Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Rasmus1967!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen |EPO| 15. okt 2006 kl. 08:25 (CEST)


Klippekirkerne i Lalibela redigér

Hej Rasmus. Jeg har et stykke tid planlagt at oversætte Klippekirkerne i Lalibela fra svensk wiki sv:Klippkyrkorna i Lalibela - og nu har jeg så gjort det. Jeg kunne se på Etiopien i morges, at du har været dér. Jeg håber, at du vil kigge ind på artiklen og rette og tilføje, så den kan blive så god som muligt. M.v.h. --Brams 15. okt 2006 kl. 15:31 (CEST)


Hej igen. Jeg har læst din besked på Diskussion:Klippekirkerne i Lalibela. Du kan skrive til mig direkte på min diskussionsside Brugerdiskussion:Brams. Du kan bruge det link, jeg lige lavede, eller det kan skrives i søgefeltet. Du kan også finde min brugerside som et link i en artikels historik, hvis jeg (eller tilsvarende enhver anden bruger) har lavet en redigering i den. Den dukker også op i Seneste ændringer efter en redigering. Når du har fundet min - eller en anden brugers - brugerside, ligger diskussionssiden ved siden af. Tryk så bare på redigér og skriv ligesom i en artikel. Hvis jeg nu stiller dig et spørgsmål her på din diskussionsside, er det mest praktisk og overskueligt, at du også svarer mig her. Jeg har trykket på Overvåg, så jeg kan se på min overvågningsliste, om du har svaret.

Med hensyn til at søge på Lalibela: Jeg har lavet en omdirigering, så hvis man nu skriver Lalibela i søgefeltet og trykker på Gå til, bliver man ført til Klippekirkerne i Lalibela. Du kan læse om omdirigeringer på Hjælp:Omdirigeringer. Fortsat god arbejdslyst. M.v.h. --Brams 17. okt 2006 kl. 23:02 (CEST)