Brodersby-Goltoft
Brodersby-Goltoft er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Slesvig-Flensborg kreds i Slesvig-Holsten. Kommunen blev dannet i marts 2018 ved sammenlægning af de hidtidige kommuner Brodersby og Goltoft[1].
| Brodersby-Goltoft | |
 | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Slesvig-Flensborg |
| Amt | Sydangel |
| Borgmester | Bernd Blohm (ABB) |
| Statistiske data | |
| Højde | 6 m |
| Indbyggere | 685 (31/12/2018) |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Postnr. | 24864, 24882 (Geelbek) |
| Tlf.-forvalg | 04622 |
| Koordinater | 54°32′16″N 9°42′18″Ø / 54.53778°N 9.70500°ØKoordinater: 54°32′16″N 9°42′18″Ø / 54.53778°N 9.70500°Ø |
| Hjemmeside | www.brodersby.de |
| Beliggenhed af kommune Brodersby-Goltoft i Landkreis Slesvig-Flensborg | |
 | |
Kommunen omfatter de to landsbyer Brodersby og Goltoft samt bebyggelserne Bregnerød[2] eller Bregnrød[3] (Brekenrude), Borg/Mysunde (Burg/Missunde), Gejl[4] (Geel), Gejlbyholt (Geelbyholz), Hellør (Hellör), Knøs[5] eller Knuds Næs[6] (Knös), Nørremark (Norderfeld) og godset Rojum[7][8] (på ældre dansk også Røjem[9][10][11] og Rødum[12], på tysk Royum) med Rojumskov. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Sydangel kommunefælleskab (Amt Südangeln).
Historie redigér
Goltoft (på ældre dansk også Goldoft) blev første gang nævnt 1386. Stednavnet er afledt af gold for ufrugtbar (sml. oldnordisk gelgja)[13][14]. Landsbyen Brodersby blev nævnt 1231 som Brothærthorp og 1363 som Brodersbuy. Stednavnet er sammensat af broder og -by[15][16]. Hellør er sammensat af hæld for skrænt el. skråning og -ør[17]. Stednavnet Røjem/Rødum referer til glda. ruth (oldnordisk ruð) for en rydning[8]. Den lille odde Knøs er formodentlig en sammentrækning af Knuds Næs eller Knuds Ås. Den lille odde Knøs henviser måske til et skær i havet eller en bakke (sml. Knøsen i Vendsyssel)[18]. Efter en anden forklaring er navnet en sammentrækning af Knuds Næs eller Knuds Ås. Stednavnet refererer dermed til Knud Lavard. Det formodes, at Knud Lavard opførte en fæstning her på stedet i 1100-tallet. Af fæstningen er der nu ingen rester tilbage. Op til omtrent 1830 var odden skovklædt, nu er der flere sommerhuse. På den Knøs modsatte odde stod tidligere et hus, som kaldtes Erikshus, måske har huset fået navn efter den myrdede kong Erik[6][19].
Byen lå i Brodersby Sogn (Slis Herred), da området tilhørte Danmark.
Den 1. marts 2018 blev Brodersby og Goltoft sammenlagt. Allerede den 1. februar 1974 blev Gejl indlemmet i Brodersby[20].
Geografi redigér
Brodersby-Goltoft er beliggende på Sliens nordlige bred i det sydlige Angel i Sydslesvig. Sundet mellem Brodersby og Mysunde er med 120 meters bredde Sli-fjordens smalleste sted. Lidt vest for Brodersby når Slien en bredde af godt fire kilometer (Store Bredning). Overgangsstedet ved Brodersby og Mysunde var derfor et af nøglepunkterne i de dansk-tyske krige.
Lidt vest for Mysunde ved Knøs/Knuds Næs ligger Brodersby Nor.
Erhverv redigér
Den sydslesvigske kommune er landbrugspræget.
Referencer redigér
- ^ Schleswiger Nachrichten / shz: Brodersby und Goltoft: Aus zwei Gemeinden wird eine
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 453
- ^ Johannes Kok: Det Danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 96
- ^ Johannes Kok: Det Danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 145
- ^ Johannes Steenstrup: De danske stednavne, 1918, side 100
- ^ a b Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 415
- ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, side 212
- ^ a b Kristian Hald: De danske Stednavne paa-um, 1942, side 119
- ^ Jens P. Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, 2. bind, København 1861-1864, side 524
- ^ Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 187
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 330
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 276
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 149
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 182
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 98
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, København 1867, side 323
- ^ Johannes Steenstrup: De danske stednavne, København 1918, side 100
- ^ Det kongelige nordiske oldskrift-selskab: Analer for nordisk oldkyndighed og historie, Kjøbenhavn 1854, side 204
- ^ Statistisches Bundesamt (Udg.): Historisches Gemeindeverzeichnis für die Bundesrepublik Deutschland. Namens-, Grenz- und Schlüsselnummernänderungen bei Gemeinden, Kreisen und Regierungsbezirken vom 27. 5. 1970 bis 31. 12. 1982. W. Kohlhammer GmbH, Stuttgart/Mainz 1983, ISBN 3-17-003263-1, side 185
