Jesper Wung-Sung

dansk forfatter

Jesper Wung-Sung (født 23. maj 1971 i Marstal)[1] er en dansk forfatter og foredragsholder. Han modtog De Gyldne Laurbær 2017 for sin slægtsroman En anden gren.

Jesper Wung-Sung
Dansk litteratur
20. århundrede
Fotograf: Jacob Nielsen
Personlig information
Født 23. maj 1971 (52 år)
Marstal
Bopæl Svendborg
Forældre Hainan Wung-Sung, Elly Wung-Sung
Ægtefælle Christina Wung-Sung
Børn 2
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet,
Svendborg Gymnasium Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forfatter, foredragsholder Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser
Eksterne henvisninger
http://www.wungsung.dk/
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg Gymnasium i 1992 og har senere studeret litteratur, engelsk og danskKøbenhavns Universitet.

Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, og for den vandt han Bogforums debutantpris. Hans første roman Kender du ikke akkusativ udkom året efter. Jesper Wung-Sung har mere end 40 udgivelser bag sig.

2 ryk og en aflevering blev i 2003 lavet til en ungdomsfilm med samme titel. Jesper Wung-Sung var med til at skrive filmens manuskript.

Jesper Wung-Sungs ungdomsroman En-to-tre-NU! har i mange år været den mest læste roman blandt de ældste klasser på landets skoler. Bogen blev filmatiseret i 2016 af Regner Grasten Film og vandt "Blockbusters Publikumspris" ved Robert-uddelingen 2017. Mere end 20 år efter at Jesper Wung-Sung skrev En-to-tre-NU! - udkommer Det år sjæle slår smut. Det første værk i en lignende tone. Komponist Povl Balslev skrev musik til digtet Det år sjæle slår smut. Sanger Helene Blum og Povl Balslev har indspillet sangen.

Jesper Wung-Sungs oldefar, San Wung-Sung stammede fra Kina. Oldefaren kom til Danmark, hvor han blev udstillet i den "kinesiske landsby" i Tivoli. Her forelskede San sig i den danske bagerjomfru Ingeborg. Jesper Wung-Sung skrev romanen En anden gren om sin oldefars historie, der vandt De gyldne laurbær 2017.[2] Musiknummeret “ To Veje” af gruppen Katinka er inspireret af Jesper Wung-Sungs En Anden Gren. Jesper Wung-Sung er kommet med ideen til musikvideoen.

I 2021 ramte Jesper Wung-Sung igen bestsellerlisten med romanen Kvinde set fra ryggen om Ida Ilsted (senere Hammershøi) gift med kunstmaleren Vilhelm Hammershøi.

Maj 2022 indvalgt som medlem af Det Danske Akademi.

I forbindelse med sit 25 års jubilæum i 2023 vender Jesper Wung-Sung tilbage til novellerne med samlingen Ud af ti mænd. Jesper Wung-Sung har et mål om at skrive 200 noveller. Han er oppe på 132.

Jesper Wung-Sungs bøger er blandt andet solgt til Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Rusland, Sverige, Norge, Serbien og USA. I 2023 er Kvinna sedd bakifrå nomineret til Årets bok i Sverige.


