Alexander Remus

Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Alexander Remus! Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst; den vil hjælpe dig med at komme i gang. Du kan starte med at læse vores fulde velkomst, og læse punkterne nedenfor. Vær dristig – vær ikke bange for at redigere, eller lave fejl; alt kan rettes! Brug forhåndsvisning og beskriv dine redigeringer. Brug sandkassen til tests. Skriv neutralt – undgå at skrive om ting du har et tæt forhold til. Respektér ophavsretten – kopiér aldrig noget direkte fra en hjemmeside, medmindre du har tilladelse til det (send tilladelsen til info-da@wikimedia.org). Se skribentforsiden. Opfør dig pænt mod andre – så vil andre opføre sig pænt mod dig. Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav. Få inspiration fra vores bedste artikler. Signér dine indlæg på diskussionssider! Hvis du har brug for yderligere hjælp, besøg da gerne hjælpe- og chatkanalen, hvor du kan få et svar meget hurtigt. Sidst, men ikke mindst, er du velkommen til at læse vores politikker og normer, for at sikre dig at du ikke bryder dem ved et uheld. Med venlig hilsen PHansen 10. dec 2010, 14:04 (CET)

Islandsk

Som du kan se her er det Bruger:Io der har bidraget mest – som til mange andre artikler om det islandske sprog. Han er islænding, og det er nok ham du skal diskutere med. -- Mvh PHansen 10. dec 2010, 14:04 (CET)

Hej

Vi har mødt hinanden, to gange såvidt jeg husker, angåendede den islandske genitivus obiectivus. Jeg vil begynde med at sige, at dit eksempel med verbet "að sakna" er simpelthen ikke korrekt. "Sakna" regerer faktisk genitiven.

Derimod indrømmer jeg, at mit eksempel måske ikke var godt valgt. Men Bruno Kress, besynderligt nok en tysker, som skrev den nok bedste islandske grammatik endnu, giver bl.a. de følgende eksempler for en objektiv genitiv:

Íslands byggð. Stofnun heimilis. Útgáfa rits.

Mange flere følger hos Kress. (Hvis du kan, se at få skaffet dig den bog.)

Men verbet "að sakna" og det er på grænsen af, at jeg gider sige det igen, er et normalt verbum, som regerer genitiven. Islandsk besidder faktisk et antal af verber, som regerer genitiven, og hvis det synes besynderligt for danskere (er du dansker?), så må vi acceptere det, men det ændrer dog ikke det islandske sprogs love. Her kommer et par eksempler: Að sakna (selvfølgelig), vænta (forvente), leita (søge), spyrja (spørge) osv.

Hvis du interesserer dig for det islandske sprog, så vær så venlig at pege på fejl, det være sig islandske eller danske. Men denne sag, "að sakna" er en fejltagelse fra din side. Alt det bedste Io 18. maj 2011, 18:34 (CEST)

Ja, et PS

Jeg citerede Kress, ikke fordi hans islandsk var bedre end mit, men fordi han har en meget stor samling af eksempler, som man så blot kan slå op. Hvis du interesserer dig for sproget islandsk, så vil jeg kun pege på ham - men det kunne blive vanskeligt. Men han har netop den bedste redegørelse for islandsk rektion, jeg har set - og jeg har set mange. Hav det godt Io 18. maj 2011, 18:47 (CEST)

Undskyld! Jeg har lige fattet, hvor forvirringen ligger. Du tror at "lesandi" er et verbum. Lesandi i den angivne sætning et navneord (som "en læser", ikke "er ved at læse".) Og det navneord beholder sin status som genitivus objektivus.

Jeg håber at dette klarer noget op. Alt det bedste Io 19. maj 2011, 18:21 (CEST)

Igen undskyld: Det skulle have været "og det navneord som følger beholder sin status som genitivus objektivus." Alt det bedste og hvis sproget interesser dig, så er jeg til enhver tid villig at give råd. Cheerio Io 19. maj 2011, 18:24 (CEST)

Nej! Jeg var godt klar over "lesandi" er et navneord! (I stil med "nemandi, áheyrandi osb.) (Men samtidig var jeg også klar over at andre kunde ryge i netop denne fælde) Jeg var samtidig godt klar over at "sakna" er at navneord der netop styrer(=regerer>>>rektion!) genitiv, men jeg mener netop at der på dette sted skulle gives et sådant eksempel. Jeg har i øjeblikket ikke så meget tid pga arbejde men vil vende tilbage i på søndag. I den oprindelige wikipediartikel gider jeg ikke rette mere fordi vi kunne blive ved med dette i evig tid.

I mellemtiden kan du måske se hvad der står under: http://is.wikipedia.org/wiki/Eignarfall

http://de.wikipedia.org/wiki/Genitiv-Objekt#Genitivobjekt (på tysk, men jeg har fået indtryk af at du forstår det)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Morfologi_og_syntaks/rektion

Hej!

Jeg tror nok du mente "Jeg var samtidig godt klar over at "sakna" er at verbum ..."

