Åbn hovedmenuen

Boje Lundgaard (født 30. april 1943 i Hellerup, død 19. april 2004 smst) var en dansk arkitekt og professor, medstifter af tegnestuen Lundgaard & Tranberg.

Boje Lundgaard
Personlig information
Født 30. april 1943Rediger på Wikidata
HellerupRediger på Wikidata
Død 19. april 2004 (60 år)Rediger på Wikidata
HellerupRediger på Wikidata
Hvilested Mariebjerg KirkegårdRediger på Wikidata
Land DanmarkRediger på Wikidata
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - ArkitektskolenRediger på Wikidata
Udmærkelser
Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Indholdsfortegnelse

UddannelseRediger

Han var søn af lærer Johannes Lundgaard og lærer Asta Rasmussen og tog afgang som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1967. Hans professor var Ejnar Borg. Lundgaard fik ansættelser hos tegnestuerne ledet af henholdsvis Erik Møller, Arne Jacobsen og Poul Kjærgaard, hvoraf især den sidstnævnte fik betydning for Lundgaards prioritering af byggeteknik og omhyggeligt materialevalg.

KarriereRediger

Lundgaard drev egen tegnestue sammen med Bente Aude fra 1974 til 1982 og sammen med Lene Tranberg fra 1982 til sin død. Fra 1987 til sin død var han professor ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Lundgaard var optaget af ny byggeteknik, energibesparende boliger, tæt-lav-bebyggelse mm. Hans første større bebyggelse var klyngehusene Sjølund i Hellebæk (1978), som blev godt modtaget i kraft af indpasningen i konteksten i samt sit enkle materialevalg; gule teglsten og mørkt træværk. Disse prioriteter blev ledetråde i hans og Lene Tranbergs fælles karriere, som især tog fart efter opførelsen af kunstmuseet Trapholt i 1988 (1. præmie 1983 sammen med Bente Aude), planen for samt en bygning i Blangstedgård-bebyggelsen ved Odense (1985-88, opført til Byg & Bo 1988), og en række kraftvarmeværker, heriblandt Horsens Kraftvarmeværk (1990-91), Herning Kraftvarmeværk (1993), Faaborg Kraftvarmeværk (1996) og Svendborg Kraftvarmeværk (1997-99). Hans og Tranbergs bebyggelse Charlottehaven i København (1999-2004) blev en boligkarré, som opnåede stor hæder for sin genrejsning af den funktionalistiske etagebolig. Hans sidste store værk blev Skuespilhuset, som tegnestuen i 2002 vandt konkurrencen om. Bygningsværket stod færdigt i 2007, men i mellemtiden var Boje Lundgaard død i 2004.

I hans og Tranbergs projekter fra 1980'erne ses postmodernistiske træk, men i 1990'ernes værker gik tegnestuen mere i retning af et nymodernistisk udtryk båret af stærke kubiske former og en udsøgt materialebehandling.

Han var medlem af Akademiraadet, formand for Akademisk Arkitektforenings konkurrenceudvalg 1984-94 og medlem af Statens Kunstfonds arkitekturudvalg 1987-90.

PrivatRediger

Han blev gift 17. oktober 1970 med arkitekt Bente Aude. Ægteskabet blev opløst 1983, og han blev senere gift med arkitekt Dorte Mandrup, som han fik en datter sammen med.

Han er begravet på Mariebjerg Kirkegård.

HæderRediger

VærkerRediger

Sammen med Lene Tranberg fra 1982 til 2004, se Lundgaard & Tranberg

KonkurrencerRediger

  • Uddannelsescenter, Kolding (1971, 2. præmie)
  • Energibesparende boliger (1975, 2. præmie)
  • Fremtidens boligbyggeri (1981, 2. præmie)
  • EF-konkurrence om solenergi (1981, 1. præmie)
  • Boligvedligeholdelse (1982, 1. præmie)

Sammen med Lene Tranberg fra 1982 til 2004, se Lundgaard & Tranberg

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om Boje Lundgaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.