Axel Wallensköld
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Axel Gabriel Wallensköld (født 10 maj 1864, død 23. marts 1933) var en finlandssvensk sprogforsker.
Axel Wallensköld | |
---|---|
Født | 10. maj 1864 Sankt Petersborg, Rusland |
Død | 22. marts 1933 (68 år) Helsinki, Finland |
Politisk parti | Svenska folkpartiet i Finland |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Helsinki Universitet |
Beskæftigelse | Sprogforsker, universitetsunderviser, romanist, idist, forfatter, politiker |
Arbejdsgiver | Helsinki Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Wallensköld blev student 1882, fil. kand. 1886, fil. lic. 1891, docent i Helsinki i romansk filologi 1891 og professor sammesteds 1905. Han har udgivet mange franske tekster samt en kulturhistorisk undersøgelse Le conte de la femme chaste convoitée par son beau-frère (1907); desuden omfatter hans litterære produktion en mængde filologiske, pædagogiske og andre artikler og anmeldelser; blandt andet Le sort de la voyelle protonique non initiale latine en romain (1913), Strassburger-ederna (1921), Les chansons de Conon de Béthune (1921), Kortfattad lärobok i Ido för självstudium (1922), Rolandssångens ursprung (1924) og À propos de l'étymologie du fr. chef (1925). Han var redaktør for "Neuphilologische Mitteilungen" (talrige bidrag).
Kilder
redigér- Wallenskøld, Axel Gabriel i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)