Duckless08

Pinglon
Bevaringsstatus
Tæmmet
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Carnivora (Rovdyr)
Familie	Canidae (Hundefamilien)
Slægt	Canis
Art	Canis lupus
Videnskabeligt artsnavn
Canis lupus familiaris Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

En hund der gør Hunden kommunikerer ved hjælp af gøen. Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os. Den har gennem historien været brugt til jagt, som vagthund, krigshund (eks. anti-tank-hunde), sporhund, redningshund, eller som "følgesvend". Desuden som servicehund for blinde og handicappede, som politi- og redningshund, som narkohund eller som terapihund. Hunde kan også lugte sig frem til kræftsvulster, termitangreb og forudsige epilepsianfald.

Fylogeni

Tamhunden tilhører slægten Canis. Sammen med slægten Cuon og Lycaon udgør disse gruppen virkelige hunde, som ikke er en videnskabelig gruppe. Artene i denne gruppen har alle 78 diploide kromosomer (2n = 78). Alle andre hundelignende canider har færre kromosomer. Eftersom dagens forskning lægges til grund, må hunden betragtes som en selvstændig art i sin oprindelige form. Og dens stamtræet vil se således ud.^{[kilde mangler]}

	stribet sjakal skaberaksjakal Guldsjakal tamhund dingo gråulv prærieulv etiopisk ulv dhole afrikansk villhund

Hunden nedstammer fra ulven (Canis lupus). Adfærdsforsker Konrad Lorenz og andre mente, at hunden nedstammer fra Guldsjakalen (Canis Aureus),^{[kilde mangler]} men i dag er videnskaben enig om enten at betragte tamhunden som en underart af ulven, eller at hunden er opstået som konsekvens af tæmning af de vilde ulve. Flere undersøgelser tyder på, at ulve og hunde har bidraget til hinandens genetiske sammensætning ved stadige krydsninger gennem historien.^{[kilde mangler]}

Det er stadig usikkert, hvornår hunden blev tæmmet og blev en del af menneskets husholdning. Processen er sandsynligvis foregået i løbet af flere tusinde år, ved at vilde ulve (eller hunde) har opholdt sig i nærheden af menneskenes bopladser og har spist af menneskenes levninger og langsomt er flyttet tættere på. Genetiske undersøgelser har vist, at tamhunden skilte sig fra ulven som en separat underart for 135.000 år siden, men det behøver ikke at betyde, at hunden var tæmmet og gjort til husdyr så tidligt. Dels kan forklaringen være, at hunden opstod som en separat underart inden mødet med mennesket og dermed var en særskilt linje, inden den blev husdyr. Dels kan den genetiske datering være upræcis, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for, at der er foregået mange og væsentlige blandinger af ulves og hundes gener, selv efter de skiltes ad. Genetisk set minder de hunde, som stammer fra racer i forskellige dele af verden ofte en smule mere om de ulve, som lever vildt i denne del af verden end andre ulve. Det kan både betyde, at hunde i fortiden er blevet parret med ulve, eller at forvildede hunde har blandet sig med ulvebestanden.

Arkæologiske vidnesbyrd tyder på, at det seneste tidspunkt for domestikationen er for ca. 14.000 siden. Det passer bedre med andre genetiske undersøgelser, som peger på, at alle tamhunde har fælles forfædre, som levede i Asien for ca. 15.000 år siden. Nyere DNA-undersøgelser med dansk deltagelse, har vist at alle hunde ikke kan nedstamme fra den samme ulveflok, og at hunde er blevet domestikeret flere steder på Jorden.

En Basenji, en af ​​de tidligste domesticerede racer.

Hundens anatomi

Uddybende artikel: Hundens anatomi

Hundens anatomi varierer i stor grad fra hunderace til hunderace, måske mere end i andre dyrearter, vilde eller tamme. Alligevel, findes der grundlæggende fysiske ligheder, der er identiske blandt alle hunde, fra de små Chihuahuas til den gigantiske store Irsk Ulvehund.

Hunderacer

Hovedartikel: Hunderacer

Der findes i dag mere end 800 hunderacer, som varierer i størrelse fra de største som Irsk Ulvehund og Grand Danois til de mindste som Chihuahua. Racerne er organiset i det internationale hundeforbund, FCI.