Maleri: Anders Dyhr

Bibliografi redigér

  • To ryk og en aflevering (noveller) – 1998
  • Kender du ikke akkusativ (roman) – 1999
  • Og havet klapper (noveller) – 2000
  • Kamelen kom til sidst (billedbog) – 2000 Illustreret af Ursula Seeberg. (Dramatiseret af Nørregårds Teater, og lavet til korsats.)
  • En-to-tre-NU! (ungdomsroman) – 2001 (Filmatiseret af Regner Grasten Film. Instruktør Barbara Rothenborg).
  • Sidste dag (novelle)- 2002
  • Pelle Johns Engle (ungdomsroman)
  • To ryk og en aflevering'" (filmmanuskript) – 2003
  • Alamo (billedroman) med illustrationer af Rasmus Bregnhøj – 2005
  • Lidt berømt, meget berygtet (roman) – 2006
  • Forbrydelse og fodbold (ulandskalenderbog) – 2007
  • Mænd er fra Marstal (noveller) – 2007
  • Fugleskræmslet (ungdomsroman) – 2007
  • Fugleskræmslet 2 (ungdomsroman) – 2008
  • Ærø (samtidsteater) – 2008
  • Ægte brøker (ungdomsroman) – 2009
  • Trælår (noveller) – 2009
  • Kopierne (ungdomsroman)- 2010
  • Den sidste henrettelse (roman) – 2010
  • Tretten tynde teenagere (ungdomsnoveller) – 2011
  • Tretten tynde teenager og syv små (eventyrlige) skravl (ungdomsnoveller) – 2012
  • Skolen (ungdomsroman) - 2013
  • Men (roman) - 2014
  • Ud med Knud (ungdomsroman) - 2014 (Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for børn 2015)(Dramatiseret af Holbæk Teater)
  • Zam (ungdomsroman) - 2015 (White Raven 2015, nomineret til HØSTprisen)
  • Kommer let, går let (digtsamling), 2015
  • Kopierne (grafisk roman) med illustrationer af Søren Jessen, 2015
  • Frøen og fluen (billedbog) illustreret af Lisa Aisato, 2016
  • Den hvide kanin og den sorte hat, illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard, 2016
  • Diego & Dolly, illustreret af Palle Schmidt, (grafisk roman), 2016
  • Lillefingeren, illustreret af Otto Dickmeiss, (illustreret bog), 2017 (White Raven 2017, nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur, White Raven 2019)
  • Lynkineser, illustreret af Rasmus Meisler, (illustreret bog), 2017 (Nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris)
  • Dyrene og tiden, illustreret af Ursula Seeberg, (illustreret bog), 2017
  • En anden gren (roman), 2017 (Vandt De gyldne laurbær 2017, nomineret til DR Romanprisen, Martha-prisen)
  • I am Here & andre essays (essays), 2017
  • Alfred og gabestokken, vignetter af John Kenn Mortensen, (børne- og ungeroman), 2018 (Vundet Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur)
  • Den uægte, illustreret af Palle Schmidt, (grafisk roman), 2018
  • Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver, illustreret af Lasse B. Weinreich (kalenderbog), 2018
  • Hullet i kloden, illustreret af Mikkel Straarup Møller, 2019
  • Guldfisken Glimmer, vignetter af John Kenn Mortensen, (børne- og ungeroman), 2019 (Årets bog (Læringcentrenes Forfatterpris 2020))
  • De tre små kinesere, illustreret af Otto Dickmeiss, (billedroman), 2019
  • Lad os rejse os, (ungdomsnoveller) - 2020
  • Der danser en virus, (coronadigt) - 2020
  • Zam bider igen, vignetter af John Kenn Mortensen, (ungdomsroman) - 2020
  • Kvinde set fra ryggen (roman), 2021 (Om Ida Ilsted og Vilhelm Hammershøi - nomineret til Martha-prisen, Plusbogs "Årets forfatter", Mofibos Awards, Læsernes Bogpris, Årets bok (Sverige))
  • Mine ar (erindringer), 2021
  • Jeppe og Jacob - Graver et hul (illustreret bog), illustrationer af Mikkel Straarup Møller, 2021(Tidligere udkommet som "Hullet i kloden")
  • Jeppe og Jacob - Boksekampen (illustreret bog), illustrationer af Mikkel Straarup Møller, 2021
  • Jeppe og Jacob - Har glemt alt (illustreret bog), illustrationer af Mikkel Straarup Møller, 2021
  • Det år sjæle slår smut (efterskoleroman) - 2022 (Nomineret til Årets ungdomsbog af Københavns Biblioteker, Årets bedste ungdomsbog på Litteratursiden, nomineret til Blixenprisen 2023: Årets YA-roman)
  • Jeppe og Jacob - Vil vinde en million, (illustreret bog), illustrationer af Mikkel Straarup Møller, 2022 (Shortlistet til Mofibo Awards)
  • Så lad det være, (Gyldendals julebog. Essays og noveller) - 2022
  • Sådan græder man på scenen, (kortroman) - 2022
  • Ud af ti mænd, (noveller) - 2023
  • Jeppe og Jacob - Åbner en parkeringsplads, (illustreret bog), illustrationer af Mikkel Straarup Møller, 2023
  • Dommeren, (novelle), Novellix - 2023
  • Bidrag til forskellige antologier som Mellem os, Hjertevirus, PærePerkerDansk, En drøm om vinger m.m.

Legater og priser redigér

  • 1998: BogForums Debutantpris for To ryk og en aflevering
  • 2000: Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat
  • 2002: Kulturministeriets Børnebogpris' Æresliste for En-to-tre-Nu!
  • 2006: Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards pris
  • 2011: Kulturministeriets Børne- og ungdombogspris 2010 for Kopierne
  • 2011: Optaget i Kraks Blå Bog
  • 2011: Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris 2011
  • 2015: Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for børn 2015 for Ud med Knud
  • 2016: Nomineret til Høstprisen for Zam
  • 2016: Zam medtaget på White Ravens, anbefalingsliste udgivet af det Internationale Ungdomsbibliotek i München
  • 2016: Zam vandt Den Danske Bogdesignpris - børnebogen
  • 2016: Nomineret til Svendborg Kulturpris
  • 2017: Lillefingeren udvalgt til White Raven
  • 2017: En anden gren nomineret til DR Romanprisen 2018. En anden gren kom i finalen.
  • 2018: En anden gren nomineret til Martha-prisen 2018
  • 2018: Vandt De Gyldne Laurbær 2017 for En anden gren
  • 2018: Lillefingeren nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur
  • 2018: Lynkineser nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris
  • 2019: Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur for Alfred og gabestokken .
  • 2019: Alfred og gabestokken udvalgt til White Raven
  • 2019: Modtager af Det Danske Akademis Silas-Prisen.
  • 2020: Modtager af Læringcentrenes Forfatterpris 2020
  • 2021: Kvinde set fra ryggen nomineret til Martha-prisen 2021 og nomineret til Plusbogs "Årets forfatter".
  • 2022: Kvinde set fra ryggen nomineret til Mofibo Adwards og Læsernes Bogpris.
  • 2022: Modtager af Søren Gyldendal Prisen (B&U).
  • 2022: Modtager af Drachmannlegatet
  • 2023: Kvinna sedd bakifrån nomineret til Årets bok 2023 - SelmaStories (Sverige)
  • 2023: Det år sjæle slår smut nomineret til Blixenprisen 2023: Årets YA-roman

Samt diverse arbejds- og rejselegater

Referencer redigér

  1. ^ Rasmus Elmelund (26. oktober 2018), »Jeg ville aldrig nogensinde censurere noget af hensyn til børn«, Dagbladet Information, hentet 11. november 2019
  2. ^ Jensen, Christina Nordvang (1. februar 2018). "Modtager af De Gyldne Laurbær: Overvældende at være i selskab med store forfattere". DR.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.