Jeg er aldeles ikke intesseret i at "sætte op fælder" for eventuelle læsere. Som mit eksempel står, har vi visseligen en genitiv obiektivus, men hvis du mener, og du har sikkert ret, at eksemplet kunne være afvejeledende, så gælder det blot om at finde et andet. Jeg skal nok kradse mig lidt i hovedet. Men netop fordi "sakna" er et verbum, er dit foreslåede eksempel heller ikke brugbart - det drejer sig om en helt anden ting. Den sektion det drejer sig om behandler jo netop kasus, som ikke styres af et bestemt ord. Og ja, mit tysk er godt nok, om jeg selv må tillade mig at sige så. Og henvisningen til den islandske Wikipedias behandling af ejefaldet var lidt overflødig. Men vi må så kun se at komme op med et utvetydigt eksempel. Det er i det mindste rart at vide, at i hvert fald en person faktisk har læst det jeg har skrevet - jeg har ofte haft på fornemmelsen at jeg skriver helt omsonst. Og til sidst - du besidder klart en del islandskkundskab. Hvor vidt er du nået i dine studier - jeg går ud fra at du er dansker? Og hav tak for lænken til Den store danske, selv om en redegørelse for hvad "rektion" er, ikke var nødvendig - det vidste jeg i forvejen. Kærlig hilsen Io 20. maj 2011, 21:07 (CEST)

Hej igen!

Du havde ret - man kan faktisk sige, að "lesandi" regerer "Morgunblaðsins". Jeg tog eksemplet fra den islandske Wikipædi til låns i stedet for - det er i hvert fald ikke diskutabelt. Og ja, jeg indrømmer, at jeg rødmer når jeg tænker på den arrogance, som det sidste PS viser - henvisningen var ikke overflødig. Men enhver kan jo tage fejl. Kig lige på rektionssiden, når du har tid og se om du har noget at indvende. Bedste hilsener Io 20. maj 2011, 22:04 (CEST)

Jeg kunne godt bruge et dansk ord

Hej! Findes der et dansk ord for aukafall, engelsk oblique case? Aukaföll spiller trods alt en vis rolle, og stilistisk er de ofte et godt middel for at skabe en arkaisk stemning, så et dansk ord ville være velkomment - iøvrigt ville et dansk ord for aukafallsliður også være velkomment. Da jeg nu er kommet i tanker om et andet uomtvisteligt genitiveksempel, så føjer jeg det til nu. Bedste hilsener Io 20. maj 2011, 22:27 (CEST)

PS: Hvis jeg har været brysk og du føler dig stødt, så har det aldrig været meningen. Hvis mine kommentarer trods det har virket på en eller måde stødende, så beder jef selvfølgelig om forladelse. Om jeg må spørge, hvor har du din islandskkunnen fra? Dvs. hvilke bøger har du læst, har du eventuelt boet i Island en tid osv? Kærlig hilsen Io 20. maj 2011, 22:32 (CEST)

Jeg kender desværre heller ikke et godkendt dansk ord for "aukaföll" (Personlig ville jeg foretrække tillægsfald fremfor ekstrafald, hvis vi skulle opfinde noget) I det hele taget har man kun "anerkendte" danske ord for de grammatiske fænomener som forekommer på dansk og med kun to kasus giver det jo ikke rigtig mening at inddele dem i grupper. Bemærk da også man på tysk ikke har tyske navne på de enkelte kasus end Wer-Fall, Wes-Fall osv. At man på islandsk også kender islandske navne på kasus, som kun forekommer i andre sprog, er vel også udtryk for "málhreinsun".

Ja, tildels er det et udtryk for purisme, men islandske navn for andre fald end de islandske tjener har også et praktisk formål. Den latinske faldrækkefølge nefnifall - vókatívus - þolfall - eignarfall - þágufall - ablatívus ser ret forskruet ud, ikke sandt? Med ordene ávarpsfall (vok.) og sviptifall (abl.) virker det naturligere. Men om du selv nu er purist eller ej (det er vel umuligt at være en konsekvent purist, enten som tysker eller dansker), så kan du også betragte nydannelser som en kunstart. En vellykket neologisme virker smuk - i hvert fald på dem som har sans for dem. Og pudsigt nok vil selv folk, som selv ville betegne sig som ret ligeglade, ofte foretrække en god neologisme i stedet for et fremmedord. Alt det bedste Io 24. maj 2011, 17:16 (CEST)

PS: Nuvel, hvis ingen anden kan eller vil, så må man selv. Jeg dannede en neologisme for aukafallsliður. Den findes nu i rektionsartiklen. Jeg ville foreslå, at vi lader den blive stående indtil en eller anden besværer sig. Men selv mener jeg, at det er et godt ord. Det er i det mindste dannet i den stil jeg voksede op med. :-) Alt det bedste Io 27. maj 2011, 00:23 (CEST)

Kunne du gøre mig en tjeneste?

Hej!

Til at begynde med, så beder jeg om forladelse for denne bombardering af spørgsmål og argumenter.

Men du er en af de meget få, som ser ud til at have læst artikelkomplekset om det islandske sprog, i det mindste har meget få kommenteret om noget som helst.

