Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Cfuttrup!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen |EPO| 27. maj 2007 kl. 18:27 (CEST)

Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl.

Har du nogen kilde/dokumentation for, at logoet er udgivet under GPL? Ofte er det kun programkoden, der udgives under en fri licens. --|EPO| 27. maj 2007 kl. 18:27 (CEST)

Ifølge engelsk Wikipedia er logoet ikke frit og derfor har slettet jeg det nu. --|EPO| 27. maj 2007 kl. 19:00 (CEST)

I øvrigt vil billederne være meget rare at have på Wikimedia Commons - se guide. --|EPO| 27. maj 2007 kl. 18:35 (CEST)

Undskyld Claus, jeg sov og hæftede en meningsløshed på din brugerside.--Staunited 27. maj 2007 kl. 20:40 (CEST)

Jeg forstår ikke at logo ikke er udgivet under GPL. For eksempel ses logoet (præcis dette logo) på screen dump af default desktoppen. Som du nævner i anden sammenhæng, så er Zenwalk udgivet under GPL licensen. Dermed bør logoet også være det - hvordan ser man at logoet ikke er GPL i den engelske wikipedia?--Cfuttrup 05. juni 2007 kl. 16:05 (CEST)

Alene det, at logoet er en del af operativsystemet gør det ikke nødvendigvis, at det er frit. Du må huske, at det retteligt er programkoden, der er fri. Det du ser på skærmen er blot et produkt af programkoden. Programmørene kan jo vælge at inddrage materiale, der ikke nødvendigvis er lige så frit.
en:Zenwalk Linux kan du klikke dig videre til logoet en:Image:Zenwalk-logo.png, hvor licensen står til at være "Fair use", som vi ikke tillader på dansk Wikipedia.
Det er faktisk overraskende almindeligt, at logoer for fri software ikke er frie. Hvor ironisk det end måtte være, så må vi rette os efter det. --|EPO| 5. jun 2007, 16:54 (CEST)

Commons redigér

Jeg kan se du er gået i gang med Commons. Men der er nogle ting du skal være opmærksom på: Først og fremmest ejer du ikke selv rettighederne til skærmbilleder fra sofware. Disse er blot øjebliksbilleder af softwaren og dennes kode og funktioner. Således er det softwaren/udgiveren, der bestemmer licensbetingelserne. For netop Zenwalk Linux vil skærmbilleder således være under GNU General Public License.

Derudover skal man også huske en kategorisering, så billedet bliver nemmere at finde. Der er blevet skrevet en udmærket guide til Commons, der fint beskriver de ting man skal være opmærksomme på.

Sidst men ikke mindst, så er et skærmbilledes værdi begrænset i en størrelse på blot 180 x 189 pixels. Jeg vil derfor opfordre dig til også at bruge nogle større skærmbilleder, så detaljerne bedre ses.

Hvis du er i tvivl, så bare spørg. --|EPO| 3. jun 2007, 21:46 (CEST)

Ja tak. Det med at tilknytte billedet til en kategori ser jeg ikke beskrevet nogen steder. Jeg formoder dog at kategorierne er dem man kan finde listet på hovedsiden i det blå tekstfelt: http://commons.wikimedia.org/wiki/Main_Page. Jeg synes der mangler en "Computer" eller Science-Computer kategori. Instruktioner modtages gerne. --Cfuttrup 5. juni 2007, 16:15 (CEST)
Kategorierne er ganske rigtigt dem ude til højre. Denne liste er dog ikke komplet, men skal blot fungere som en indgang til de forskellige emner. Så kan man herfra klikke sig videre rundt. Så computerne findes ved at klikke sig gennem Technology -> Computing. Herfra kan man så vælge f.eks. Computing platforms -> Linux. Der ser ikke umiddelbart ud til at være noget galleri netop til Zenwalk Linux, men det kan du oprette ved f.eks. at kategorisere dine billeder med denne nye kategori og efterfølgende trykke på det røde link der opstår. Her skal du så sørge for at finde en overkategori til din nye kategori, så den hænger sammen med resten. --|EPO| 5. jun 2007, 16:48 (CEST)