Valjean
Hej og velkommen til min danske brugerside!
| ||
| ||
| ||
|
Om Wikipedia redigér
Inklusionisme: alt skal med redigér
Wikipedia er inklusionist af natur.
- "Forestil dig en verden, hvor hver eneste person på planeten er givet fri adgang til summen af al menneskelig viden. Det er det, vi gør." - Jimmy Wales[1]
- Den absolutte betingelse herfor er, at oplysningerne er hentet fra pålidelige kilder, og redaktøren skal inkludere kilden.
- "Hvis jeg leder efter information, og Wikipedia ikke har det, så har Wikipedia fejlet." - Baseball Bugs[2]
- "Spørg ikke om en artikel er notabel på Wikipedia, spørg hvorfor ikke? Jeg vil hellere se Wikipedia som et arkiv med så meget som muligt, end som en eksklusiv Blå Bog; Det folk ikke opsøger ligger jo ikke i vejen for nogen." - Nico
Alle former for oplysninger, ikke kun fakta
- Når Jimmy Wales siger "summen af al menneskelig viden", betyder det bogstaveligt talt alle former for oplysninger, ikke kun fakta, så længe det er hentet fra pålidelige kilder. Det omfatter personlige meninger, overbevisninger, løgne, konspirationsteorier, pseudovidenskabelig nonsens osv. Vi dokumenterer eksistensen af det hele, men vi står på siden af fakta og pålidelige kilder.
- Hvis det er blevet sagt eller skrevet i en pålidelige kilde, bliver det potentielt indhold her. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi vil inkludere det, bare at vi bør overveje dets egnethed til inklusion. Det kan være egnet til et sted, men ikke til et andet. Selvom vi ikke behandler forskellige typer "menneskelig viden" på samme måde, dokumenterer vi stadig eksistensen af al viden, dog er der en undtagelse. Hvis et emne aldrig er nævnt i nogen pålidelig kilde, så er det ikke bemærkelsesværdigt nok til en artikel eller omtale.
Uendelige størrelse redigér
Grundlæggerne af Wikipedia handlede i en relativt ny verden af cybermuligheder. Tidligere encyklopædier var bundet af begrænsningerne ved udskrivning på papir. Pludselig forsvandt disse begrænsninger, fordi bytes ikke tager plads. I oktober 2022 var størrelsen på hele den engelske Wikipedia 21 GB og, minus medier som billeder, kunne de passe ind i et Apple Watch.
Grundlæggerne havde visionen om de uendelige muligheder, dette gav dem, så de besluttede at skabe et uendeligt stort leksikon. Det kunne vokse uendeligt. Jimmy Wales formulerede denne vision som "summen af al menneskelig viden", en tidligere utænkelig idé. Det er vi her for at gøre. Hvilket privilegium!
Smid alle tidligere ideer og definitioner om leksikon ud af vinduet. Tænk på uendelig størrelse af indhold. Vores artikler er ikke som papirleksikon. Vi bruger dem ikke som modeller. Vi skriver ikke resuméer her. Vi skriver langt og detaljeret. Vi dokumenterer ikke kun den aktuelle situation. Vi dokumenterer de detaljer og ændringer, der viser historiens flow, og hvordan ideer udvikler sig og ændrer sig. Vi viser, hvordan en situation og tilstand udviklede sig fra dengang til nu. Vi dokumenterer skandalerne, misforståelserne og fejlene undervejs, reaktionerne på dem, og hvor folk endte efter alt det, og Wikipedia er aldrig "færdig"!
På Wikipedia, bestemmer verificerbarhed sandheden. redigér
- Mange tror, at Wikipedia kun offentliggør det, der er sandt, eller at den udgiver al sandhed. Nej, ikke alle ting, der er sande er lette at verificere, og vi dokumenterer også ting, der ikke er sande fordi de kan verificeres. Vi skal undgå enhver oprindelig forskning, når vi prøver at skrive, hvad der er sandt da vi er nødt til at opretholde sondringen mellem "sandhed" og "verificerbarhed". Vi er mest optaget af sidstnævnte, da det ikke altid er let at dokumentere, hvad der er sandt, og folks ideer om, hvad der er sandt, er ofte subjektive og modstridende. Heldigvis kan vi normalt bekræfte, hvad der er sandt. Hvis en vigtig idé ikke kan verificeres, er den sandsynligvis ikke objektivt sand.