Chihuahua og grand danois er henholdsvis en af verdens mindste og største hunderacer.
Foto: Ellen Levy Finch

Racerne kan inddeles i ti grupper:

1. Hyrde- og kvæghunde
2. Pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde
3. Terriere
4. Gravhunde
5. Spidshunde
6. Drivende jagthunde og schweisshunde
7. Stående jagthunde
8. Apporterende jagthunde
9. Selskabshunde
10. Mynder

Hunde i Danmark

Schæferhunden er den mest udbredte hund i Danmark år 2013.

Der er ca. 550.000 hunde i Danmark, hvoraf ca. 1/3 er racehunde med stambog fra Dansk Kennel Klub, ca. 1/3 er racehunde uden stambog eller med stambog fra andre organisationer og ca. 1/3 er blandingshunde, populært kaldet gadekryds. Cirka 1/2 million husstande i Danmark holder hund. Der er i Danmark flere, som holder hund end kat (lidt mere end 350.000 husstande). Mere end 100.000 husstande holder både hund og kat. Katten er med ca. 650.000 eksemplarer Danmarks mest almindelige kæledyr.

Danmarks mest udbredte hund i år 2013 er Schæferhunden (mere end 60.000 registrerede), tæt fulgt af Labrador retrieveren (mere end 40.000 registrerede i Dansk Hunderegister). Disse to racer har i mange år været Danmarks to mest udbredte racer. Sammen med den Golden retrieveren (mere end 20.000 registrerede), den tredjepopulæreste race i Danmark, udgør de mere end 1/4 af alle hunde registreret i Dansk Kennel Klub (DKK).

Af de i alt 22.428 hunde som blev registreret i DKK i 2006, fordeler de største racer sig således:

Antal registreringer i DKK pr. år
Nr.	Race	registreringer i 2006	2005 (placering)	2004	1999
1.	Labrador retriever	2297	2514 (1)	2555 (1)	1894 (2)
2.	Schæfer	2113	2159 (2)	2388 (2)	2502 (1)
3.	Golden retriever	1112	1245 (3)	1124 (3)	1003 (3)
4.	Ruhåret hønsehund	753	629 (5)	890 (4)	889 (4)
5.	Ruhåret gravhund	617	685 (4)	693 (5)	700 (5)
6.	Cairn terrier	535	549 (6)	512 (6)	473 (8)
7.	Rottweiler	479	539 (7)	505 (7)	428 (9)
8.	West highland white terrier	473	443 (10)	446 (10)	502 (7)
9.	Cockerspaniel	413	447 (8)	498 (8)	508 (6)
10.	Flat-Coated Retriever	379	391 (9)	458 (9)	360 (11)

Lovgivning om hunde

For hold af hunde i Danmark gælder de bestemmelser som er beskrevet i "Hundeloven" ("Bekendtgørelse af lov om hunde").

Desuden gælder de generelle bestemmelser som er beskrevet i "Dyreværnsloven", der blandt andet foreskriver, at:

"Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe" (§ 1), og at:

"Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer" (§ 2).

Det er i Danmark lovpligtigt at registrere sin hund i Dansk Hunderegister, senest når den er fire måneder gammel, eller – for ældre, importerede hunde – senest efter 4 ugers ophold landet.

Det påhviler endvidere ejeren at tegne en lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker de skader hunden måtte forvolde på genstande, personer eller dyr (Hundelovens § 8, stk. 2). En sådan forsikring vil typisk ikke dække skader på egne ejendele eller genstande og dyr, der er i hundeejerens varetægt, eksempelvis en hund, der passes for andre. Endvidere dækker forsikringen typisk kun skader forvoldt i venners og bekendtes hjem, hvis hundeejeren er på uanmeldt besøg og altså ikke er inviteret.

Forbudte hunderacer

Uddybende artikel: Forbudte hunderacer

I nogle lande der er forbud mod farlige hunde. I Danmark er der 13 hunderacer, der er forbudte, mens andre hunderacer er på den såkaldte observationsliste.

