Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, MikeGJensen!
Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere (se også den ultrakorte redigeringsvejledning), og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden, eller på IRC-kanalen.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen Knud Winckelmann 13. maj 2009, 09:48 (CEST)Svar

Champagne og andre Mousserende drikke - af Mike G Jensen redigér

MikeGJensen 13. maj 2009, 09:53 (CEST)Svar

Champagne redigér

Champagne har gennem tiden været forbundet med at være en luksus drik. Dette ser man f.eks. i James Bond filmene hvor helten ”Mr. Bond” altid har en flaske champagne klar. Det ses også tit ved de store og meget luksuriøse fester i de kendtes kredse. Det skal dog siges at den ”almindelige mand” i dag også nyder en god flaske champagne til f.eks. nytårsaften eller en ved en stor begivenhed i deres liv. Der findes rigtig mange forskellige champagner i dag. Og der findes endnu flere modstykker til dem. Og med modstykker mener jeg:

	Cremant - Frankrig
	Pétillant -Frankrig
	Perlant - Frankrig
	Spumante - Italien
	Spumante Satén - Italien
	Frizzante - Italien
	Sekt - Tyskland
	Cava – Spanien

Disse er alle sammen falske champagner bedre kendt som den almindelige mousserende vin.


Lidt historie om Champagne: redigér

Historikerne er uenige om hvem der opfandt den mousserende vin. Englænderne og russerne mener at opfindelsen skal tilskrives deres respektive lande hvilket franskmændene naturligvis ikke vil høre tale om. Munken Dom Pérignon (født 1639 – død 1715) tilskrives ofte ”opfindelsen” af Champagne, men reelt pionerede han kun sammenstikning af vine fra flere forskellige marker.


Champagne størrelser: redigér

Der findes mange forskellige størrelser af Champagne. Disse størrelser er:

	Magnum – 1,5 liter ( 2 helflasker )
	Jéroboam – 3 liter ( 4 helflasker )
	Rehoboam – 4,5 liter ( 6 helflasker )
	Methuselah - 6 liter ( 8 helflasker )
	Salmanazar – 9 liter ( 12 helflasker )
	Balthazar – 12 liter ( 16 helflasker )
	Nebuchadnezzar – 15 liter ( 20 helflasker )


Rosé Champagne: redigér

Grundvinen til en rosé Champagne kan fremstilles på to måder. Enten laves den ved en sammenstikning af rødvin og hvidvin, eller også fremstilles den af modne blå druer som fjernes fra drueskallerne efter kort tids maceration/udblødning. Vinen er typisk sart laksefarvet og er i sig selv en spektakulær udsmykning på et middagsbord. Desuden er vinen ofte meget aromatisk og en fantastisk ledsager til mad. Grundet stor efterspørgsel er priserne på rosé Champagne ganske høje, og man må virkelig punge ud for de bedste – hvis man overhovedet kan få fingre i dem.


Blanc de Blancs: redigér

Hvid Champagne som kun er lavet på grønne druer. Dvs. Chardonnay druen. Vinen vil oftest være elegant og finesserig.


Blanc de Noirs: redigér

En hvid Champagne udelukkende lavet på blå druer og almindeligvis mere fyldig og kraftfuld. Hvis der er tale om Grand Cru-champagne indeholder vinen udelukkende Pinot Noir druen.


Bar-tryk i flaskerne: redigér

De forskellige mousserende vine har også forkellig tryk i flaskerne:

	Champagne – 6 bar
	Cremant – 4 bar
	Pétillant – 2,5 bar
	Perlant – under 2,5 bar
	Spumante – 5-6 bar
	Spumante Satén – 4,5 bar
	Frizzante – 2,5 bar
	Sekt – Ingen regler omkring minimumstryk
	Cava – 4 bar

MikeGJensen 13. maj 2009, 09:53 (CEST)Svar