- Vi kan ikke kalde noget sandt eller fakta uden beviser, og vores standard for bevis er verificerbarhed fra pålidelige, publicerede kilder.
- For mig kommer det hele tilbage til kilder. Kilder og deres kvalitet er den mest fundamentale faktor og politik på Wikipedia. Uden enighed om det ender al diskussion med at være meningsløs.
- Alt indhold, især ethvert, der kan blive anfægtet, bortset fra "himlen er blå" type information, skal ledsages af et citat til en pålidelig kilde. Hvis en læser eller anden redaktør anfægter noget, skal det fjernes eller ændres, indtil et citat tilføjes. På den anden side bør vandaler og idioter ignoreres, og det de skriver straks slettes. De fortjener normalt ikke et svar.
Forskellene mellem den danske og engelske Wikipedia redigér
Jeg er udmærket klar over at den engelske Wikipedia ikke er det samme som den danske, og at reglerne og retningslinjerne er ikke fuldstændig identiske, så jeg glæder mig over enhver hjælp til at forstå forskellene. Fordi min erfaring og redigeringsbaggrund for det meste er fra den engelsksprogede Wikipedia, er det naturligt for mig nogle gange at nævne skikke, praksis og regler der, men jeg gør det ikke, som om de er den endelige myndighed. Jeg ville aldrig påstå, at de formelle regler på den engelske Wikipedia er bindende her. Nej, den danske Wikipedia har sine egne regler.
Jeg nævner dem blot som supplerende oplysninger. Det er værd at overveje og sammenligne, hvordan tingene gøres på den større og mere erfarne og udviklede engelske Wikipedia, men i sidste ende vil hver enkelt sag her blive afgjort af redaktører og administratorer her ved hjælp af de lokale regler.
Den engelske Wikipedias troværdighed som kilde er steget, fordi den fjerner nonsens og løgne. redigér
Det følgende er fascinerende.
How Conflicts and Population Loss Led to the Rise of English Wikipedia’s Credibility
"Steinsson sporer ændringen i indholdet af engelsk Wikipedia over tid for at antyde, at kombinationen af tvetydige institutionelle regler og visse redaktører, der forlod webstedet, hjalp Wikipedia med at gå fra at være en kilde, der var vært for en pro-fringe (pro-udkantssynspunkter) diskurs til en, der opnået troværdighed som aktiv faktatjekker og anti-fringe (anti-udkantssynspunkter) kilde. En nøje undersøgelse af indholdet af udvalgte Wikipedia-artikler, deres offentligt tilgængelige redigeringshistorik samt de kommentarer, der er fremsat af redaktørerne, giver Steinsson mulighed for at vise, at en ændring i fortolkningen af Wikipedias neutralt synspunkt-retningslinje påvirkede arten af indholdet i sine artikler. Efterhånden som den fortolkning, der blev favoriseret af redaktører imod udkantsvenlige tanker, blev populær, stod redaktører for udkantsvenlige tanker over for stigende udfordringer og de begyndte at forlade Wikipedia. Dette skift i balancen mellem redaktører for udkantsvenlige tanker og redaktører imod udkantsvenlige tanker, der var et resultat af både den måde, redaktionelle stridigheder blev løst og afgangen af redaktører, der var venlige for udkantsvenlige tanker, fik Wikipedia til at opnå troværdighed som en kilde, der afslørede myter og kontroverser og ikke længere promoveret pseudovidenskab."
Wikipedia skal fortælle sandheden, ikke være vag, og straks gøre sig fri af redaktører, der går ind for nonsens og usandheder.
Wikipedia er allieret med fakta og står klart på deres side. Wikipedia ved ikke, hvad der er sandt, hvis en pålidelig kilde ikke fortæller os det. Alt vores indhold er baseret på pålidelige kilder, så de fortæller os, hvad der er sandt og faktuelt. Vores politik, der kræver, at vi bruger pålidelige kilder, giver mening. Vi følger naturligvis vores egen politik om brugen af pålidelige kilder.