Sammenligning mellem menneske og hund

	Menneske	Hund
Lugtorganets slimhindeoverflade	2–3 cm²	60–200 cm²
Lugtceller	5-20 mil.	70-220 mil.
Antal af smagsløg på tungen	ca. 9.000	ca. 1.700
Antal tænder	32	42
Tyggetid	lang	svært begrænset
Fordøjelsesenzymer i spyttet	Ja	Nej
Måltidets længde	30-60 min.	1-3 min.
Mavens volumen	ca. 1,3 l	ca. 0,5-8 l
Mavesyrens pH-værdi	2-4	1-2
Tyndtarmens længde	ca. 6-6,5 m	ca. 1,7–6 m
Tyktarmens længde	ca. 1,5 m	ca. 0,3–1 m
Antal bakterier i tarmfloraen	ca. 10.000.000/g	ca. 10.000/g

Tabelkilde: The Aniwa Encyclopedia (Webside ikke længere tilgængelig)

Smag:

Hundens smagssans er tæt forbundet med dens lugtesans. Hunde har færre smagsløg end mennesker, og smager derfor ikke på samme måde på maden. Hunde er genetisk betinget til at spise, hvad de har behov for, uden større hensyn til smagen.

Syn:

Hundens og menneskets syn er to meget forskellige størrelser. Mennesker er bedre til at afstandsbedømme og har et bedre farvesyn end hunde. Hunde ser dog bedre end mennesker i tusmørke, og ænser også bevægelser som mennesker ikke nødvendigvis registrerer.

Hørelse:

Hundes hørelse er meget stærkere end menneskets. Hvor meget stærkere kan svinge en del fra hunderace til hunderace. Som udgangspunkt har hunde med opretstående ører en bedre hørelse end hunde med hængeører. Førstnævnte hunde er også bedre til at lokalisere hvor en given lyd kommer fra pga. deres ørers mobilitet.

Lugtesans:

Lugtesansen adskiller i høj grad hund og menneske. Det antages at næsten en tredjedel af hundens hjerne er dedikeret til lugtesansen (det olfaktoriske center). Det vurderes endvidere, at en hunds lugtesans er minimum 100.000 gange stærkere end et menneskes - og op til over en million gange stærkere, hvis der eksempelvis er tale om en blodhund. Hunde bruger desuden deres lugtesans til langt flere opgaver end mennesket - bl.a. genkendelse og kommunikation. Hvor mennesket primært forstår verdenen via syn, så fortolker hunde primært deres omgivelser via lugtesansen. Det center i hjernen der vedrører lugtesansen er ca. 40 gange større hos hunde end hos mennesker.

Berømte hunde

En lang række hunde, fiktive eller virkelige, har opnået verdensberømmelse. Blandt de mest kendte er:

• Ukendt race Laika. Første hund i kredsløb om jorden. Blev ofret for rumforksningens fremskridt i Rusland.^{[kilde mangler]}
• Beaglen Nuser, Søren Bruns hund fra verdens mest læste tegneserie, Radiserne, tegnet af Charles M. Schulz, som er blevet et af verdens mest kendte varemærker.^{[kilde mangler]}
• Collien Lassie, oprindelig fra en bog af Eric Knight, men hovedsageligt kendt fra talrige biograffilm og tv-serier.^{[kilde mangler]}
• Grand Danoisen Scooby Doo, fra verdens længste tegnefilms tv-serie (hvad angår antal afsnit) af samme navn.^{[kilde mangler]}
• Blandingshunden Pluto, Mickey Mouses hund, først kendt fra Walt Disneys Silly Symphonies og talrige tegnefilm og tegneserier.^{[kilde mangler]}
• Slædehunden Balto, som var blandt de hunde, som ledte en ekspedition med medicin frem til byen Nome i Alaska i 1925. Hundeslæderne kørte mere end 1.000 kilometer på under en uge. Begivenheden mindes hvert år i verdens største hundeslædevæddeløb, Iditarod-løbet. Balto er senere blevet hovedperson i tre tegnefilm.^{[kilde mangler]}
• Tintins foxterrier Terry^{[kilde mangler]}
• Dalmatineren Pongo fra tegnefilmen 101 dalmatinere.^{[kilde mangler]}

Hønsehunden Balder er kendt i Danmark. Den tilhørte den populære tv-vært Poul Thomsen, som gennem sin optræden i tv-programmerne ”Dus med Dyrene” (1980-1985) og Danmarks Radios julekalender fra 1979, ”Jul i Gammelby”, blev kendt over hele landet. Da den døde i 1984, udløste det nærmest landesorg. En anden berømthed er foxterrieren Kvik fra Danmarks mest sete tv-serie ”Matador”.^{[kilde mangler]}

Eksterne henvisninger

• Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind og skindprodukter fra hunde og katte

Referencer

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

Spire Denne hunderelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.