Jeg er mig en del skavanker bevidst. Der mangler en hel del sammenhængende tekst for at gøre stoffet tiltalende --- en hel masse bøjningstabeller er jo ikke just inspirerende. Sproghistorien mangler helt og jeg tænker med gysen på at tage fat på syntaksen, som er vel nok den del, som kræver mest plads. Rektionen er kun en lille bitte del af den, og som du har set, er den kun et skelet.

"Projektet", hvis man kalde artiklerne det, er således ikke engang halvvejs gjort.

Men det er hovedsageligt skrevet af en enkelt person, og der kom uundgåeligt en tid, da jeg havde "skrevet mig træt". Mine bidrag lige nu begrænser sig til at at tage et blik af og til og rette fejl, som jeg synes er iøjnefaldende. Desuden har jeg naturligvis kun tid til at skrive så og så meget, der findes ja et liv udenfor Wikipedia --- gudskelov.

Men da du nu har læst mine bidrag og da du kan islandsk, om end jeg ikke kan vide i hvor høj grad, så ville jeg være taknemmelig, hvis du kunne kritisere det hele --- sønderlemmende, konstruktivt eller begge to, enhver form for kritik er nødvendig --- og sige mig, hvad jeg helst skulle gøre når jeg engang tager fat for alvor igen.

Jeg har nævnt et par ting som ved at mangler tildels, eller er ikke netop tiltrækkende, og så naturligvis det som mangler helt.

Så, hvilken plan ville du have i mit sted? Hvad skulle have forrang? Er systemet med hovedartikel og så underartikler tilfredsstillende eller skulle det laves om?

Min oprindelige hensigt var at man skulle få så fyldige oplysninger som muligt. Derfor begyndte jeg med alle disse tabeller med et par sproghistoriske oplysninger i fodnoter og derfor gav jeg nydannelsesteknikken forholdsvis megen plads --- såvidt jeg ved findes der ikke meget om emnet, i det mindste ikke let tilgængeligt. Ideen var at begynde med det rent formelle (bøjninger osv.) og så fylde artiklerne ud med tekst. Men sådan som islandsk nu engang er, så behøver man megen plads for blot at få det formelle af vejen. Islandsk er ganske vist kun et mellemsvært sprog, hvis man kan udtrykke det sådan, hvad de forskellige bøjningsklasser angår, i det mindste har vi kun fire kasus, to simple tider, men islandsk "benytter" disse og andre mønstre i en meget høj grad. Det er nu engang hovedforskellen mellem islandsk og tysk, så da jeg engang havde valgt den vej, syntes det formelle ingen ende at tage --- og jeg er, hvis jeg vil, at artikelkomplekset skal være brugbart, langt fra færdig endnu. En ting, som kunne lyde nokså ubetydelig, adjektivernes og adverbiernes komparation er slet ikke så simpel.

Altså, hvis du kan stjæle lidt tid til at gennemgå det hele og siden sætte mig på hjul og stejle, så ville jeg være taknemmelig. Hvis du også kunne rette de danske sprogfejl, som er mange nok, og som du gider tage dig af, så ville jeg være i din gæld. Kærlig hilsen Io 21. maj 2011, 00:52 (CEST)

Skulle der være flere rekonstruede former?

Hej, og undskyld igen!

Jeg kom til at tænke på et spørgsmål for nogle få minutter siden, da jeg tilføjede de urnordiske rekonstruktioner for eyrir -- aurar, som i og for sig forklarer omlydsforholdene i det ord. Tror du, forudsat at nogen som helst læser dette artikelbatteri, at danske læsere ville være godt tjent med eller interessere sig for de urnordiske rekonstruktioner jeg kan grave op for de ord som benyttes som eksempler, eller i hvert fald en del flere end vi har nu? Det urnordiske er jo også et dansk sprogstadium. Hvad mener du? Kærlig hilsen Io 21. maj 2011, 19:30 (CEST)

For mig peronlig ville det være meget interessant, men umiddelbart ville jeg gætte på, at de fleste læsere er næsten udelukkende interesserede i nutidssproget. De urnordiske eksempler ville derimod pynte på artiklen om netop urnordisk. Hilsen Alexander

Der har du sikkert ret i hovedsagen, men de danskere som vil vide noget om islandsk, er sikkert, for de flestes del, interessede i Nordens gamle sprog i det hele taget, så en rekonstruktion i ny og næ kan i hvert fald ikke skade. Jeg har svært ved at fatte, hvem skulle udelukkende interessere sig for nutidens islandsk. Men selvfølgelig skulle hovedmassen af rekonstruktioner findes i artiklen om urnordisk. Jeg har ja også givet to bøjningseksempler der, men netop den artikel kunne godt udvides stærkt (og naturligvis også artiklen Norrønt). Det blot det kedelige, at man kun har begrænset tid. Men i denne artikel så forklarer f.eks. rekonstruktionerne for eyrir --- aurar hvorfor vi har en omlyd i entallet men ikke flertallet. Det var blandt andet dette jeg mente, da jeg et eller andet sted skrev, at der skulle jo have lidt løbende tekst og forklaringer. Alt det bedste Io 24. maj 2011, 17:34 (CEST)

Undskyld igen, men dum som jeg er lagde jeg ikke mærke til noget

Hej!