Wikipedia må ikke imødekomme eller tillade at udkantsredaktører udvander vores indhold ved at bruge vattede ord eller dårlige kilder. Vi er ingen tøser, når det kommer til at kalde tingene ved deres rigtige navn. Fakta og meninger er ikke det samme, og fakta skal vinde. Løgne, pseudovidenskab og konspirationsteorier bør kaldes ved navn i teksten. Hvis de pålidelige kilder bruger disse ord, er det ikke en krænkelse af Wikipedias neutralt synspunkt-retningslinje at gøre det samme og brug disse ord i teksten.
En kilde opnår troværdighed ved at være rigtig, faktuel og ved at afvise falsk information. Den har ry for at tjekke fakta, og efterlader ingen forvirring om, hvad der er sandt eller ej. Det tager altid side med fakta og pålidelige informationskilder. Den er ikke bange for at kalde tingene ved deres rigtige navn.
På Wikipedia betyder "neutralt synspunkt" ikke "intet synspunkt", eller at vi ikke bruger partiske ord fra kilderne, hvis de er sande. Det er redaktører, ikke kilder eller ord, der skal være neutrale. Vi skal neutralt og trofast dokumentere partiske ord og partiske kilder uden at neutralisere eller censurere deres ord eller betydning. Vi må ikke få fakta til at lyde som meninger eller meninger til at lyde som fakta. Hvis pålidelige kilder opdager, at de har begået fejl, opdaterer vi vores indhold i overensstemmelse hermed. Sådan er livet, og det er den videnskabelige metode. Mange af Wikipedias regler følger den videnskabelige metode og logikkens regler.
En af mine mange essays handler om dette: "Neutralt synspunkt" betyder neutral redigering, ikke neutralt indhold
Ejerskab af egne bidrag er forbudt redigér
Ingen ejer de bidrag, de giver. I det øjeblik de klikker på knappen "Publish changes", mister de alle rettigheder til deres bidrag. Alle kan komme og slette, flytte og/eller ændre indholdet. Erfarne redaktører vil efterlade en form for redigeringsresumé, så du ved, at det ikke er en idiot eller en vandal, der har pillet ved dit arbejde. Forsøg altid at efterlade et redigeringsresumé. Deres indsigelse bør tages alvorligt, så flyt til diskussionssiden og diskuter. Hvis der efter nogle diskussioner er en mere solid og informeret konsensus om at gendanne indholdet, så bliver det genoprettet. Hvis ikke, kan en kompromitterende version ende med at blive installeret.
Vi udvikler indhold sammen som et team, og alle kan komme med, gøre indsigelse mod redigeringen og i bund og grund sige, at "Jeg ser problemer, som andre måske ikke har bemærket, og jeg vil gerne være en del af processen med at udvikle det indhold, så det er bedre ." (Vandaler, der ikke giver nogen berettiget grund eller ikke deltager i diskussionen, kan ignoreres.) Hvis det originale bidrag er baseret på gode kilder, godt beskrevet, placeret et godt sted i artiklen og er i overensstemmelse med reglerne, bliver det ofte bare del af artiklen. Det er det, vi virkelig godt kan lide, at der sker med vores bidrag, men for kontroversielle emner er det sjældent tilfældet.
Oversættelseshjælp redigér
På grund af mit gebrokkende dansk modtager jeg gerne hjælp. Jeg kan også tilbyde hjælp i begrænset omfang til at forbedre oversættelser engelsk-dansk og dansk-engelsk.
Fordi mit modersmål er engelsk, er jeg bedre til at oversætte fra dansk til engelsk end omvendt.
- Oversættelseshjælp - alle oversættelser er fra et andet sprog til dansk
- Wikipedia:Efterspurgte oversættelser – artikler som findes på Wikipedia på et andet sprog, der ønskes fuldt oversatte til dansk
- Hjælp:Oversættelser - generel information om oversættelse af artikler
- Google Translate
Hvem er Valjean? redigér
Min baggrund redigér
Bag brugernavnet Valjean gemmer sig en dansk gift mand i 70'erne, der bor i USA, en erfaren redaktør (siden 2003). Jeg er stor fan af Les Misérables, deraf navnet Valjean. For at se Les Misérables opført på Østre Gasværk Teater, med Kurt Ravn som Jean Valjean, var en stor oplevelse.
