Bruger:Dannebrog Spy/Sporvejslinier

Oversigter over Københavns sporvejslinier.

Copenhagen Railway Company

Danmarks første sporvejsselskab, Copenhagen Railway Company (CRC), oprettedes i maj 1863 og overtog i den efterfølgende måned koncessioner på sporvejsanlæg mellem Frederiksberg Runddel og Sankt Annæ Plads, hhv. Sankt Annæ Plads og Tårbæk. Første strækning åbnedes 22. oktober 1863 fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Alle og Vesterbrogade til en punkt omtrent ved nuværende Trommesalen. 25. december samme år forlængedes linien ad Vesterbrogade - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade til Sankt Annæ Plads og herfra videre 2. september 1865 ad Bredgade og Østerbrogade til Lille Vibenshus ved Jagtvej.

I december 1865 trådte selskabet i frivillig likvidation og anlæg, vogne, koncessioner mv. overgik pr. 1. januar 1866 til det nydannede Kjøbenhavns Sporvei-Selskab.

Linie	Oprettet	Elektrificeret	Linieføring i 1865	Bemærkninger
Hovedlinien	22. oktober 1863	4. december 1901 - 27. november 1902	Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Rådhuspladsen - Bredgade - Lille Vibenshus	Danmarks første sporvejslinie.

Kjøbenhavns Sporvei-Selskab

Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettedes i december 1865 og overtog pr. 1. januar 1866 anlæg, vogne, koncessioner mv. fra Copenhagen Railway Company der var trådt i frivillig likvidation. Ved overtagelsen var der en linie mellem Frederiksberg Runddel og Lille Vibenshus. 18. november 1866 oprettedes en ny linie med samme endepunkter, Sorte Hest-linien, men med kørsel ad Vesterbrogade - Pile Alle, hvor den eksisterende linie, Hovedlinien, kørte ad Frederiksberg Alle. I praksis blev de to linier drevet sammen idet der skiftevis kørtes ad Frederiksberg Alle og ad Vesterbrogade. Fra antagelig 1883 havde Sorte Hest-linien imidlertid også særlige vogne der kun kørte mellem Frederiksberg Runddel og Tivoli.

I den modsatte ende af strækningen havde selskabet koncession på forlængelse til Tårbæk men ansøgte i august 1867 om at blive løst fra forpligtigelsen til at anlægge den. Københavns Kommune pålagde selskabet at anlægge strækningen til Slukefter ved kommunegrænsen men fritog det for resten. 29. juni 1868 fulgte så forlængelsen til Slukefter. Til Tårbæk kom sporvognene derimod aldrig.

19. maj 1868 kunne KSS føje en ny og særdeles kort linie til repertoiret mellem Tivoli og Klampenborgbanegården, en del af Københavns anden banegård fra 1863. 2. november 1869 forlængedes den nye linie ad Gyldenløvesgade og Korsgade til krydset ved Griffenfeldsgade og i den anden ende ad Hovedliniens spor til Kongens Nytorv.

I 1868-69 byggedes en ny Knippelsbro og i den forbindelse ansøgte flere om koncession på en linie over den til Christianshavn. Det blev imidlertid KSS der trak det længste strå og 19. december 1872 kunne åbne Christianshavnslinien fra Kongens Nytorv ad Holmens Kanal - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade til Amagerport. 1. april 1873 omlagdes linien fra Kongens Nytorv så der i stedet kørtes ad Hovedliniens spor til Frederiksberg Runddel. 1. august 1884 forlængedes linien fra Amagerport ad Amagerbrogade til Kirkevej og blev siden kendt som Sundbylinien.

23. marts 1884 afkortedes kørslen til Slukefter til Trianglen da strækningen blev overtaget af Strandveiens Dampsporvei Selskab der etablerede kørsel med dampsporvogne mellem Trianglen og Klampenborg. I Indre By fik KSS lejlighed til at konkurrere med sig selv da man 11. juli 1888 oprettede Store Kongensgade-linien fra Kongens Nytorv ad Store Kongensgade til Trianglen hvor Hovedlinien og Sorte Hest-linien kørte ad parallelgaden Bredgade. 1. oktober 1892 ophørte trafikken dampsporvogne og KSS oprettede en ny linie mellem Trianglen og Slukefter, Slukefterlinien. Allerede halvanden måned senere, 16. november 1892 kombineres denne med Store Kongensgade-linien.

Mod sydvest blev det til to nye linier, Istedgadelinien der oprettedes 8. oktober 1893 og Valbylinien der kom til 1. juni 1894. Istedgadelinien gik fra Højbro over de senere banegårdsarealer og ad Istedgade til Vestre Kirkegård. Valbylinien gik fra Rådhuspladsen ad Sorte Hest-liniens spor ad Vesterbrogade og derfra videre ad Pile Alle og Valby Langgade til nuværende Toftegårds Alle.

En af de sidste ændringer i selskabets levetid fandt sted i 1896 da Sorte Hest-linien blev udskilt fra Hovedlinien og nu kun kørte mellem Frederiksberg Runddel og Tivoli. Året efter, nærmere bestemt 1. maj 1897 blev Sundbylinien afkortet fra Frederiksberg Runddel til Højbro men samtidig forlænget i den anden ende fra Kirkevej til en ny remise ved Augustagade.

Tiden var imidlertid ved at rinde ud for KSS der sammen med fire andre selskaber indgik i det 22. april 1898 dannede De kjøbenhavnske Sporveje med henblik på elektricering af byens sporvejsnet. Selskabet havde ikke været det mest profitable men det var til gengæld det største og ikke unaturligt blev det da også dennes farveskema med gule vognsider og hvide vinduespartier der blev standard for det nye selskab. Farver der var arvet fra det hedengangne CRC og som også de senere Københavns Sporveje og Hovedstadsområdets Trafikselskab arvede.