Dette "noget", som undgik min opmærksomhed er, at vor ven PHansen er p.t. inaktiv. Det er trist, da jeg havde gerne kunnet ønske mig at få ham til at læse det jeg har skrevet i de sidste par dage.

Så det er nu mit håb, at du ville være så venlig, som jeg vistnok allerede har sagt, at du kunne gøre mig den tjeneste. Hvad objektgenitiven må det desværre indrømmes, at vi begge tog fejl, hver på sin måde --- jeg, fordi denne genitiv faktisk regeres af et navneord, du fordi du insisterede på et verbum. Men jeg har tilføjet noget udfyldende stof for at gøre læsningen mindre kedelig.

Da du er intelligent og kan stoffet (men jeg ville gerne vide hvor meget --- at det er højt over det danske gennemsnit er i hvert fald soleklart :-), kunne vi ikke arbejde sammen --- uden forpligtelser, naturligvis. Hidtil har jeg kun skrevet og andre har rettet mine fejl --- desværre ikke dem alle, men du har også af og til gjort det.

Og hvis du interesserer dig for emnet (det forbavser mig altid når udlændinge gør det, men selv er jeg skør nok, så hvorfor ikke andre også? :-), så kan du altid føje noget til af hjertens lyst. Jeg "ejer" ja ikke noget som helst i den sammenhæng. Hvad jeg har gjort er at skrive en del og måske lægge for stramme linier til at det hele kan brydes op på en gang.

Men korrekturlæsning og lidt snak ville gøre i hvert fald mig godt. Og jeg havde godt af at blive taget ned et hak eller to angående grammatikken. Jeg er faktisk ret velbevandret i emnet, men ingen er alvidende og alle begår dumme fejl.

Jeg tror du vil nok kunne acceptere de eksempler jeg tilføjede. Men naturligvis, engager dig kun hvis det morer dig. Kærlig hilsen Io 21. maj 2011, 23:18 (CEST)

Hej igen, Jeg vil da gerne samarbejde om artiklen såvidt min tid tillader det. For at starte med så vil jeg lige fortælle dig, at mit oprindelige modersmål ikke er dansk men tysk. Da jeg for snart ret længe siden så artiklen var min første misstanke at forfatteren også var tysker. Det jeg lagde mærke til var, at der et sted var brugt ordet "brækning" i stedet for "brydning" (på tysk "Brechung", er det Bruno Kress´ ånd, der spøger her? Er hans bog i det hele taget udkommet på andre sprog end tysk? Jeg ville da gerne købe den, men er næsten sikker på at den er udsølgt hos min lokale boghandler:-) ) Jeg har selv boet i Danmark siden 1988 og håber derfor at jeg behersker et hæderligt dansk, hvad du i øvrigt også gør. (Desværre er jeg ikke altfor dygtig til at skrive på et tastatur) I afsnittet om rektion havde egentlig forventet læse noget om hvordan verber styrer kasus og studsede derfor over eksemplet. (Jeg tænkte noget som: Nu har han fundet det, tror at "hún er lesandi" svarer til engelsk "she is reading" og nu tror han måske selv og vil bilde resten af verden ind at "lesa" styrer genitiv- hvad det jo vitterlig ikke gør. Jeg var ikke klar over, at du er indfødt islænding.) Som sagt havde jeg forventet at finde noget om hvordan verber styrer kasus- og fordi jeg nu kunne se, at du endda havde lavet en pladsholder, har jeg nu tilladt mig at sætte noget ind her i morges. Eksemplerne har jeg selv konstrueret (hvis man ikke kan det, har man ikke forstået det) og håber at det er godt nok. Ellers er du velkommen til at slette og/eller rette. Þig grunar, hvort ég kunni íslensku? Því miður ekki eins vel og ég vil sjálfur. Frá æskunni hef ég haft áhuga á tungumálið, en þegar ég alist upp í þyskalandi var það ekki hægt. Námskeið var hvergi haldin og á þessum tíma áttum við hvorki tölvu eða internet. Seinna tók ég þátt í námskeið í íslensku á studieskolen en eftir þrjú ár var hún því miður hætt vegna fáa þátttekenda. Nú reyni ég aðeins að halda við svo vel sem hægt er. Of er ég með íslenska bók eða hljóðbók, þegar ég fer í vinnu. Því að sú umræða fjallar um grein á dönsku og danskiir nótendur wikipediu skulu geta lesið hana, held ég að við ættum að skrifa á dönsku. Bless Alexander

Hej!

Tak for svaret. Jeg vil nok tage det roligt for en tid, men jeg må nok pille lidt ved dine eksempler. Man kan faktisk sige "Ég sendi bréfið til mömmu minnar" --- men, der er altid et men, der er en hårfin nuanceforskel, og jeg er ikke engang sikker på, at alle islændinge ville opfatte den samme forskel som jeg gør. Hvor hentede du den oplysning, at man aldrig kan bruge til?

