BMW E39
BMW E39 var den interne modelkode for den fjerde modelgeneration af bil- og motorcykelfabrikanten BMW's øvre mellemklassebil, 5-serien.
BMW E39 | |
---|---|
Produktion | |
Producent | BMW |
Model | 5xx |
Produktionsår | Limousine: 1995−2003 Touring: 1996−2004 |
Produktionssted | Dingolfing, Tyskland Toluca, Mexico Kaliningrad, Rusland |
Designer | Joji Nagashima (1992) |
Karrosseri og platform | |
Type | Øvre mellemklassebil |
Karrosseriformer | 4-dørs sedan (Limousine) 5-dørs stationcar (Touring) |
Teknik | Langsliggende frontmotor, baghjulstræk |
Resultat i Euro NCAP- kollisionstest | (1998)[1] |
Beslægtede | BMW M5 BMW E53 |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 2,0−5,0 liter (110−294 kW) Diesel: 2,0−2,9 liter (85−142 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2830 mm |
Længde | Limousine: 4775 mm Touring: 4805 mm |
Bredde | 1800 mm |
Højde | Limousine: 1435 mm Touring: 1440−1445 mm |
Egenvægt | 1485−1845 kg |
Kronologi | |
Forgænger | BMW E34 |
Efterfølger | BMW E60/E61 |
Modellen kom på markedet i september 1995.[2] I første omgang var det kun Limousine-udgaven af E34 som blev afløst, mens Touring (E34/2) fortsat blev produceret frem til december 1996.[2] Motoreffekten gik fra 85 kW (115 hk) i 525td til 294 kW (400 hk) i den i oktober 1998[2] introducerede M5.
Modelhistorie
redigérGenerelt
redigérVed introduktionen fandtes E39 kun som sedan (Limousine) med fire døre. Først i december 1996[2] blev stationcarmodellen introduceret under betegnelsen Touring, og havde igen de karakteristiske L-formede baglygter. Ligesom forgængeren kunne bagruden på E39 Touring åbnes separat for at lette af- og pålæsning.
Til forskel fra forgængeren fandtes E39 ikke i nogen version med firehjulstræk. Først efterfølgeren E60 kunne med tilnavnet xDrive igen leveres med træk på alle fire hjul.
I forhold til køreegenskaberne gik man med E39 nye veje, idet modellen (ifølge BMW) var verdens første masseproducerede bil med en såkaldt letvægts undervogn, hvor de fleste komponenter var fremstillet af aluminium. En nyhed i denne klasse var ligeledes det komplette udstødningssystem fremstillet af rustfrit stål.
Modelserien omfattede også versionen 540i Protection med specielt sikkerhedsudstyr som skudsikkert vinduesglas og forstærket karrosseri. Med det ekstra sikkerhedsudstyr vejede modellen ca. 170 kg mere end en normal 540i Limousine.
-
Bagfra
-
BMW E39 Touring (1996–2000)
Udstyr
redigérDenne generation af 5-serien kunne for første gang leveres med dobbeltlagssideruder, som skulle forbedre støjdæmpning og temperaturisolering. Modellen fik også flere hidtil ukendte ekstraudstyrsmuligheder som f.eks. et multifunktionsrat, på hvilket der var monteret integrerede taster til betjening af fartpilot, klimaanlæggets recirkulationsfunktion, radio og telefon. Som ekstraudstyr kunne dette rat bestilles med opvarmning, som ligeledes blev betjent med en i selve rattet integreret tast.
