Blegdammen er et område vest for Sortedamssøen mellem Nørrebro og Østerbro i København.[1][2][3]

Kort fra 1695: "Situationskort af Blegdammene og søerne for Nørre og Øster porte uden for København. (Blegdammene og fællederne). Kortet viser Nørre- og Østerbro, Sortedamssøen og området øst derfor, samt terrænet indtil voldene."

Fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet lå der mange "blegedamme" som nummererede parceller mellem Blegdamsvej og søen. De blev benyttet til blegning af tekstilstoffer.

Christen Købke: Havetrappen ved kunstnerens malestue på Blegdammen. Ca. 1845

I 1700-tallet blev der anlagt tekstilmanufakturer og kattuntrykkerier, og i 1800-tallet kom der flere byggerier til, villaer og senere etageejendomme, hospitalsbygninger, stiftelser og fabrikker.[1] Således blev Blegdamshospitalet bygget på Blegdamsfælleden i 1879.[4]

I 1834 købte bagermester P.B. Købke et hus på "15. blegdam".[5] Sønnen Christen Købke boede i en periode her og lavede adskillige malerier med motiver derfra.[2],[6]

Historien om Blegdammen er beskrevet i indledningen til hvert afsnit af Lars von Triers ikoniske TV-serie "Riget":

Grunden under Rigshospitalet er gammel mose. Her lå blegedammene engang. Her gik blegemændene og fugtede deres store lærreder i det lave vand for at lægge til blegning. Fordampningen indhyllede stedet i en permanent tåge.

Senere byggedes Rigshospitalet her, og blegemændene blev skiftet ud med læger og forskere og landets bedste hjerner og mest fuldendte teknologi, og som kronen på værket kaldte man stedet for "RIGET”. Nu skulle livet defineres, og uvidenhed og overtro aldrig mere kunne ryste videnskaben.

Galleri redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b "Blegdammen" i Den Store Danske af Torben Ejlersen
  2. ^ a b "Blegdamme på Blegdamsvej" fra Dengang.dk, 13. oktober, 2009
  3. ^ "Gårdlavet Købkes Gård" Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine, om områdets historie
  4. ^ Salmonsens konversationsleksikon, bind 3, side 398 af overlæge, professor E.A. Tscherning
  5. ^ "Købkes Gård" fra Sortedamshus.dk/
  6. ^ a b Omtale Arkiveret 12. marts 2017 hos Wayback Machine af Christen Købkes Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro fra Statens Museum for Kunst, Smk.dk

Litteratur redigér

  • Kasper Monrad (red.): Købke på Blegdammen og ved Sortedamssøen. 1981. 44 sider, illustreret
  • Torben Nielsen: Blegdamsvej : en vandring i tid og rum. 1958. 49 sider, illustreret. Personlig beretning om historien bag Blegdamsvej.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 55°41′37″N 12°33′59″Ø / 55.693745°N 12.566511°Ø / 55.693745; 12.566511


 Spire
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.