Undskyld, her var det mit tyske modersmål, der spillede mig et puds. På tysk er "zu meiner Mutter" vitterlig helt forkert, men "an meine Mutter" er muligt istedet for "meiner Mutter". Forskellen ligger i at man fokusere på retningen. Ikke: "Wem?" men "Wohin". Er det samme tilfældet på islandsk? Hverri sendirðu bréf? Mömmu minni! Men: Hvert sendirðu bréf? Til mömmu minnar! (Til Reykjavíkur, til Ameriku osb.) Hvað med "gefa"? Er brugen af "til" her ikke forkert? Mine danske medkursister på studieskolen brugte det tit og mig forekom det alltid forkert. Min danske kone ynder også bruge "zu" efter "geben", når hun taler tysk, og dette- og alle andre stedsangivelser - er her i hvert fald forkerte.

Man kan faktisk finde Kress nævnt på den tyske Amazonside, desværre med bemærkningen "Derzeit nicht verfügbar" og det vil han nok blive til evig tid. De "Volkseigenen Betriebe" findes nok ikke mere. Men du har ret, det var sikkert Kress som spøgede i min hjerne da jeg benyttede ordet "brækning".

Blot af personlig nysgerrighed: Er normale danskere enige med Lars von Trier i, at han kun tillod sig lidt "dansk humor" i Cannes? De citater jeg har set har ikke meget med dansk humor at gøre, som jeg kender den. Der findes dog i det mindste en mand i Europa, som deler "von" Triers humor, nemlig Silvio Berlusconi. Hvis det skulle gå Berlusconi slet, kan lille Lars besøge ham i fængslet og de kan udveksle vittigheder. :-) Alt det bedste Io 22. maj 2011, 19:56 (CEST)

Hej!

Ja, det er retningen man fokuserer på. Normalt ville jeg skrive "Ég sendi mömmu bréfið" - og det er forresten den normale ordfølge. Nuancen jeg tænkte på er, at hvis jeg skrev "Ég sendi bréfið til mömmu" så ville det, i hvert fald for mig, betyde at jeg havde fået et brev bestemt for hende ved en fejltagelse og så sendt det videre. Og jo, "gefa" benyttes adrig med en præposition i betydningen "at forære". "Að gefa af sér" derimod betyder "at yde", f.eks. hvis man taler om et stykke land og den høst man får af det. Når din kone hele tiden "gibt zu", så må hun have en del at indrømme, ikke sandt? :-) Alt det bedste Io 22. maj 2011, 22:12 (CEST)

Rigtigt. "Zugeben" betyder "at indrømme, viðurkenna". Men det er et helt nyt verb og styrer akkusativ, selvom "zu" styrer dativ. "Sie gab ihre Tat zu." (Hun indrømmede sin gerning, hún viðurkennti verki sitt?? )

Lidt ligesom man siger på islandsk "búa til mat" selvom "til" styrer genitiv. Hele denne rektion er faktisk ret indviklet og virkelig noget, der kræver en del anstrængelse når man lærer et fremmedsprog. Alle lære bøjningsformerne er i sig selv ikke helt så vanskelig. Det er mere den korrekte brug af formerne! Min amerikanske kollega bliver efter næsten et kvart århundrede ved med at sig "Vent for mig!" (Wait for me!) i stedet for "vent på mig!" Selv et forholdsvis simpelt sprog som dansk kan altså forvolde vanskeligheder.

Alexander

Angående "að búa til" ville man nok klassificere "til" som et adverbium - det styrer jo ikke noget som helst. Man kan betragte det som en forhenværende præposition. "Að búa til" kan også betyde "at forberede", som du sikkert en gang vil støde på i en saga "Hann bjó skip sitt (akkusativ) til siglingar (genitiv)". En lille korrektur: "Hún viðurkenndi verk sitt." Et kvart århundrede er lige lovlig meget for at lære "vent på mig", men det skal dog indrømmes, at præpositioner i det hele taget kan forårsage hovedpine, om de nu regerer et fald eller ej. På islandsk er det klassiske tilfælde nok om man bruger "á" eller "í". Man siger sågar "í Reykjavík" men "á Húsavík". :-) Alt det bedste Io 23. maj 2011, 00:21 (CEST)

Rektion og norrønt

Hej!

For at få det sidste af vejen først, så skal der flere deltagere end mig alene for at gøre rede for det "norrøne" eller "oldnordiske" sprog. Vistnok er den overvejende del af litteraturen på oldislandsk, men den østlige gren, olddansk og oldsvensk hører også med og forskellen mellem dialekter var større end man almindelifvis forestiller sig.

Hvad rektionen angår, så lader jeg den ligge for mit vedkommende en tid, indtil jeg får samlet mine tanker. Den er et større stykke arbejde, som du allerede ved fra tysk. Præpositionerne alene behøver en længere redegørelse, hvad verberne angår må man i hvert fald give eksempler på alle kombinationer. (En fuldstændig optælling er ja umulig.) Og så kan både adjektiver og adverbier regere fald. Alt det bedste Io 24. maj 2011, 18:00 (CEST)

Et spørgsmål angående "sømmelig" Wikipediastil

Hej igen!

Som du ser har jeg en tendens til at skrive en del. Men jeg har et spørgsmål. Som du ved, kan hele samlingen af artikler om det islandske sprog skrives på min regning. Da jeg begyndte (og jeg havde ingen anelse om, hvad jeg havde indladt mig på) lød artiklen omtrent "islandsk er det sprog som tales i Island". (Dette er en overdrivelse, men den var i en sørgelig forfatning.