I løbet af 1901-02 elektrificeredes alle selskabets linier med undtagelsen af Korsgadelinien der nedlagdes 24. april 1903. Ved indførelsen af linienumre 27. november 1902 nåede den dog at få nummer 13 mens de øvrige linier nu kunne genfindes som linie 1, 2, 6 og en del af linie 4.

Linienet

Linie	Oprettet	Elektrificeret	Nedlagt	Lanterne	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
Hovedlinien	22. oktober 1863	4. december 1901 - 27. november 1902	-	Rød	Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Rådhuspladsen - Bredgade - Trianglen	Elektrificeret i fire etaper. Fik linienummer 1 27. november 1902.
Sorte Hest-linien	18. november 1866	-	16. oktober 1901	Grøn	Frederiksberg Runddel - Vesterbrogade - Rådhuspladsen	Oprindelig drevet sammen med Hovedlinien men udskilt i 1896.
Korsgadelinien	19. maj 1868	-	24. april 1903	Gul	Korsgade - Vester Farimagsgade - Rådhuspladsen - Kongens Nytorv	Fik linienummer 13 27. november 1902.
Sundbylinien	19. december 1872	22. november 1901		Hvid	Højbro - Torvegade - Amagerbrogade - Augustagade	Oprindelig Christianshavnslinien. Sammenlagt med Valbylinien 22. juli 1902 og fra 27. november 1902 med linienummer 2.
Store Kongensgade-Slukefterlinien	11. juli 1888	-	28. april 1902	Blå	Kongens Nytorv - Store Kongensgade - Trianglen - Strandvejen - Slukefter	Oprindelig Store Kongensgade-linien men kombineret med Slukefterlinien 16. november 1892. Oprindelig hvid lanterne.
Slukefterlinien	1. oktober 1892	-	16. november 1892	Hvid	Trianglen - Østerbrogade - Strandvejen - Slukefter	Kombineret med Store Kongensgade-linien.
Istedgadelinien	8. oktober 1893	22. juli 1902		Blå	Vestre Kirkegård - Istedgade - Tietgensgade - Højbro	Fik linienummer 6 27. november 1902.
Valbylinien	1. juni 1894	16. oktober 1901		Grøn	Valby - Valby Langgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen	Sammenlagt med Sundbylinien 22. juli 1902 og fra 27. november 1902 med linienummer 2.

Hovedlinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
22-10-1863	Hovedlinien oprettes af Copenhagen Railway Company. Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Ved Trommesalen
25-12-1863	Forlænges ad Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade til Sankt Annæ Plads.
02-09-1865	Forlænges ad Bredgade - Esplanaden - Grønningen - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Lille Vibenshus (ved Jagtvej).
01-01-1866	Linien overgår til Kjøbenhavns Sporvei-Selskab.
29-06-1868	Forlænges ad Strandvejen til Slukefter ved kommunegrænsen.
23-03-1884	Afkortes fra Slukefter til Trianglen i forbindelsen med åbningen af dampsporvej mellem Trianglen og Klampenborg. Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade - Esplanaden - Grønningen - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Trianglen
04-12-1901	Linien deles i en elektrisk linie Frederiksberg Runddel - Rådhuspladsen og en hestedreven Rådhuspladsen - Trianglen.
27-01-1902	Den elektriske drift forlænges til Højbro og hestedriften afkortes tilsvarende.
28-04-1902	Omlægges fra Kongens Nytorv ad Store Kongensgade til Oslo Plads i stedet for Bredgade - Toldbodvej - Grønningen.
22-07-1902	Den elektriske drift forlænges til Kongens Nytorv så der nu kun køres med hestesporvogne Kongens Nytorv - Trianglen.
10-10-1902	Omlægges så der fra Kongens Nytorv atter køres ad Bredgade - Toldbodvej - Grønningen til Oslo Plads mens der i modsat retning køres ad Store Kongensgade - Dronningens Tværgade - Bredgade.
27-11-1902	Der indføres elektrisk drift mellem Kongens Nytorv og Trianglen hvorefter hele linien nu drives elektrisk. Linien får samtidig linienummer 1.

Sorte Hest-linien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
18-11-1866	Sorte Hest-linien oprettes. Frederiksberg Runddel - Pile Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade - Esplanaden - Grønningen - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Lille Vibenshus (ved Jagtvej). Linien drives hovedsageligt sammen med Hovedlinien idet der benyttes der benyttes denne spor mellem Vesterbrogade og Lille Vibenshus.
29-06-1868	Forlænges ad Strandvejen til Slukefter ved kommunegrænsen.
23-03-1884	Afkortes fra Slukefter til Trianglen i forbindelsen med åbningen af dampsporvej mellem Trianglen og Klampenborg.
1896	Sorte Hest-linien udskilles som selvstændig linie mellem Frederiksberg Runddel og Rådhuspladsen. Frederiksberg Runddel - Pile Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen
16-10-1901	Nedlægges i forbindelse med elektrificeringen af Valbylinien.

Korsgadelinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
19-05-1868	Korsgadelinien oprettes. Klampenborgbanegården - Vester Farimagsgade - Vesterbrogade - Tivoli
02-11-1869	Forlænges fra Klampenborgbanegården ad Gyldenløvesgade - Ewaldsgade mv. til Korsgade og fra Tivoli over Slotsholmen til Kongens Nytorv. Ved Griffenfeldsgade - Korsgade - Thorupsgade - Ewaldsgade - Gyldenløvesgade - Vester Farimagsgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal - Kongens Nytorv
??-??-19??	Afkortes fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.
27-11-1902	Linien får linienummer 13.
24-04-1903	Linien nedlægges.

Sundbylinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
19-12-1872	Christianshavnslinien oprettes. Kongens Nytorv - Holmens Kanal - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerport
01-04-1873	Omlægges så der i stedet for til Kongens Nytorv køres ad Christiansborg Slotsplads - Vindebrogade - Stormgade - Rådhuspladsen - Vesterbrogade - Frederiksberg Alle til Frederiksberg Runddel.
01-08-1884	Forlænges fra Amagerport ad Amagerbrogade til Kirkevej. Frederiksberg Runddel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Ved Kirkevej
01-05-1897	Afkortes fra Frederiksberg Runddel til Højbro. Forlænges ad Amagerbrogade til Augustagade. Højbro - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Ved Augustagade
22-11-1901	Linien elektrificeres.
22-07-1902	Sammenlægges med Valbylinien og forlænges ad Amagerbrogade til Sundby Remise. Ved Annexstræde - Valby Langgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Sundby Remise
27-11-1902	Linien får linienummer 2.

Store Kongensgade-Slukefterlinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
11-07-1888	Store Kongensgadelinien oprettes. Kongens Nytorv - Store Kongensgade - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Trianglen
16-11-1892	Sammenlægges med Slukefterlinien til Store Kongensgade-Slukefterlinien. Kongens Nytorv - Store Kongensgade - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle - Østerbrogade - Strandvejen - Slukefter
23-10-1901 - 13-11-1901	Anlæg af vigespor på Strandvejen medfører at driften mellem Trianglen og Slukefter erstattes af hesteomnibusser.
28-04-1902	Nedlægges i forbindelse med elektrificeringen af strækningen Trianglen - Slukefter og Farimagsgadeliniens forlængelse til Slukefter.

Slukefterlinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
01-10-1892	Slukefterlinien oprettes. Trianglen - Østerbrogade - Strandvejen - Slukefter
16-11-1892	Sammenlægges med Store Kongensgadelinien til Store Kongensgade-Slukefterlinien.

Istedgadelinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
08-10-1893	Istedgadelinien oprettes. Vestre Kirkegård - Vester Fælledvej - Istedgade - Gasværksvej - Halmtorvet - Reventlowsgade - Tietgensgade - Stormgade - Vindebrogade - Højbro Vestre Kirkegård - Vestre Fælledvej betjenes kun i kirkegårdstiden.
22-07-1902	Linien elektrificeres og forlænges samtidig fra Højbro ad Christiansborg Slotsplads - Holmens Kanal til Kongens Nytorv.
27-11-1902	Linien får linienummer 6 og forlænges ad Bredgade - > Bredgade > Grønningen (/< dronningens Tværgade < Store Kongensgade <) - Oslo Plads - Dag Hammarskjölds Alle til Trianglen.

Valbylinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
01-06-1894	Valbylinien oprettes. Ved Toftegårds Alle - Valby Langgade - Pile Alle - Vesterbrogade - Rådhuspladsen.
16-10-1901	Linien elektrificeres og forlænges ad Valby Langgade til Annexstræde.
27-01-1902	Forlænges fra Rådhuspladsen ad Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade til Højbro.
22-07-1902	Sammenlægges med Sundbylinien. Ved Annexstræde - Valby Langgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Christiansborg Slotsplads - Slotsholmsgade - Knippelsbro - Torvegade - Amagerbrogade - Sundby Remise
27-11-1902	Linien får linienummer 2.

Nørrebroes Sporvejsselskab

Nørrebroes Sporvejsselskab (NSS) dannedes 14. maj 1867 med henblik på at anlægges en sporvej fra Kongens Nytorv ad Gothersgade og Nørrebrogade til den daværende jernbaneoverskæring. Linien blev sat i drift 6. december 1867 idet endepunktet blev ved remisen ved Baldersgade lidt før jernbaneoverskæringen. Linien blev hurtig en succes, driften udvidedes i flere omgange og der blev udbetalt store udbytter til aktionærerne.

Selskabet havde tanker om yderligere linier og fik således i maj 1869 koncession på en linie ad Ewaldsgade - Thorupsgade - Korsgade til nuværende Griffenfeldtsgade. I 1869-70 var der desuden planer om en linie fra Frue Plads ad Nørregade og Ryesgade til Trianglen men hverken den eller den anden linie blev til noget. I en periode i 1871-72 supplerede man til gengæld kørslen på den eksisterende linie med hesteomnibusser og igen i en periode fra 1878, nu mellem Nørre Voldgade og Assistens Kirkegård. Imens nød sporvognene godt af at det oprindelige enkeltspor blev udbygget til dobbeltspor på Nørrebrogade og Frederiksborggade. Derudover var eneste større ændring da den hidtidige Peblingebro i 1885-87 blev erstattet af Dronning Louises Bro.

I midten af 1890'erne stod man med spørgsmålet med hvad der skulle ske når selskabets koncession udløb ved udgangen af 1896. Et fællesudvalg nedsat af Københavns Borgerrepræsentation og Magistrat fremsatte et forslag om samordning af byens sporvejsforhold, herunder indførelse af elektrisk drift på Nørrebrolinien. Forslaget blev imidlertid forkastet og i stedet indbød kommunen alle interesserede til at indgive bud på elektrisk drift af linien. Der kom seks bud, heriblandt fra NSS selv der tilbød fortsat drift med heste, mens de andre tilbød gasdrift, akkumulatorvogne eller elektrificering med ovenledninger. Da en byderne, et konsortium bestående af bla.a. Landmandsbanken og AEG, imidlertid erfarede at de ikke ville blive anbefalet af magistraten begik de lidt af et kup og købte simpelthen hele NSS 11. september 1896.