-
Interiør (1995–2000)
-
Interiør (2000–2003)
-
Interiør i USA-versionen (den mest markante forskel er instrumentbrættets nederste del, som er tykkere end på den europæiske version)
Facelift
redigérI september 2000 gennemgik modelserien et optisk facelift[3] og fik samtidig revideret motorprogrammet. Forlygterne blev udskiftet med nye forlygter med Celis-positionslysringe og runde blinklys, og baglygterne fik ligeledes Celis-teknik. Celis-teknikken var en konstruktionsidé fra Hella, som er en stor fabrikant af bildele med hovedsæde i Lippstadt. M52TÜ-motorerne blev afløst af de nye M54-motorer, alle med lidt større slagvolume og effekt. Alle stødlister blev lakeret i bilens farve (undtagen biler med M-sportspakke og M5), og BMW-nyrerne (kølergrillen) blev også ændret. Designet på frontskørterne blev ændret, og tågeforlygterne blev runde i stedet for firkantede. Derudover fik navigationssystemet en ny 16:9-billedskærm, som afløste den gamle 4:3-skærm.
Følgende motorer blev afløst:
- 520i (2,0 liter med 110 kW (150 hk)) af 520i (2,2 liter med 125 kW (170 hk))
- 523i (2,5 liter med 125 kW (170 hk)) af 525i (2,5 liter med 141 kW (192 hk))
- 528i (2,8 liter med 142 kW (193 hk)) af 530i (3,0 liter med 170 kW (231 hk))
- 525td (2,5 liter med 85 kW (115 hk)) af 520d (2,0 liter med 100 kW (136 hk)), samtidig modelseriens eneste firecylindrede motorversion
- 525tds (2,5 liter med 105 kW (143 hk)) af 525d (2,5 liter med 120 kW (163 hk))
- 530d (2,9 liter med 135 kW (184 hk)) af 530d (2,9 liter med 142 kW (193 hk))
-
BMW E39 Limousine (2000–2003)
-
Bagfra
-
BMW E39 Touring (2000–2004)
-
Nye positionslysringe: BMW E39 med M-sportspakke efter faceliftet
Fra september 1999 kunne man mod merpris bestille det nye elektroniske stabilitetsprogram DSC III, som var standardudstyr på 535i og 540i.[4]
Motorer
redigérVed introduktionen af E39 i 1995 kunne der vælges mellem tre benzin- og én dieselmotor. Det drejede sig om de fra 3-serien kendte sekscylindrede benzinrækkemotorer (M52) i 520i, 523i og 528i såvel som den 2,5-liters turbodieselmotor med hvirvelkammerindsprøjtning (M51) i 525tds. Et år senere introducerede BMW V8-modellerne 535i og 540i (M62), hvor sidstnævnte havde 6-trins gearkasse som standard. I 1998 kom den første commonrail-dieselmotor (M57) i 530d samtidig med M5, som var den på det tidspunkt stærkeste 5-serie. I foråret 1998 kom den nye 3-serie på markedet med teknisk modificerede benzinmotorer, som kort tid efter også fandt vej til 5-serien. Det drejede sig om følgende modeller:
- 520i M52TÜ B20 9/1998−8/2000
- 523i M52TÜ B25 9/1998−8/2000
- 528i M52TÜ B28 9/1998−8/2000
- 535i M62 B35 8/1998−2003
- 540i M62TÜ B44 fra 8/1998 (540i Touring kom i 1997)
En del af modificeringen var en forøgelse af drejningsmomentet (frem for alt ved lave omdrejningstal), motorydelsen på ottecylindrede motorer og effektiviteten − altså forbedret effekt ved samme eller lavere brændstofforbrug. Dette blev på nogle af motorerne opnået ved brug af variabel knastakselstyring ("Doppel-Vanos") også på udstødningssiden (hidtil kun på indsugningssiden).
For at finde ud af hvor mange cylindre motoren har, er det nok at kigge på de såkaldte BMW-nyrer. På alle V8-modeller (535i, 540i og M5) er de udstyret med diskrete forkromede vertikale striber, mens de på de fire- og sekscylindrede modeller har sorte striber.
