Bombardier Canadair Regional Jet (CRJ) er navnet på en serie af kort- og mellemdistance passagerfly fra den canadiske flyproducent Bombardier. Flyet er udsprunget af modellen Bombardier CL-600 Challenger, og var i 2009 produceret i over 1.400 eksemplarer i otte forskellige størrelser og varianter.

Bombardier Canadair Regional Jet
CRJ200 fra Cimber under landing i Heathrow.
TypeJetfly
ProducentBombardier
Jomfruflyvning10. maj 1991
IntroduceretOktober 1992
StatusAktiv
ProduceretI produktion siden 1991
Antal produceretCa. 1400. (2009)
Udviklet fraBombardier CL-600 Challenger

Det første fly i serien var CRJ100 med plads til maksimum 50 passagerer og en rækkevidde på 1.815 kilometer. Første kunde var Lufthansa CityLine, der fik leveret et eksemplar i 1992, året efter at jomfruflyvningen havde fundet sted. Senere kom modellen CRJ200 i produktion, der kun adskilte sig fra CRJ100 på grund af mere effektive motorer.

Senere er modellerne CRJ440, CRJ700 Nextgen, CRJ705, CRJ900 Nextgen, CRJ1000 Nextgen og Challenger 800 kommet til.

I Danmark opererer alle danske CRJ-fly for SAS. CRJ200 af Cimber A/S for SAS og CRJ900 Nextgen af SAS.

Galleri

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.