I mellemtiden besluttede kommunen at der skulle benyttes akkumulatorvogne der ganske vist var dyrere i drift men hvor man til gengæld slap for at etablere et net af ovenledninger. Kontrakten gik til en anden af byderne, Siemens & Halske, der efter kontraktunderskrivelsen 30. september 1896 dannede det nye selskab Nørrebros Elektriske Sporvej og gik i gang med arbejderne. Oprindelig var det tanken at starte den elektriske drift allerede ved årsskiftet men det kunne ikke nås så i stedet indgik man en overenskomst med det gamle selskab om at fortsætte driften med heste indtil 1. april, senere 1. maj 1897.

Endelig 4. marts 1897 kunne de to første akkumulatorvogne sættes i drift og det fuldt besatte til langt ud på aftenen. I de første par måneder kørtes blandet med hestesporvognene men fra 1. maj kørtes udelukkende med akkumulatorvogne. Samtidig flyttedes endestationen på Nørrebro til den ny Nørrebro Remise, den nuværende Nørrebrohallen, ved Bragesgade. I den modsatte ende af linien havde man omsider fået etableret dobbeltspor i Gothersgade så der nu var dobbeltspor på hele linien. Opladningen af akkumulatorvognene fandt sted på Kongens Nytorv.

De nye system havde dog en del kvaler. Til at begynde med var personale og andre trafikanter ikke vante til mekaniske transportmidler så der skete en del færdselsuheld i de første år. Tekniske problemer var der også, ikke mindst med opladningen der fandt sted på Kongens Nytorv og hvor der forekom både en gaseksplosion og brand. I oktober 1897 gik vogne på vej tilbage til Kongens Nytorv ofte i stå fordi de ikke var tilstrækkeligt opladede. Det forsøgte man at løse med en ny syre til akkumulatorerne men den gav afgav en ubehagelig lugt under opladningen med det resultat at akkumulatorvognene fik øgenavnet "syrevogne".

Det nye selskab fik kun kort levetid for allerede 1. januar 1899 overgik linien og vognene til De kjøbenhavnske Sporveje der året forinden var blevet dannet ved sammenlægning af fem andre selskaber. Det nye selskab fortsatte umiddelbart driften med de overtagne 18 enetages akkumulatorvogne der fra foråret 1900 blev suppleret af fem toetages. Samtidig indførtes stoppesteder i stedet for at passagerne som hidtil kunne stå af og på hvor de ville. Tiden var dog ved at løbe fra akkumulatorvognene. Folk klagede over lugten og driften var langt dyrere end ved ovenledninger. I 1901 gav kommunen derfor tilladelse til at ændre linien til drift med ovenledninger på visse betingelser. De første vogne med det nye system kom i drift 24. februar 1902 og 15. marts samme år blev akkumulatorvognene taget ud af drift og ombygget til drift med ovenledninger. Nørrebrolinien var nu en almindelig sporvejslinie, fra 27. november 1902 med linienummer 7.

Linie	Oprettet	Elektrificeret	Linieføring i 1897	Bemærkninger
Nørrebrolinien	6. december 1867	4. marts 1897 (akkumulatorvogne) 24. februar 1902 (ovenledning)	Baldersgade - Nørrebrogade - Frederiksborggade - Gothersgade - Kongens Nytorv	Fik linienummer 7 27. november 1902.

Nørrebrolinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
06-12-1863	Nørrebrolinien oprettes. Kongens Nytorv - Gothersgade - Nørre Voldgade - Frederiksborggade - Peblingebroen - Nørrebrogade - Remise ved Baldersgade
1885 - 1887	Peblingebroen erstattes af den ny Dronning Louises Bro.
01-01-1897	Driften overtages af Nørrebros Elektriske Sporvej.
04-03-1897	De første to akkumulatorvogne sættes i drift.
01-05-1897	Akkumulatorvognene erstatter hestesporvognene helt. Linien forlænges ad Nørrebrogade til ny remise ved Bragesgade.
01-01-1899	Driften overtages af De kjøbenhavnske Sporveje.
Marts 1900	Der indføres stoppesteder.
24-02-1903	De første to vogne til ovenledninger sættes i drift.
15-03-1902	Akkumulatordriften ophører og linien betjenes nu udelukkende af vogne til ovenledninger.
27-11-1902	Linien får linienummer 7.

Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab

Linie	Oprettet	Elektrificeret	Nedlagt	Linieføring i 1897	Bemærkninger
Blegdamsvejlinien	12. april 1872	18. september 1901		Trianglen - Blegdamsvej - Blågårdsgade - Niels Ebbesensvej - Rådhuspladsen	Fik linienummer 3 27. november 1902.
Farimagsgadelinien	22. juli 1883	10. september 1901		Trianglen - Øster Farimagsgade - Nørre Farimagsgade - Vester Farimagsgade - Rådhuspladsen	Fik linienummer 4 27. november 1902.
Nørregadelinien	20. juli 1884		14. juni 1915	Sølvtorvet - Nørre Farimagsgade - Vendersgade - Nørregade - Gammeltorv	Fik linienummer 11 27. november 1902.

Blegdamsvejlinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
12-04-1873	Blegdamsvejlinien oprettes. Trianglen - Blegdamsvej - Læssøesgade - Ryesgade - Sankt Hans Gade - Sortedam Dossering - Baggesensgade - Blågårdsgade - Åboulevard - H.C. Ørsteds Vej - Niels Ebbesens Vej - Vodroffsvej - Gammel Kongevej - Trommesalen
31-12-1873	Forlænges fra Trommesalen ad Vesterbrogade til Tivoli.
Forår 1875	Omlægges mellem Blegdamsvej og Blågårdsgade så der i stedet for at køre via Sortedam Dossering køres direkte ad Blegdamsvej - Fælledvej - Blågårdsgade.
Sommer 1878	Forlænges fra Tivoli ad Vesterbrogade til Rådhuspladsen. Trianglen - Blegdamsvej - Fælledvej - Blågårdsgade - Åboulevard - H.C. Ørsteds Vej - Niels Ebbesens Vej - Vodroffsvej - Gammel Kongevej - Trommesalen - Vesterbrogade - Rådhuspladsen
18-09-1901	Linien elektrificeres.
19-07-1902	Blegdamsvejlinien og Enghavelinien bytter endestationer i syd. Blegdamsvejlinien: Trianglen - Blegdamsvej - Fælledvej - Blågårdsgade - Åboulevard - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Kingosgade - Enghavevej - Enghave Remise Griffenfeldtsgadelinien: Kapelvej > Nørrebrogade > Griffenfeldsgade (/< Bangertsgade <) - Griffenfeldsgade - H.C. Ørsteds Vej - Niels Ebbesens Vej - Vodroffsvej - Gammel Kongevej - Trommesalen - Vesterbrogade > Vesterbrogade (/< Axeltorv < Jernbanegade <) - Rådhuspladsen
27-11-1902	Blegddamsvejlinien får linienummer 3 og Griffenfeldtsgadelinien får linienummer 8.

Farimagsgadelinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
22-07-1883	Farimagsgadelinien oprettes. Trianglen - Østerbrogade - Øster Farimagsgade - Nørre Farimagsgade - Ved Gyldenløvesgade
10-08-1883	Forlænges ad Vester Farimagsgade til Klampenborgstationen.
01-10-1883	Forlænges ad Vester Farimagsgade - Jernbanegade til Rådhuspladsen.
10-09-1901	linien elektrificeres med sløjfe ved Rådhuspladsen ad Vester Farimagsgade - Vesterbrogade - Rådhuspladsen - Jernbanegade.
28-04-1902	Forlænges fra Trianglen ad Østerbrogade - Strandvejen til kommunegrænsen ved Slukefter.
27-11-1902	Linien får linienummer 4 og afkortes samtidig fra Slukefter til Husarkasernen ved nuværende Gunnar Nu Hansens Plads.

Nørregadelinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
20-07-1884	Nørregadelinien oprettes. Sølvtorvet - Øster Farimagsgade - Nørre Farimagsgade - Vendersgade - Nørregade - Dyrkøb
30-03-1894	Omlægges fra Dyrkøb ad Nørregade til Gammeltorv.
27-11-1902	Linien får linienummer 11.
24-04-1903	Afkortes fra Sølvtorvet til krydset Vendersgade/Nørre Farimagsgade. Vendersgade - Nørregade - Gammeltorv
14-06-1915	Linien nedlægges.

Sølvgadens Sporvejsselskab

Linie	Oprettet	Elektrificeret	Linieføring i 1897	Bemærkninger
Sølvgadelinien	24. januar 1889	3. september 1905	Haraldsgade - Tagensvej - Fredensbro - Sølvgade - Kongens Nytorv	Fik linienummer 10 27. november 1902.

Sølvgadelinien

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
24-01-1889	Sølvgadelinien oprettes. Sankt Annæ Plads - Bredgade - Dronningens Tværgade - Kronprinsessegade - Sølvgade - Fredensbro - Fredensgade - Tagensvej - Ved Haraldsgade Strækningen mellem Blegdamsvej og Haraldsgade trafikeres kun af hver anden vogn.
12-12-1889	Strækningen mellem Blegdamsvej og Haraldsgade trafikeres kun af hver fjerde vogn.
??-04-1892	Strækningen mellem Blegdamsvej og Haraldsgade trafikeres atter af hver anden vogn.
16-04-1893	Forlænges fra Sankt Annæ Plads ad Bredgade til Kongens Nytorv.
19-02-1896 - 15-04-1896	Forsøgskørsler med gassporvogn.
24-05-1902	Omlægges mellem Dronningens Tværgade og Kongens Nytorv ad Store Kongensgade i stedet for ad Bredgade.
27-11-1902	Linien får linienummer 10.
25-04-1903	Alle vogne føres til Haraldsgade.
Maj - december 1904	Ombygning af Fredensbro medfører forlægning af sporene ad en midlertidig træbro.
03-09-1905	Linien elektrificeres og forlænges samtidig ad Tagensvej til jernbaneoverskæringen ved nuværende Rovsingsgade.

Kjøbenhavns Omnibuskompagni

Kjøbenhavns Omnibuskompagni var et af de sidste selskaber der kom til i rækken af små og mellemstore hestesporvejs- og hesteomnibusselskaber i København i sidste halvdel af 1800-tallet. Selskabet, populært kendt som "De grønne omnibusser", blev stiftet i 1895 og etablerede sin første linie, senere benævnt Rute 1, 7. december 1895 fra Nyhavn ad bla.a. Holbergsgade og Købmagergade til Ahlefeldtsgade.

Kort efter åbningen justeres endestationen ved Nyhavn så der fra 18. december kørtes i sløjfe ad Holbergsgade - Nyhavn - Havnegade - Herluf Trolles Gade. I den modsatte ende omlagdes linien 21. februar 1896 fra Ahlefeldtsgade til Søtorvet. 26. april 1896 udvidedes linienettet med en ringrute der med endestation ved Nørreport omringede Indre By med kørsel ad bla.a. Voldgaderne, Toldbodgade og sydsiden af Slotsholmen.

