse overhoveder.

Asatroen i Danmark

I Danmark er der mange asatroende i trossamfundet Forn Siðr. Alligevel er der mange forskellige strømninger i det danske asatromiljø, som alle kan findes både i og uden for det store trossamfund.

• Vikingereligion: ser vikingetiden og vikingeinteressen som en naturlig del af asatroen i dag. Stræber efter en vikingestil og vikingementalitet i asatroen.
• Naturreligion: de grupper, som fokuserer på naturen, ser ofte guderne som naturkræfter og betragter sig som animister.
• Folkistisk asatro: anser asatro som baseret på etnisk- eller racetilhørsforhold. Blander gerne asatro med raceteorier og nationalisme. Kalder sig etnopluralister eller odinister.
• Revitalisering: ser asatroen som en åben og fleksibel størrelse som kan inddrage mange forskellige elemeter fra forskellige traditioner, især wicca og new age. Det vigtigste er, at det virker for hin enkelte.
• Kildebaseret asatro: prøver at holde sig til kildematerialet om de germanske religioner i jernalder og vikingetid i det omfang, det kan lade sig gøre. Nogle går også under betegnelsen rekonstruktivister.
• Folketrobaseret asatro: bygger på folketroen eller lavmytologien frem for gudemyterne. Betragter folketroen som den eneste overlevende del af den gamle religion og derfor den eneste oprindelige.

Det er normalt, at grupper og individer rummer flere af disse ingredienser. De kombineres altså i høj grad.

Litteratur

• Bæksted, Anders; Nordiske guder og helte, 2001 ISBN 87-567-6356-5
• Ellis Davidson, Hilda R.; Nordisk Mytologi – Om Gudedyrkelse og Heltesagn, 1996 ISBN 87-90180-30-5
• Gotved, Gudrun Victoria; Asatro : de gamle guder i moderne tid, 2001 ISBN 87-11-16114-0
• Kamp, Michael; Moderne Asetro, 2008 ISBN 978-87-7691-919-1
• Kure, Henning; I begyndelsen var skriget: Vikingetidens myter om skabelsen, 2010 ISBN 978-87-020-8104-6
• Larsen, Thøger; Edda-myterne - Nordens Gudekvad & Snorris Eddasagn, 2004 ISBN 87-7759-251-4
• Larsen, Uffe Hartvig; Vikingers tro og tanke, 2000 ISBN 87-500-3590-8
• Lassen, Annette; Odin på kristent pergament, 2011 ISBN 978-87-635-2616-6
• Lembek, Kim og Rolf Stavnem; Edda, 2012 ISBN 978-87-02-04222-1
• Lund, Allan A.; De etnografiske kilder til nordens tidlige historie, 1993 ISBN 978-87-7288-081-5
• Pedersen, René Dybdal; I lysets tjeneste - nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark, 2005 ISBN 87-91668-03-4
• Rountree, Kathryn; Contemporary pagan and native faith movements in Europe, juni 2015 ISBN 978-1-78238-646-9
• Schjødt, Jens Peter; Det førkristne Norden, 1999 ISBN 87-00-65487-6
• Simonsen, Jørgen Bæk; Vikingerne ved Volga - Ibn Fadlans rejsebeskrivelse, 1981 ISBN 87-89531-17-5
• Sonne, Lasse Christian Arboe; Thor-kult i vikingetiden, 2013 ISBN 978-87-635-4073-5
• Steinsland, Gro; Norrøn religion, 2005 ISBN 82-530-2607-2
• Sørensen, Preben Meulengracht og Gro Steinsland; Vølvens Spådom, 2001 ISBN 978-87-142-9761-9
• Sørensen, Preben Meulengracht; Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder, 2006 ISBN 87-7934-219-1

Eksterne kilder/henvisninger

• Asatro Samling - hjemmeside om asatroen
• Forn Siðr – Trossamfund for asatroende.
• Nordisk Zen - online magasin om asatro Arkiveret 1. august 2015 hos Wayback Machine
• Livtraser - hjemmeside om moderne asatro
• Heimskringla - Hjemmeside med en meget stor mængde kildetekster