Tekniske data
redigérBenzinmotorer
redigér520i | 523i | 525i | 528i | 530i | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Byggeår | 1995−1998 | 1998−2000 | 2000−2004 | 1995−1998 | 1998−2000 | 2000−2004 | 1995−1998 | 1998−2000 | 2000−2004 |
Motordata | |||||||||
Motorkode | M52B20 | M52TÜB20 | M54B22 | M52B25 | M52TÜB25 | M54B25 | M52B28 | M52TÜB28 | M54B30 |
Motortype | R6-benzinmotor | ||||||||
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | ||||||||
Ventilstyring | DOHC, kæde | ||||||||
Fødesystem | Multipoint | ||||||||
Trykladning | – | ||||||||
Køling | Vandkøling | ||||||||
Boring × slaglængde | 80,0 × 66,0 mm | 80,0 × 72,0 mm | 84,0 × 75,0 mm | 84,0 × 84,0 mm | 84,0 × 89,6 mm | ||||
Slagvolume | 1991 cm³ | 2171 cm³ | 2494 cm³ | 2793 cm³ | 2979 cm³ | ||||
Kompressionsforhold | 11,0:1 | 10,7:1 | 10,5:1 | 10,2:1 | |||||
Maks. effekt ved omdr./min. | 110 kW (150 hk) 5900 |
125 kW (170 hk) 6250 |
125 kW (170 hk) 5500 |
141 kW (192 hk) 6000 |
142 kW (193 hk) 5500 |
170 kW (231 hk) 5900 | |||
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 190 Nm 4200 |
190 Nm 3500 |
210 Nm 3500 |
245 Nm 3950 |
245 Nm 3500 |
280 Nm 3950 |
280 Nm 3500 |
300 Nm 3500 | |
Kraftoverførsel | |||||||||
Drivende hjul | Baghjul | ||||||||
Gearkasse (standardudstyr) | 5-trins manuel | ||||||||
Gearkasse (ekstraudstyr) | 5-trins automatisk | ||||||||
Præstationer (Limousine)1 | |||||||||
Topfart | 220 km/t (210 km/t) |
226 km/t (220 km/t) |
228 km/t (226 km/t) |
238 km/t (232 km/t) |
236 km/t (234 km/t) |
240 km/t (235 km/t) |
250 km/t (244 km/t) | ||
Acceleration 0-100 km/t | 10,2 sek. (11,2 sek.) |
10,2 sek. (11,5 sek.) |
9,1 sek. (10,2 sek.) |
8,5 sek. (9,6 sek.) |
8,5 sek. (9,7 sek.) |
8,1 sek. (8,9 sek.) |
7,5 sek. (8,8 sek.) |
7,1 sek. (7,6 sek.) | |
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 9,1 liter (10,2 liter) Blyfri 98 |
9,0 liter (9,9 liter) Blyfri 98 |
9,7 liter (10,6 liter) Blyfri 98 |
9,4 liter (10,3 liter) Blyfri 98 |
9,7 liter (10,5 liter) Blyfri 98 |
9,5 liter (10,5 liter) Blyfri 98 |
9,5 liter (10,7 liter) Blyfri 98 | ||
CO2-udslip ved blandet kørsel | 216 g/km (242 g/km) |
215 g/km (237 g/km) |
216 g/km (237 g/km) |
230 g/km (252 g/km) |
225 g/km (245 g/km) |
225 g/km (247 g/km) |
231 g/km (249 g/km) |
228 g/km (252 g/km) |
229 g/km (257 g/km) |
Præstationer (Touring)1 | |||||||||
Topfart | 212 km/t (209 km/t) |
223 km/t (217 km/t) |
222 km/t (220 km/t) |
224 km/t (222 km/t) |
235 km/t (229 km/t) |
229 km/t (227 km/t) |
233 km/t (229 km/t) |
250 km/t (241 km/t) | |
Acceleration 0-100 km/t | 10,6 sek. (11,9 sek.) |
9,5 sek. (10,5 sek.) |
8,9 sek. (10,0 sek.) |
