Åbn hovedmenuen
Hulerne ved Qumran, hvor nogle af de vigtigste fund i bibelsk arkæologi blev gjort. Dødehavsrullerne blev fundet her.

Bibelsk arkæologi er arkæologisk gren som refererer til den hebraiske bibel og Det Nye Testamente, og specifikt behandler et geografisk afgrænset område i Mellemøsten, fra Egypten i vest til Irak i øst. Som videnskab havde bibelsk arkæologi sin blomstringstid i første halvdel af det 20'ende århundrede, med William F. Albright som ledende figur. Han havde stor indflydelse på studiet af Bibelen, og på evangelikal teologi, og slog fast at arkæologien kunne bidrage til fortåelsen af Det Gamle Testamente og underbygge historiciteten af dele af den biebelske beretning omkring patriakerne, udvandringen og besættelsen af Kana'an.

Siden har synet på den bibelske arkæologi ændret sig til nærmere at være en antropologisk disciplin i modsætning til en tidligere historisk orienteret forskning. Det har dog ikke forhindret at der stadig foregår udgravninger i regionen som influeres af Albrights paradigme, og som især finansieret af amerikanske menigheder.

HistorieRediger

Før 1914Rediger

Den såkaldte bibelske arkæologi tog form efter en udgivelse af den amerikanske professor, Edward Robinsons (1794-1863) rejsebeskrivelser fra Palæstina, som indholdt hans forskning fra Mellemøsten i tre bind.

Senere kom Charles Warren med en ekspedition til Palæstina, og udmærkede sig ved sit arbejde omkring tempelbjerget i Jerusalem, hvor han fandt fundamentet af Herodes' tempel. Han fandt israelittiske inskriptioner på krukker og vandskakter i Davidsbyen.

1914-1945Rediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

1945-1967Rediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Efter 1967Rediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Bibelsk bekræftede fundRediger

NoterRediger

  1. ^ Leen and Kathleen Ritmeyer, Secrets of Jerusalem's Temple Mount,Biblical Archaeology Society, Washington D.C., 2006.

Ekstern henvisningRediger