Nogle måneder senere, 1. oktober 1896 gennemførtes en gennemgribende reform af selskabets linienet. Rute 1 blev forlænget ad Dronning Louises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade til Parcelbroen. En ny rute 2 oprettedes fra Christianshavns Torv over Knippelsbro og ad samme strækning som Rute 1 til Parcelbroen hvorfra der fortsattes ad Griffenfeldtsgade og Enghavevej til Enghave Plads. Ringruten blev til en beskåret Rute 3 fra Rådhuspladsen ad Voldgaderne til Østerport men den var ikke rentabel og nedlagdes allerede 24. oktober. Ved samme lejlighed forlængedes Rute 1 til Enghave Plads som Rute 2. 1. oktober 1897 forlængedes begge ruter til Vestre Fængsel.

Selskabet havde ikke været nogen økonomisk succes med underskud det første og hverken over- eller underskud det næste. 1. august 1898 indgik det i det nyetablerede De kjøbenhavnske Sporveje der allerede 9. august nedlade Rute 1. 1. august 1901 var det så også farvel til Rute 2 også da DKS etablerede sin første sporvejslinie med ovenledningsdrift, Enghavelinien, mellem Enghave Plads og Nørrebrogade.

Linienet

Linie	Oprettet	Elektrificeret (som linie)	Nedlagt	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
Rute 1	7. december 1895		9. august 1898	Vestre Fængsel - H.C. Ørsteds Vej - Nørrebrogade - Købmagergade - Nyhavn
Rute 2	1. oktober 1896		1. august 1901	Vestre Fængsel - H.C. Ørsteds Vej - Nørrebrogade - Købmagergade - Christianshavns Torv
Ringruten	28. april 1896		24. oktober 1896	Rådhuspladsen - Nørre Voldgade - Øster Voldgade - Østerport	Oprindelig ringlinie via Christians Brygge - Toldbodgade - Esplanaden.

Rute 1

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
07-12-1895	Linien oprettes. Nyhavns Hoved - Havnegade - Herluf Trolles Gade - Holbergsgade - Holmens Kanal - Ved Stranden - Højbro Plads - Købmagergade - Nansensgade - Ahlefeldtsgade
18-12-1895	Endestationen ved Nyhavn ændres så der køres i sløjfe ad Holbergsgade - Nyhavn - Havnegade - Herluf Trolles Gade.
21-02-1896	Omlægges fra Ahlefeldtsgade til Søtorvet.
01-10-1896	Forlænges fra Søtorvet ad Dronning Louises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade til Parcelbroen.
24-10-1896	Forlænges fra Parcelbroen ad H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Enghavevej til Enghave Plads. Nyhavn > Havnegade > Herluf Trolles Gade > (/< Holbergsgade <)- Holbergsgade - Holmens Kanal - Ved Stranden - Højbro Plads - Købmagergade - Frederiksborggade - Dronning Loises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade - Parcelbroen - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Enghavevej - Enghave Plads
01-10-1897	Forlænges fra Enghave Plads til Vestre Fængsel.
09-08-1898	Linien nedlægges.

Rute 2

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
01-10-1896	Linien oprettes. Christianshavns Torv - Lille Torvegade - Knippelsbro - Slotsholmsgade - Holmens Bro - Ved Stranden - Højbro Plads - Købmagergade - Frederiksborggade - Dronning Loises Bro - Nørrebrogade - Griffenfeldtsgade - Parcelbroen - H.C. Ørsteds Vej - Alhambravej - Enghavevej - Enghave Plads
01-10-1897	Forlænges fra Enghave Plads til Vestre Fængsel.
01-08-1901	Linien nedlægges ved etableringen af den elektriske sporvejslinie Enghavelinien.

Rute 3 (Ringruten)

Rutehistorik (permanente og længerevarende midlertidige større ændringer)
Dato/periode	Ændring
26-04-1896	Ringruten oprettes. Nørre Voldgade (ved Fiolstræde) - Øster Voldgade - Sølvgade - Stockholmsgade - Oslo Plads - Store Kongensgade - Esplanaden - Amaliegade - Toldbodgade - Nyhavn - Havnegade - Børsgade - Christiansgade - Vester Voldgade - Nørre Voldgade Linien trafikeres i begge retninger.
01-10-1896	Ændres til Rute 3. Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Nørre Voldgade - Øster Voldgade - Østerport
24-10-1896	Linien nedlægges.

Kjøbmagergades Omnibus-Selskab

Linie	Oprettet	Elektrificeret (som linie)	Nedlagt	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
Købmagergadelinien	7. juni 1896			Sankt Hans Torv - Frederiksborggade - Købmagergade - Højbro Plads

Frederiksberg Sporvejsselskab

Linie	Oprettet	Elektrificeret (som linie)	Nedlagt	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
-	22. december 1872	1899		Frederiksvej - Smallegade - Gammel Kongevej - Strøget - Kongens Nytorv	Trafikeret med sporomnibusser.