8,9 sek. (10,2 sek.) |
8,5 sek. (9,3 sek.) |
7,9 sek. (9,1 sek.) |
7,9 sek. (9,3 sek.) |
7,5 sek. (7,9 sek.) | |
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 9,7 liter (10,6 liter) Blyfri 98 |
9,6 liter (10,5 liter) Blyfri 98 |
9,5 liter (10,1 liter) Blyfri 98 |
9,9 liter (11,0 liter) Blyfri 98 |
9,8 liter (10,7 liter) Blyfri 98 |
9,8 liter (10,5 liter) Blyfri 98 |
10,1 liter (11,0 liter) Blyfri 98 |
9,8 liter (10,7 liter) Blyfri 98 |
9,9 liter (10,9 liter) Blyfri 98 |
CO2-udslip ved blandet kørsel | 230 g/km (252 g/km) |
229 g/km (250 g/km) |
228 g/km (242 g/km) |
236 g/km (262 g/km) |
235 g/km (256 g/km) |
235 g/km (252 g/km) |
240 g/km (262 g/km) |
235 g/km (257 g/km) |
238 g/km (261 g/km) |
535i | 540i | M5 | |||||||
Byggeår | 1996−1998 | 1998−2003 | 1996−1998 | 1998−2004 | 1998−2003 | ||||
Motordata | |||||||||
Motorkode | M62B35 | M62TÜB35 | M62B44 | M62TÜB44 | S62B50 | ||||
Motortype | V8-benzinmotor | ||||||||
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | ||||||||
Ventilstyring | 2 × DOHC, kæde | ||||||||
Fødesystem | Multipoint | ||||||||
Trykladning | – | ||||||||
Køling | Vandkøling | ||||||||
Boring × slaglængde | 84,0 × 78,9 mm | 92,0 × 82,7 mm | 94,0 × 89,0 mm | ||||||
Slagvolume | 3498 cm³ | 4398 cm³ | 4941 cm³ | ||||||
Kompressionsforhold | 10,0:1 | 11,0:1 | |||||||
Maks. effekt ved omdr./min. | 173 kW (235 hk) 5700 |
180 kW (245 hk) 5800 |
210 kW (286 hk) 5700 |
210 kW (286 hk) 5400 |
294 kW (400 hk) 6600 |
||||
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 320 Nm 3300 |
345 Nm 3800 |
420 Nm 3900 |
440 Nm 3600 |
500 Nm 3800 |
||||
Kraftoverførsel | |||||||||
Drivende hjul | Baghjul | ||||||||
Gearkasse (standardudstyr) | 5-trins manuel | 6-trins manuel | |||||||
Gearkasse (ekstraudstyr) | 5-trins automatisk | – | |||||||
Præstationer (Limousine)1 | |||||||||
Topfart | 247 km/t (244 km/t) |
250 km/t (247 km/t) |
250 km/t2 | ||||||
Acceleration 0-100 km/t | 7,9 sek. (9,1 sek.) |
6,9 sek. (7,6 sek.) |
6,3 sek. (6,7 sek.) |
6,2 sek. (6,4 sek.) |
5,3 sek. | ||||
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 11,9 liter (12,2 liter) Blyfri 98 |
11,6 liter (11,7 liter) Blyfri 98 |
12,3 liter (13,0 liter) Blyfri 98 |
12,1 liter Blyfri 98 |
13,9 liter Blyfri 98 |
||||
CO2-udslip ved blandet kørsel | 283 g/km (289 g/km) |
279 g/km (282 g/km) |
293 g/km (309 g/km) |
292 g/km | 336 g/km | ||||
Præstationer (Touring)1 | |||||||||
Topfart | – | 250 km/t2 | – | ||||||
Acceleration 0-100 km/t | – | 6,3 sek. (6,7 sek.) |
– | ||||||
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | – | 12,7 liter (13,0 liter) Blyfri 98 |