Jeg har været aktiv i projektet siden 2003, mest på den engelske Wikipedia, før de havde nået milepælen på 200.000 artikler den 2. februar 2004. Jeg var med til at skabe og formulere mange af deres regler og retningslinjer. Det var spændende tider! Jeg registrerede endelig en konto den 18. december 2005. På trods af mange opfordringer, er jeg ikke administrator, fordi jeg ikke vil være det.
Jeg har tidligere boet i Danmark i mange år, har en dansk videregående uddannelse, og gennem årene har jeg beredvilligt betalt mange millioner kroner i skat. Selvom jeg taler næsten flydende dansk, er min skrivning ufuldkommen, især min grammatik og tegnsætning, så hav tålmodighed med mig og antag god tro i mine hensigter. Der kan let opstå misforståelser, så jeg modtager gerne hjælp.
Mine synspunkter redigér
Jeg er inklusionist og skeptiker, med en moderat politisk tendens til venstre. Jeg er pragmatiker, ikke idealist. I Amerika er jeg registreret politisk som uafhængig, og på grund af det republikanske partis ekstremistiske skift mod autoritarisme, fascisme og loyalitet over for Rusland og Trump frem for Amerika, stemmer jeg normalt demokrat. Desværre deler tredjeparts uafhængige partikandidater kun afstemningen og sikrer, at det dårligste parti vinder. Det var derfor, Rusland forfremmede tredjepartskandidater i 2016. "Del og hersk" er en gammel taktik, der virkelig virker. Der er en grund til at NATO eksisterer.
Jeg er ikke så naiv at tro, at Amerika er perfekt. Tværtimod! For det meste elsker jeg den danske mentalitet og mener, at danskerne har et avanceret syn på sociale forhold, og hvordan et land bør behandle sine borgere og de underprivilegerede. Amerika mangler desværre på dette område. Når danskere siger "amerikanske tilstande", forstår jeg godt hvorfor de siger det. En velstående nation som Amerika burde ikke have en stor fattig og underuddannet klasse uden nogen politisk magt, men det gør den. Et uudnyttet og stort potentiale er en tragedie. Min loyalitet over for Amerika kommer til udtryk i et forsøg på at forbedre dets ufuldkommenheder.
Jeg er skeptiker. Tro uden beviser er forkert redigér
- "Det er forkert altid, overalt, og for enhver, at tro på noget på baggrund af utilstrækkelige beviser." — William Kingdon Clifford
- "En vane med at basere overbevisninger på beviser, og kun at give dem den grad af sikkerhed, som beviserne berettiger, ville, hvis det blev generelt, helbrede de fleste af de dårligdomme, som denne verden lider af." — Bertrand Russell
Blandede bolsjer redigér
- HTML Color Chart
- Sådan formateres et link til den engelske Wikipedia: [[:en:Hillary_Clinton_email_controversy|email kontrovers]]
- edit count, English
- edit count, Dansk
Skagensmalerne galleri redigér
-
Sommeraften ved Skagens strand, af P.S. Krøyer, 1899
-
Marie Krøyer, af P.S. Krøyer, 1889
-
Marie Krøyer, af P.S. Krøyer, 1891
-
Sommeraften ved Skagen. Kunstnerens hustru med hund ved strandkanten, af P.S. Krøyer, 1892
-
Marie Krøyer siddende, af P.S. Krøyer, 1893
-
Sommeraften på Skagen Sønderstrand, af P.S. Krøyer, 1893
-
Sankt Hansblus på Skagen strand, af P.S. Krøyer, 1906
-
Syende fiskerpige, af Anna Ancher, 1890
-
Vil han klare pynten?, af Michael Ancher, ca. 1880
-
Den druknede, af Michael Ancher, 1896
-
Anna Ancher, af Michael Ancher, 1902
-
Ageposten, af Carl Locher, 1885
-
Lammehoved på fad, af Viggo Johansen, 1880
-
Båden sættes i søen. Skagen, af Oscar Björck, 1884
-
Leif Eriksen opdager Amerika, af Christian Krohg, 1893
-
Havet i oprør, af Holger Drachmann, ca 1900-1910
-
Den druknede bringes i land, af Laurits Tuxen, 1913
-
Optrukne både, af Viggo Johansen, 1910
-
Morgen ved stranden, af Thorvald Niss, 1888
-
Sovende dreng Skagen, af Johan Krouthén, 1883