Så jeg begyndte, en smule her, en smule der, og før jeg vidste var det hele vokset mig over hovedet.

Da ingen syntes at være interesseret, blev det en hobby. Af og til fik jeg kosmetiske rettelser, men det var det hele. Så jeg skrev, og med ingen til at kigge over skulderen blev det skrevet i min stil.

Den er, i hvert fald nu, den som du ser, et stort antal bøjningstabeller, tekst hvor jeg har givet mig tid til at føje den ind og et meget stort antal fodnoter.

Det er disse sidste jeg ville spørge dig om. Se f.eks. omlyd.

Vi har her fire fodnoter, tre af forklarende art, men den fjerde indeholder både oplysninger af mytologisk og sproghistorisk art og desuden mine personlige meninger. Kig, og du vil se, f.eks. er ordet "desværre" i denne sammenhæng næppe godt "Wikipediansk" --- dette er min mening. (Angående artiklen selv, så kan du se, at den er et skelet. Jeg vil en skønne dag fylde den ud med eksempler som vi nu har for u-omlyden.)

Der findes mange flere slige eksempler, se f.eks. fodnote 9 i artiklen om navneordene, som indeholder en personlig mening, og fodnote 7 i artiklen om adjektiverne, som ikke kan siges at indeholde altfor personlige anskuelser, men derimod er meget vidtløftig og kan siges at behandle et andet emne.

Så, hvad tænker du? Er disse fodnoter, som jeg skrev for egen morskabs skyld --- og naturligvis for at kaste lys på visse ting --- for personlige, emnet uvedkommende, eller kan man acceptere dem som den netop skrivende forfatters stil? Jeg har i øvrigt aldrig fået kommentarer angående dette, men husk, at dette er den danske Wikipedia. Hvis jeg havde tilladt mig noget i denne retning på den engelske Wikipedia så havde jeg sikkert fået advarsler, fulgt af trusler. Men danskere har det nu engang med, at være temmeligt ligeglade hvis nogen udtrykker sin mening, sålænge det ikke skader nogen.

Men spørgsmålet til dig, og som i hvert fald genetisk tysker med et indgående kendskab til danskere (måske betragter du dig nu som dansker, det ville i så fald være desto bedre i denne sammenhæng), er, finder du min stil med lange fodnoter og ubekymret henvisen til egne meninger angående emnet, i sin orden, eller ville du, hvis du var den som begyndte at skrive på nulpunktet, have stillet det hele anderledes an? Et svar på dette ville være velkomment. Jeg ville ikke gå i gang med at skrive det hele om, det er vel selvforståeligt, men skulle jeg fra nu af fordele stoffet anderledes og især dy mig for at give egne meninger til kende. (Det bør dog siges i mit forsvar, at når jeg gør det, så siger jeg så.)

Alt det bedste og jeg håber jeg hør fra dig angående dette spørgsmål --- jeg har tvivlet på om min stil var den rette siden jeg skrev mit første bidrag, men ingen har kritiseret den --- men da jeg kender en del til dansk tankegang, så kunne det lige så godt være af ligegyldighed fra dansk side Io 24. maj 2011, 20:39 (CEST)

Et andet spørgsmål. Hvordan får man muligheden "Send denne bruger en mail" til at virke? Jeg prøvede at ændre min adresse til den nu gældende, men jeg har endnu ikke fået en bekræftelsesmail. Hvis jeg kunne gøre det, kunne du sende mig en mail, hvis du ønsker at jeg giver dig nogle filer jeg har liggende angående det islandske sprog, f.eks. Stefán Einarsson og Höskuldur Þráinsson. Det ville jo kræve at jeg ser din virkelige adresse før du ser min, men i så fald kunne jeg oprette en Dropboxfolder for dig og du kunne hente hvad du nu end ønsker dig fra mit noget omfangsrige elektroniske bibliotek. Og du ville få at vide, hvad jeg er og hedder. :-)

Og da jeg nu sidder og skriver, hvad er du af uddannelse? Selv er jeg en (p.t. arbejdsløs) civilingeniør, som altid har fortrudt ikke at have valgt enten matematik eller sammnlignende sprogvidebskab som fag. Io 24. maj 2011, 21:07 (CEST)

En emailadresse

Hej!

Da jeg ikke vil have at alle og enhver kan se min virkelige adresse, så har jeg oprettet en for dig. Den lyder

arinbjornhersir@gmail.com

Hvis du (og hvis Alexander Remus er dit virkelige navn, så fortjener du naturligvis at få mit at kende) vil oprette kontakt per email, så send mig besked.

Jeg kan så sende en meddelelse til dig med min virkelige adresse og oprette en folder for dig i Dropboxen.

Hvad siger du?

Og hvis du accepterer, hvilke bøger ønsker du, foruden de allerede nævnte Stefán Einarsson og Höskuldur Þráinsson. Hvis du f.eks. interesserer for historie, så har jeg hele Cambridgesamlingen.