12,6 liter (12,8 liter) Blyfri 98 |
– | |||||
CO2-udslip ved blandet kørsel | – | 302 g/km (308 g/km) |
299 g/km (304 g/km) |
– |
Dieselmotorer
redigér520d | 525td1 | 525tds | 525d | 530d | ||
---|---|---|---|---|---|---|
Byggeår | 2000−2004 | 1996−2000 | 1995−2000 | 2000−2004 | 1998−2000 | 2000−2004 |
Motordata | ||||||
Motorkode | M47D20 | M51D25 | M57D25 | M57D30 | ||
Motortype | R4-dieselmotor | R6-dieselmotor | ||||
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | 2 | 4 | |||
Ventilstyring | DOHC, kæde | OHC, tandrem | DOHC, kæde | |||
Fødesystem | Direkte | Hvirvelkammer | Commonrail | |||
Trykladning | Turbolader, ladeluftkøler |
Turbolader | Turbolader, ladeluftkøler | |||
Køling | Vandkøling | |||||
Boring × slaglængde | 84,0 × 88,0 mm | 80,0 × 82,8 mm | 84,0 × 88,0 mm | |||
Slagvolume | 1951 cm³ | 2497 cm³ | 2926 cm³ | |||
Kompressionsforhold | 19,0:1 | 22,0:1 | 17,5:1 | 18,0:1 | ||
Maks. effekt ved omdr./min. | 100 kW (136 hk) 4000 |
85 kW (115 hk) 4800 |
105 kW (143 hk) 4600 |
120 kW (163 hk) 4000 |
135 kW (184 hk) 4000 |
142 kW (193 hk) 4000 |
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 280 Nm 1750 |
230 Nm 1900 |
280 Nm 2200 |
350 Nm 2000−2500 |
390 Nm 1750−3200 |
410 Nm 1750−3000 |
Kraftoverførsel | ||||||
Drivende hjul | Baghjul | |||||
Gearkasse (standardudstyr) | 5-trins manuel | |||||
Gearkasse (ekstraudstyr) | – | 5-trins automatisk | ||||
Præstationer (Limousine)2 | ||||||
Topfart | 206 km/t | 198 km/t | 211 km/t (205 km/t) |
219 km/t | 225 km/t | 230 km/t |
Acceleration 0-100 km/t | 10,6 sek. | 11,9 sek. | 10,4 sek. (11,0 sek.) |
8,9 sek. (9,1 sek.) |
8,1 sek. (8,4 sek.) |
7,8 sek. (8,0 sek.) |
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 5,9 liter Diesel |
7,6 liter Diesel |
8,1 liter (9,1 liter) Diesel |
6,7 liter (8,1 liter) Diesel |
7,2 liter (8,3 liter) Diesel |
7,1 liter (8,3 liter) Diesel |
CO2-udslip ved blandet kørsel | 156 g/km | 201 g/km | 207 g/km (231 g/km) |
179 g/km (216 g/km) |
192 g/km (221 g/km) |
189 g/km (221 g/km) |
Præstationer (Touring)2 | ||||||
Topfart | 204 km/t | – | 210 km/t (203 km/t) |
215 km/t | 222 km/t | 227 km/t |
Acceleration 0-100 km/t | 10,9 sek. | – | 10,7 sek. (11,4 sek.) |
9,4 sek. (9,6 sek.) |
8,3 sek. (8,9 sek.) |
8,1 sek. (8,3 sek.) |
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 6,1 liter Diesel |
– | 7,9 liter (8,8 liter) Diesel |
7,0 liter (8,2 liter) Diesel |
7,4 liter (8,5 liter) Diesel |
7,3 liter (8,5 liter) Diesel |
CO2-udslip ved blandet kørsel | 163 g/km | – | 209 g/km (234 g/km) |
187 g/km (219 g/km) |
197 g/km (227 g/km) |
194 g/km (226 g/km) |
Alpina
