Bruger:Jhertel/Topskat
Topskat er i det danske indkomstskattesystem en skat på 15 % af den del af ens personlige indkomst, der overstiger et relativt højt grænsebeløb kaldet topskattegrænsen, som årligt reguleres. I 2018 er topskattegrænsen 498.900 kr., og i 2019 vil den være 513.400 kr.[1]
I indkomståret 2016 betalte 10 % af alle skatteydere i Danmark topskat.[2]
Topskattens historie redigér
Navnet topskat blev indført ved skattereformen, der blev vedtaget af Folketinget i 1993 med ikrafttrædelse fra indkomståret 1994. Skatten afløste sammen med bund- og mellemskatten et tidligere system af tilsvarende progressive statsskatter.[3] Topskattesatsen blev med skattereformen fastsat til 12½ % i 1994, 13½ % i 1995 og 15 % i 1996. Den er forblevet på 15 % siden 1996.
I 1994 betaltes topskatten af al indkomst (efter arbejdsmarkedsbidrag) over 234.000 kr. om året. Topskattegrænsen er siden steget i de fleste år, dels på grund af de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser, og dels som følge af ekstraordinære forhøjelser i flere omgange, jf. afsnittet nedenfor. I 2017 var topskattegrænsen 479.600 kr. Topskatteprocenten reduceres, hvis det såkaldte "skrå skatteloft" på 51,95 % (i 2017, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) ellers ville blive overskredet.
Ekstraordinære forhøjelser af topskattegrænsen redigér
Med såvel Skattereformen 2009 som Skattereformen 2012 blev det vedtaget at hæve topskattegrænsen ekstraordinært; den vil frem til 2022 stige til 482.500 kr. målt i 2015-priser.[4] Selve topskattesatsen er ikke blevet ændret i løbet af de mange øvrige ændringer af indkomstskattesystemet siden 1996. Men med skattereformen 2009 blev mellemskatten, hvis bundgrænse på det tidspunkt var blevet hævet, så den var identisk med topskattegrænsen, afskaffet, hvorved topskatteydernes marginalskat faldt med 6 % fra 2010.
Antal topskatteydere og statens provenu redigér
Ved topskattens indførelse i 1994 var der 616.000 personer, der betalte topskat, hvilket svarede til 14 % af alle skattepligtige danskere. Derefter steg andelen i de følgende år til et toppunkt på 21 % i 2008. Med de ekstraordinære forhøjelser af topskattegrænsen i 2010 og i årene fra 2013 og frem faldt andelen af topskattebetalere til 14 % i 2010[kilde mangler] og senere til 10 % i 2016.[2] Tilsvarende er statens provenu fra topskatten faldet fra at udgøre 19,3 mia. kr. i 2008 til anslået 15,5 mia. kr. i 2015.[5]
Ifølge Skatteministeriet betalte 11 % af folkeskolelærerne, 8 % af sygeplejerskerne og 8 % af håndværkerne topskat i 2014.[6]
Skatteministeriet forventede i 2015 at der vil være ca. 416.000 topskattebetalere i 2022, når 2012-skattereformens ændringer er fuldt gennemførte.[4]
Afvejning mellem fordelings- og effektivitetshensyn redigér
Topskatten udgør et markant element i det danske progressive skattesystem. Samtidig øger topskatten marginalskatteprocenten for de grupper, som betaler topskat. Dermed antages den normalt at skabe en samfundsøkonomisk forvridning ved at formindske arbejdsudbuddet.[7] Dermed er diskussioner om ændringer i topskatten et kerneeksempel på spørgsmålet om skattesystemets afvejning mellem fordelings- og efficienshensyn, der er et klassisk tema i skattepolitik både i Danmark og internationalt (se skat, marginalskat og marginalindkomst).
Kilder redigér
- ^ "Gældende skattesatser". Skat.dk. "Topskat (bundgrænse efter AM-bidrag er fratrukket)". Hentet 2018-10-28.
- ^ a b http://www.skm.dk/skattetal/statistik/indkomstfordeling/skattepligtige-fordelt-paa-skattetyper-2014-2016
- ^ Skatteministeriet: Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu. Maj 2002.
- ^ a b Folketingssvar fra skatteministeren til skatteudvalget, spørgsmål nr. 18 af 9. oktober 2015. Dateret 21. oktober 2015.
- ^ Skatteministeriet: Skatter - provenuet af person- og selskabsskatter 2009-2015. 4. juni 2015. Hentet 27. juni 2015.
- ^ Folketingssvar fra skatteministeren til skatteudvalget, spørgsmål nr. 150 af 24. september 2015. Dateret 22. oktober 2015.
- ^ Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål 36