Falkoneralléens Sporvejsselskab

Linie	Oprettet	Elektrificeret (som linie)	Nedlagt	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
Nørrebrolinien	1. juni 1884	19. september 1899		Frederiksberg Runddel - Falkoner Alle - Jagtvej - Nørrebros Runddel
Halmtorvslinien	24. juli 1884	1899		Frederiksberg Runddel - Falkoner Alle - Ågade - Gyldenløvesgade - Rdhuspladsen

Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab

Linie	Oprettet	Elektrificeret (som linie)	Nedlagt	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
Hovedlinien		1899	1. oktober 1919	Vanløse st. -/Frederiksvej - Gammel Kongevej - Rådhuspladsen - Rolighedsvej - Nyelands Plads /- Fuglebakken	Erstattet af linie 1, 2 og ny linie 17.
Tværlinien	1. juni 1884	19. september 1899	1. oktober 1919	Frederiksberg Runddel - Falkoner Alle - Jagtvej - Nørrebros Runddel	Erstattet af ny linie 18.
Ringlinien	1899	-	1900	Frederiksberg Rådhus - Gammel Kongevej - Gyldenløvesgade - Rolighedsvej - Falkoner Alle - Frederiksberg Rådhus	Af og til genopstået som ekstrakørsel.
Strøgbusserne	1899	1913 (motorbusser)		Rådhuspladsen - Strøget - Kongens Nytorv	Videreført af KS som linie 11.

Strandveiens Dampsporvei Selskab

Linie	Oprettet	Elektrificeret (som linie)	Nedlagt	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
Strandvejslinien	23. marts 1884		1892	Trianglen - Østerbrogade - Strandvejen - Klampenborg	Trafikeret med dampsporvogne.

Hellerup Sporvej

Linie	Oprettet	Elektrificeret (som linie)	Nedlagt	Linieføring i 1897 (evt. ved nedlæggelse)	Bemærkninger
Strandvejslinien	1897		1902	Slukefter - Strandvejen - Klampenborg

Københavns Sporveje

Hestelinjer

Linje	Oprettet	Nedlagt	Beskiltning	Linjeføring ved nedlæggelse hhv. bussficering	Bemærkninger
11	20. juli 1884	14. juni 1915	Sort på hvid bund	Vendersgade – Nørregade – Gammeltorv	Hestesporvej oprindelig oprettet af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab. Populært kaldet "Hønen".
12	7. december 1895	27. juli 1917	Sort på hvid bund	Søtorvet – Købmagergade – Amagertorv	Hesteomnibuslinje oprindelig oprettet af Kjøbenhavns Omnibuskompagni.

Sporvejslinjer

Linje 1-3, 5-10, 13-14, 16 og den anden linje 19 blev omstillet til busdrift og som sådan eksisterer linje 10, 13 og 14 stadig. De øvrige sporvejslinjer blev typisk erstattet af udvidet drift på de andre sporvejslinjer.

Linje	Oprettet/ Elektrificeret	Nedlagt/ Bussificeret	Beskiltning Lanterner	Linjeføring ved nedlæggelse hhv. bussficering	Bemærkninger
1	4. december 1901	30. april 1967	Rød på hvid bund En hvid, en rød	Ålestrupvej – Gammel Kongevej – Kongens Nytorv – Østerbrogade – Callisensvej	Oprettet som hestesporvej 22. oktober 1863. Midlertidigt afkortet til Svanemøllen st. de sidste par måneder.
2	16. oktober 1901	19. oktober 1969	Hvid på rød bund To røde	Brønshøj Torv – Godthåbsvej – Rådhuspladsen – Torvegade – Sundbyvester Plads	Oprettet som hestesporvej 19. december 1872
3	1. august 1901	28. april 1968	Sort på hvid bund To hvide	Mozarts Plads – Enghavevej – Blågårdsgade/Stengade – Blegdamsvej – Strandboulevarden, Marstalsgade	Oprettet som hestesporvej 12. april 1872
4	10. september 1901	2. maj 1955	Grøn på hvid bund En hvid, en grøn	Svanemøllen st. – Østerbrogade – Farigmagsgaderne – Hovedbanegården – Ved Glyptoteket	Oprettet som hestesporvej 22. juli 1883. Afkortet fra Islands Brygge i 1954.
5	24. april 1903	23. april 1972	Sort på gul bund To gule	Husum Torv – Frederikssundsvej – Nørregade – Amager Boulevard – Formosavej	Københavns og Danmarks sidste sporvejslinje.
6	22. juli 1902	27. april 1969	Hvid på blå bund To blå	Ålholm Plads – Vesterbrogade – Kongens Nytorv – Øster Alle – Ryparken	Oprettet som hestesporvej 8. oktober 1893.
7	24. februar 1902	25. april 1971	Blå på hvid bund En hvid, en blå	Kongens Nytorv – Nørrebrogade – Nørrebro st. – Frederikssundsvej – Husum Torv	Oprettet som hestesporvej 6. december 1867. Akkumulatordrift 1897-1902. Indtil 24. april 1903 røde skilte med hvid skrift og røde lanterner.
8	1. august 1901	1. maj 1965	Hvid på grøn bund To grønne	Degnemose Alle – Borups Alle – Rådhuspladsen – Knippelsbro – Bodenhoffs Plads	Oprettet som hestesporvej
9	27. september 1904	1. maj 1966	Hvid på grøn/rød bund En grøn, en rød	Toftegårds Plads – Falkoner Alle – Strandboulevarden – Kongens Nytorv – Holmbladsgade
10	3. september 1905	13. oktober 1968	Hvid på gul/blå bund En gul, en blå	Toftegårds Plads – Istedgade – Kongens Nytorv – Tagensvej – Emdrup Torv	Oprettet som hestesporvej 24. maj 1889
11	22. april 1944	21. juli 1958	Hvid på grøn/blå bund En grøn, en blå	Mozarts Plads – Istedgade – Rådhuspladsen – Godthåbsvej – Husum Torv
13	1. februar 1915	1. november 1964	Hvid på grøn/gul bund En grøn, en gul	Ålekistevej – Hillerødgade – Hovedbanegården – Amager Boulevard – Sundby Remise	Indtil 15. september 1928 hvide skilte med sort skrift og hvide lanterner med linjenummer.
14	30. december 1908	17. oktober 1965	Hvid på rød/blå bund En rød, en blå	Ålestrupvej – Gammel Kongevej – Nørreport st. – Østerbrogade – Callisensvej	Indtil 18. august 1953 drevet i fællesskab med Nesa. Indtil 14. februar 1932 hvide skilte med brun skrift og hvide lanterner med linjenummer.
15	30. december 1908	1. november 1963	Gul på rød bund En rød, en gul	Skellet – Vesterbrogade – Nørreport st. – Øster Alle – Hans Knudsens Plads	Indtil 18. august 1953 drevet i fællesskab med Nesa. Indtil 1. juli 1935 brune skilte med hvid skrift og hvide lanterner med linjenummer.
15A	3. april 1944 3. april 1945	31. oktober 1944 3. november 1945	Gul på rød bund	Kongens Nytorv – Øster Farimagsgade – Øster Alle – Hans Knudsens Plads	Erstatning for i to omgange midlertidig afkortede linje 23 og 24. Indtil 20. juni 1945 beskiltet linje 15.
16	15. oktober 1920	26. april 1970	Gul på hvid bund En hvid, en gul	Toftegårds Plads – Istedgade – Rådhuspladsen – Nørrebrogade – Emdrup Torv	Indtil 3. juli 1927 hvide skilte med sort skrift og hvide lanterner med linjenummer.
17	1. oktober 1919	24. juni 1931	Sort på hvid bund Sorte tal på hvid bund	Vanløse st. – Peter Bangs Vej – Gammel Kongevej – Rådhuspladsen
18	1. oktober 1919	21. juli 1958	Sort på hvid bund Sorte tal på hvid bund	Toftegårds Plads – Pile Alle – Falkoner Alle – Jagtvej – Svanemøllen st.
19	1. februar 1921	27. juli 1927	Sort på hvid bund Sorte tal på hvid bund	Ålholm Plads – Vesterbrogade – Rådhuspladsen – Torvegade – Bodenhoffs Plads
19	7. december 1943	1. november 1964	Sort på hvid bund Sorte tal på hvid bund	Bispebjerg Torv – Bispeengen – Rådhuspladsen – Amager Boulevard – Øresundsvej
19x	1952	1. februar 1958	Sort på hvid bund Sorte tal på hvid bund	København, Lygten st. – Bispeengen – Rantzausgade – Rådhuspladsen	Myldretidslinje i tilslutning til Slangerupbanen. Indtil 1956 beskiltet linje 19.
20	1. december 1927	10. februar 1958	Sort på hvid bund Sorte tal på hvid bund	Toftegårds Plads – Søndre Fasanvej – Nordre Fasanvej – Nørrebro st.