redigérB10 3,2 | B10 3,3 | B10 V8 | B10 V8S | D10 Biturbo | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Byggeperiode | 8/1997−12/1998 | 2/1999−2/2003 | 1/1997−10/1998 | 10/1998−12/2001 | 1/2002−6/2003 | 1999−4/2000 | 4/2000−4/2003 |
Styktal | 194 | 361 | 490 | 1061 | 145 | 145 | |
Motordata | |||||||
Motortype | R6-benzinmotor | V8-benzinmotor | R6-dieselmotor | ||||
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | ||||||
Ventilstyring | DOHC, kæde | 2 × DOHC, kæde | DOHC, kæde | ||||
Fødesystem | Multipoint | Commonrail | |||||
Trykladning | – | Biturbo, ladeluftkøler | |||||
Køling | Vandkøling | ||||||
Boring × slaglængde | 86,4 × 89,6 mm | 86,4 × 93,8 mm | 93,0 × 85,0 mm | 93,0 × 89,0 mm | 84,0 × 88,0 mm | ||
Slagvolume | 3152 cm³ | 3300 cm³ | 4619 cm³ | 4837 cm³ | 2926 cm³ | ||
Kompressionsforhold | 10,5:1 | 10,2:1 | 10,5:1 | 16,0:1 | |||
Maks. effekt ved omdr./min. | 195 kW (265 hk) 5800 |
206 kW (280 hk) 6200 |
250 kW (340 hk) 5700 |
255 kW (347 hk) 5700 |
276 kW (375 hk) 5800 |
175 kW (238 hk) 3500 |
180 kW (245 hk) 3500 |
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 330 Nm 4400 |
335 Nm 4500 |
470 Nm 3800 |
480 Nm 3700 |
510 Nm 3800 |
500 Nm 1800 | |
Kraftoverførsel | |||||||
Drivende hjul | Baghjul | ||||||
Gearkasse (standardudstyr) | 5-trins manuel | 5-trins automatisk | 6-trins manuel | ||||
Gearkasse (ekstraudstyr) | – | 5-trins automatisk | |||||
Præstationer (Limousine)1 | |||||||
Topfart | 260 km/t | 262 km/t | >275 km/t | 279 km/t | 284 km/t | 254 km/t | |
Acceleration 0-100 km/t | 6,5 sek. | 6,3 sek. | 5,9 sek. | 5,5 sek. | 5,4 sek. | 7,2 sek. (7,5 sek.) |
7,2 sek. (6,8 sek.) |
Præstationer (Touring)1 | |||||||
Topfart | 256 km/t | 268 km/t | 269 km/t | 274 km/t | 251 km/t | ||
Acceleration 0-100 km/t | 6,7 sek. | 6,2 sek. | 5,7 sek. | 5,6 sek. | 7,5 sek. (8,0 sek.) |
7,5 sek. (7,1 sek.) |
Flådeversioner
redigérDa E39 også var udbredt blandt flådekunder, kunne en del af motorerne også leveres i neddroslede versioner til flådekunder:
- 520i (1991 cm³) med 100 kW (136 hk)[5] i stedet for de sædvanlige 110 kW (150 hk)
- 520i (2171 cm³) med 120 kW (163 hk)[6] i stedet for de sædvanlige 125 kW (170 hk)
- 520d med 92 kW (125 hk)[7] i stedet for de sædvanlige 100 kW (136 hk)
- 523i med 120 kW (163 hk)[8] i stedet for de sædvanlige 125 kW (170 hk)
- 525td med 77 kW (105 hk)[9] i stedet for de sædvanlige 85 kW (115 hk)
- 530d med 120 kW (163 hk)[10] i stedet for de sædvanlige 135 kW (184 hk)
Tuning
redigérUd over BMW M5 fandtes E39 også i tunede varianter fra forskellige tuningsfirmaer og bilfabrikanter. Hertil hørte for eksempel Alpina, Hartge såvel som AC Schnitzer.