Alt det bedste Io 24. maj 2011, 22:10 (CEST)

PS:Jeg ved at du læser dette, skønt tiden ikke altid tillader svar. Det er i sin orden. Men jeg ville gerne få svar på spørgsmålet, om du bryder dig om at optage en emaildiskussion. Det ville spare mig for at tjekke to emailadresser. Arinbjörn hersir (min yndlingskarakter fra Egils saga) eller som det nu lyder

arinbjornhersir@gmail.com

vil aldrig blive brugt for andet end som en dør til "mit virkelige selv". :-) Hav det godt Io 24. maj 2011, 23:00 (CEST)

PS: Kig lige på den (nuværende) fodnote nr. 6 i navneordsartiklen. Jeg tror virkeligt at den kan vække en vis interesse, hvis den ikke allerede var der, hos en eventuel læser. Her har vi jo ganske vist den fordel, at vi genkender tre ord af fem og kan slutte os til betydningen af et fjerde. Men dette er hvad sprogforskere gør, og jeg tror selv, at det skulle være interessant for den ukyndige at se, hvordan man bærer sig ad.

Og så et PS til: Fra fodnoten som følger. Es gibt kaum eine einzige alte Form, die man nicht aus der modernen Schriftsprache zu belegen imstande wäre. Dette er ingen overdrivelse. Hvis man vil lære at læse islandsk litteratur, må man være forberedt på at støde på det hele. Det er derfor jeg har lidt svært med at bruge ordene oldislansk vs. moderne islandsk. Da jeg har læst en masse, så er det (for mig) det samme sprog. Kærlig hilsen Io 24. maj 2011, 23:48 (CEST)

Angående inaktiv

Hej!

På vor ven PHansens side står der, at han er inaktiv. Jeg forstår selve ordet godt nok, selvfølgelig, men kunne det betyde, at han er syg? Han siger jo selv på sin side, at han er pensionist, så man kan drage den slutning, at han ikke mere er helt så ung. Skulle vi være bekymrede for ham?

Og når du har tid, så kunne måske gøre mig den tjeneste at komme med de forbedringsforslag, jeg efterlyste foroven. Men tag din tid. Jeg ville gerne --- en skønne dag, måske ikke indtil der hersker fred i verdenen, men man må jo håbe --- kunne betragte islandskprojektet som nogenlunde færdigt, men det må vi nok vente længe på.

Og hvad synes du om den ide, at du sender mig en (eller er det et?) mail, og får den litteratur, som jeg har og kunne interessere dig?

Bedste hilsener Io 26. maj 2011, 18:31 (CEST)

Hej igen!

Da jeg lige forbedrede skelettet i rektionsartiklen --- dvs. jeg føjede pladsholdere for alle mulige kombinationer til --- så kom jeg i tanke om en artikel i tidsskriftet Íslenskt mál, skrevet af din landsmans Owe Gustavs. Artiklen hedder "Entstehung und Funktion isländischer Akkusativkonstruktionen bei der Präposition með 'mit'". Nu regere mit kun dativen mens með kan regere akkusativ og dativ. Da jeg altfor ofte har set artikler af udlændinge, f.eks. i Íslenskt mál, som behandler emner hvor man virkelig må have en indfødts fornemmelse for sproget plus en sproglig uddannelse, så var jeg spændt på at se, hvor tingene ville begynde at gå galt for Uwe. Det er et vovestykke for en tysker at give sig i lag med netop dette emne uden sprogfornemmelse. Jeg behøvede ikke at vente længe. Efter at have læst nogle sider gav jeg op og sendte Höskuldur Þráinsson en mail, hvor jeg spurgte om Íslenskt mál overhovedet blev korrekturlæst. Han svarede, huskede artiklen godt nok og sagde at han havde fundet den underlødig, men undskyldte Íslensk mál med, at der netop var en overarbejdet korrekturlæser da Owe fremlagde sin artikel og at den var sluppet gennem maskerne. Det var --- sagde Höskuldur --- blevet bedre siden. Jeg tvivler dog noget. Siden den tid har jeg set artikler af udlændinge, som burde have været kvalt i fødslen. (Du bestemmer selv, om kvalt henviser til artiklerne eller deres forfattere. ;-)

Og nok igen, undskyld for altfor lange mails. Men jeg håber du kan læse dem uden at kede dig. Om og hvornår du svarer er så din sag.

Bedste hilsener Io 26. maj 2011, 20:42 (CEST)

Kig lige på rektionen når du har tid

Hej!

Jeg pudsede lidt op på artiklen (nå ja, den kan næppe kaldes en artikel endnu), polerede dine eksempler og ændrede formatteringen til den jeg bruger alle andre steder. Dette sidste betyder ikke at det ene er bedre end det andet, men det er bedre, hvis man er konsekvent. Du vil se at jeg har behandlet dine eksempler noget brutalt --- du kunne gerne pege på, hvor jeg gik for vidt. Bedste hilsener Io 26. maj 2011, 21:17 (CEST)

Hið íslenzka fornritafélag

Hej!

Her [[1]] finder du en liste over den allerede udgivne oldislandske litteratur (dvs. af Hið íslenzka fornritafélag) og (på side 20) siger man hvilke bind er i forberedelse. Selv venter jeg særlig spændt på Edda-digtene, Snorra Edda, Fornaldarsögur Norðurlanda og Sturlunga saga i den tur og orden.