Særlige sporvejslinjer

Udover de ordinære linjer oprettedes også af og til særlige nummerløse sporvejslinjer med bestemte formål for øje.

Linje	Oprettet	Sidste driftsdag	Beskiltning	Linjeføring	Bemærkninger
Sundby Skovvogn	8. maj 1932	3. september 1939	Skovport Rød på hvid bund	Sundby Remise – Torvegade – Øster Alle – Bernstorffsvej – Dyrehaven	Kun på sommersøndage i gunstigt vejr.
Valby Skovvogn	3. juli 1932	15. september 1935	Skovport Grøn på hvid bund	Toftegårds Plads – Falkoner Alle – Jagtvej – Bernstorffsvej – Dyrehaven	Kun på sommersøndage i gunstigt vejr.
Dyrskuelinjen	17. juli 1938	21. juni 1964	Kviehoved Sort tekst på hvid bund	Ved Glyptoteket – Hovedbanegården – Rantzausgade – Borups Alle, Dyrskuepladsen	Tilslutning til det årlige dyrskue på Bellahøj. Populært kaldet "Linje Buh".
"Lyntogslinjen"	12. oktober 1945 2. december 1946	30. april 1946 26. januar 1947	Sort på hvid bund	Hovedbanegården, Frihedsstøtten – Gammel Kongevej – Jagtvej – Hans Knudsens Plads	Tilslutning til sene lyntog i to omgange under energikriser. Uvist om linjebetegnelsen brugt i samtiden.
Kastrup Fort-linjen	3. juli 1949	14. august 1949	Sol og sommer sort tekst på hvid bund	Enghave Plads – Istedgade – Holmens Bro – Østrigsgade – Formosavej	Kun på søndage.
Nullerten	19. december 1953	16. december 1956	Skiftende	Enghave Plads – Istedgade – Nørreport st. – Nørrebrogade – Nørrebro st.	En decemberdag årligt til fordel for Socialdemokratens julearrangement Juleløses Jul.
Turist-sporvognen	1. juni 1960	24. september 1967	Blåt t på hvid bund	Ringlinje udgående fra Studiestræde	Sightseeing-linje om sommeren. Linjeføringen skiftede flere gange gennem årene.

Kilder og litteratur

• Linie 1 af John Kåre Bjørnson. Sporvejshistorisk Selskab, 1988. ISBN 87-87589-55-9
• Linie 2 af Erik Hansen og Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1969.
• Linie 3 af Benny Haugshøj. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. ISBN 87-87589-37-0
• Linie 4 af Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1981. ISBN 87-87589-22-2
• Linie 5 af Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1972.
• Linie 6 af Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1969.
• Linie 7 af Erik Hansen og Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1971.
• Linie 8 af Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1976. ISBN 87-87589-04-4
• Linie 9 af John Kåre Bjørnson. Sporvejshistorisk Selskab, 1987. ISBN 87-87589-54-0
• Linie 10 af Erik Hansen og Willy Christensen. Sporvejshistorisk Selskab, 1968.
• Linie 11 af Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1978. ISBN 87-87589-06-0