Sikkerhed
redigérDet svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne er/var 5-serien E39 klassificeret som følger:
- 2003: Mindst 15% bedre end middelbilen[11]
- 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[12]
- 2007: Mindst 20% bedre end middelbilen[13]
- 2009: Mindst 20% bedre end middelbilen[14]
- 2011: Mindst 20% bedre end middelbilen[15]
- 2013: Mindst 20% bedre end middelbilen[16]
- 2015: Mindst 20% bedre end middelbilen[17]
Afslutning af produktionen og efterfølgere
redigérE39 Limousine var i produktion frem til juli 2003, hvor efterfølgeren E60 kom ud til forhandlerne.[2] Touring blev derefter fortsat fremstillet indtil introduktionen af dens efterfølger E61 i maj 2004.[2]
BMW E39 på film
redigérI følgende film kan man se modeller fra denne 5-serie:
- Frasier (1996−2004) med Kelsey Grammer − sort 540i med grå lædersæder
- 60 sekunder (2000) med Nicolas Cage − 540i
- De blodrøde floder (2000) med Jean Remo − 540i
- Scary Movie (2000) med Anna Faris − 540i
- The Hire Chosen (2001) − 540i
- The Hire Star (2001) − M5
- Mr. & Mrs. Smith (2005) − optisk modificeret rækkesekser
- Borat (2006) − optisk modificeret 520i i Alpinhvid III
- Du Almægtige, Evan (2007) − 525i
- Motel (2007) − 528i
- Fast & Furious (2009) − optisk modificeret 540i
- Don't Be Afraid of the Dark (2010) − sort 5-serie
- Fast & Furious 5 (2011) − sort 5-serie med seks cylindre
Referencer
redigér- ^ Crashtest af 5-serien, 1998 (hentet 30. oktober 2015, på engelsk)
- ^ a b c d e f Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
- ^ BMW-Syndikat (hentet 30. oktober 2015, på tysk)
- ^ "BMW im neuen Licht?". Auto Bild (tysk). No. 33. 2000. Arkiveret fra originalen 7. marts 2006. Hentet 10. august 2014.
- ^ BMW 520 I - HSN/TSN 0005/613 - Typklassen Autoversicherung - Autoampel (hentet 10. august 2014, på tysk)
- ^ BMW 520 I - HSN/TSN 0005/690 - Typklassen Autoversicherung - Autoampel (hentet 10. august 2014, på tysk)
- ^ BMW 520 D - HSN/TSN 0005/668 - Typklassen Autoversicherung - Autoampel (hentet 10. august 2014, på tysk)
- ^ BMW 523 I - HSN/TSN 0005/601 - Typklassen Autoversicherung - Autoampel (hentet 10. august 2014, på tysk)
- ^ BMW 525 TD - HSN/TSN 0005/633 - Typklassen Autoversicherung - Autoampel (hentet 10. august 2014, på tysk)
- ^ BMW 530 D - HSN/TSN 0005/629 - Typklassen Autoversicherung - Autoampel (hentet 10. august 2014, på tysk)
- ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 8. februar 2015, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 8. februar 2015, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 8. februar 2015, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2009 Arkiveret 26. juni 2015 hos Wayback Machine Maj 2009 (hentet 8. februar 2015, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 8. februar 2015, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2013 Arkiveret 6. juli 2014 hos Wayback Machine (hentet 8. februar 2015, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 30. oktober 2015, på svensk)
Litteratur
redigér- Automobil Revue. Katalog 1996, 1998, 2000, 2001 og 2002 (på tysk og fransk).
- BMW 520i/523i/528i/535i/540i/525td/525tds Limousine/touring instruktionsbog. BMW AG, oktober 1996. Varenr. 01 48 9 790 038 dänisch.
- BMW 520i/523i/528i/535i/540i/525td/525tds/530d Limousine/touring instruktionsbog. BMW AG, august 1999. Varenr. 01 40 0 155 071 de (på tysk).
- BMW 520i/523i/528i/535i/540i/525td/525tds/530d Limousine/touring instruktionsbog. BMW AG, august 2001. Varenr. 01 48 0 156 211 da.
Eksterne henvisninger
redigér- Internet Movie Cars Database: BMW E39 i film og tv-serier
- Tidligere officielt websted fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 10. april 2001)