Jeg venter især spændt på Edda-digtene med de meget udførlige forklaringer som alle denne udgaves bind udmærker sig ved og så naturligvis fortalen. Fortalerne i disse udgaver er ikke vores sædvanlige 10 sider eller så, men en så udførlig redegørelse for det hele, at en fortale normalt kunne udgives som en bog i egen ret.

Dernæst venter jeg på Snorra-Edda, især bliver jeg mere og mere utålmodig med hvert år, for endeligt at få en ordentlig redegørelse for Háttatal --- værkets tredje del, hvor Snorri beskriver islandsk metrik. Desværre er han så svært tilgængelig, at det selv for mig (og selv for erfarne fagfolk) er meget svært at få en mening ud af det hele. Men Snorra-Edda er i forberedelse, og jeg glæder mig til at få Háttatal forklaret. Du behøver ikke tage mit ord for det, men jeg har gennemgået det meste af den gamle litteratur og --- af en lægmand at være --- besidder jeg en større viden om emnet end gennemsnittet. (Min fætter, som er faktisk en af redaktørerne af det nyeste værk, Morkinskinna, og som er docent i oldislandsk litteratur ved Islands universitet er enig med mig om dette --- han glæder sig til at få min dom om hans udgave af Morkinskinna, når jeg har læst den, så han har i hvert fald en vis tiltro til min dømmekraft.) Men jeg har aldrig forstået noget som helst af Háttatal, og det har en masse fagfolk heller ikke gjort. Så du ser, hvorfor jeg glæder mig.

Og hvis du henter dette pdf-dokument, så får du en lidt stram øvelse i islandsk --- hvis du da tør. ;-)

Kær hilsen Io 26. maj 2011, 22:20 (CEST)

PS: Her følger en tekst fra dokumentet --- det er den sidste side, hvor de priser sig selv. :-) Men spørgsmålet er, kan du hitte ud af noget i teksten?

Íslenzk fornrit, sem gefin eru út af Hinu íslenzka fornritafélagi, eru afar vönduð að öllum frágangi og fræðilegum vinnubrögðum. Sérstakt kapp hefur verið á það lagt að vanda sem best texta fornritanna, m.a. með víðtækum samanburði handrita. Með texta ritanna fylgja rækilegar skýringar, sem miðast í senn við þarfir almennra lesenda, námsmanna og fræðimanna.

Hverju bindi fylgir ítarlegur formáli, þar sem gerð er grein fyrir bókmenntalegum einkennum ritanna, varðveislu þeirra, tímatali og öðru sem máli skiptir til skilnings á eðli þeirra og uppruna. Er þetta eina ritröð íslenskra fornrita sem gerð er úr garði með svo rækilegum skýringum og fræðilegum formálum.

Fjöldi mynda prýðir ritsafnið. Loks eru í hverju bindi vandaðar nafnaskrár, ættartölur og kort, sem mikilvæg eru hverjum sem útgáfuna notar.

Vegna alls þessa vitna íslenskir og erlendir fræðimenn oftar til Íslenzkra fornrita en nokkurrar annarrar útgáfu þessara verka.

Prøv at begynde med den sidste paragraf. :-) Kærlig hilsen Io 26. maj 2011, 22:36 (CEST)

Et spørgsmål angående hovedartiklen, Islandsk sprog

Hej, snälla vän!

Nå ja, mit svensk er sikkert fejlagtigt. Men jeg har et spørgsmål, som ganske vist ikke angår noget jeg vil skrive i morgen, men jeg ville være taknemmelig, hvis du kunne give mig din mening. Når man ser på hovedartiklens ( islandsk sprogs) indholdsfortegnelse, så ser man, at der findes kapitler for det meste af hvad man forventer sig. Men jeg har tildels fulgt min egen næse. F.eks. tror jeg, at det var rigtigt at behandle islandsk navneskik i et eget kapitel. Der kan man gøre rede for det hele, behandle de bøjningens særprægetheder, som ikke findes i grammatikken som sådan, behandle islandske slægtsnavn og desuden islandske tilnavn, som er et interessant tema, især hvis man tager oldsproget med.

Men nok om det. Spørgsmålet handler om orddannelse. Jeg kom i tanke om, at islandsk jo besidder et antal affikser. Vi har et lille antal præfikser, et stort antal infikser og et stort antal affikser. Infikserne bruges udelukkende for ordderivation, suffikserne enten for ordderivation eller de er et kendetegn for en bøjningsklasse, et fald etc.

Så, hvad skal vi gøre ved dem? Selv tænkte jeg på at tilføje et kapitel, Orddannelse, hvor alle ordbildende affikser får sin plads. (Blandt andet --- et sådant kapitel kræver ja også afsnit om komposition osv.)

Men hvad ville du, når vi i en stadig fjernere fremtid, har fået de orddannende affikser af vejen, gøre angående en systematisering af bøjningssuffikser? Nævne dem i forbigående i morfologien og så tilføje et afsnit, hvor de bliver gennemgået? Eller ville du, som de fleste grammatikker gør det, gøre rede for dem på hvert et sted?

Denne gang håber jeg at høre fra dig. Alt det bedste Io 26. maj 2011, 23:28 (CEST)