Bundeswehr

Bundeswehr (dansk: Forbundsværnet) er Tysklands samlede militær. Bundeswehr blev grundlagt i 1955 som Vesttysklands militær og efter Tysklands genforening i 1990 det forenede Tysklands militær. Bundeswehr omfatter værnene Deutches Heer, Deutsche Marine, Luftwaffe, Streitkräftebasis og Zentraler Sanitätsdienst.

Bundeswehr
Bundeswehr Kreuz Black.svg
Bundeswehrs officielle symbol
Grundlagt 12. november 1955
Værn Deutches Heer
Deutsche Marine
Luftwaffe
Streitkräftebasis
Zentraler Sanitätsdienst
Hovedkvarter Hardthöhe, Bonn
Lederskab
Øverstbefalende Forsvarsministerern
(Efter undtagelsestilstand: Forbundskansleren)
Militærstyrke
Militæralder 17 år
Værnepligt Suspenderet siden 2011
Til rådighed
for militærtjeneste
36,42 mio, alder 15–49
Aktive styrker 180.218 (pr. 31. december 2014)
Reservestyrker 144.000 (2010)
Økonomi
Budget € 33,26 mia. (2013)
Procent af BNP 1,35 % (2012)
Industri
Indenrigsleverandører EADS
Heckler & Koch
Rheinmetall
Krauss-Maffei Wegmann
Howaldtswerke-Deutsche Werft
Walther arms
ThyssenKrupp

StartfasenRediger

1945-55Rediger

Kort efter Nazitysklands nederlag i 2. verdenskrig blev de tyske væbnede stykrer, Wehrmacht og andre militære organisationer opløst, og Tysklands militære anliggende blev herefter varetaget af de fire allierede sejrherrer, USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig, der inddelte Tyskalnd i fire besættelseszoner. Da Vesttyskland blev etableret i de tre vestlige besættelseszoner i 1949 var landet uden militær, og Vesttyskland forblev fuldstndig demilitariseret som følge af de Allieredes aftaler om Tysklands fremtid.

Fra slutningen af 1940'erne blev forholdet mellem Vest og Øst markant forværret, og Den Kolde Krig blev indledt med konfrontationer bl.a. under Blokaden af Berlin (1948-49) og Koreakrigen (1950-53). Spændingerne blev yderligere forøget som følge af Opstanden i DDR i 1953. I begyndelsen af 1950'erne pågik derfor overvejelser og drøftelser om en vesttysk genoprustning og integrering af vesttyske militære enheder i militær fra Frankrig, Benelux og Italien under Det europæiske forsvarsfællesskab, men oprettelsen af et sådant forsvarsfællesskab blev aldrig til noget, da den franske nationalforsamling i 1954 afviste fransk tislutning til organisationen. Frankrig opgav herefter modstanden mod Vesttysk optagelse i NATO og en vesttysk genoprustning.

Etablering og grundlagRediger

 
Generalerne Adolf Heusinger og Hans Speidel tages i ed ved stiftelsen af Bundeswehr den 12. november 1955

Bundeswehr blev officielt grundlag den 12. november 1955. Der blev ved stiftelsen lagt vægt på Bundeswehrs formål som en forsvarsorganisation af civilbefolkningen i en demokratisk stat til fulde underlagt Vesttysklands politiske lederskab.[1] Der blev nedsat en kommitte, der skulle sikre at højerestående officerer i Bundeswehr havde en for en demokratisk stat acceptabel politisk opfattelse og erfaring.[2][3]

Efter en ændring af Vesttysklands forfatning i 1955 blev landet optaget i NATO og Bundeswehr deltog i den første NATO-øvelse i januar 1956.[4] Der blev indført værnepligt for alle mænd i alderen 18 til 45 (senere blev indført mulighed for aftjening af civil værnepligt).

Navnet Bundeswehr blev foreslået af den tidligere Wehrmachtgeneral og FDP-politiker Hasso von Manteuffel. Det nye værns emblem blev Jernkorset, der havde en lang tradition i tysk militær.

Det var et grundlæggende principp for Bundeswehr ved etableringen i 1955, at organisationen skulle fokusere på forsvaret af Vesttyskland. Bundeswehr anså sig således ikke som en videreførelse af hverken Weimarrepublikkens Reichswehr (1921–1935) eller Nazitysklands Wehrmacht (1935–1946). Bundeswehrs officielle etos er baseret på tre hovedtemaer:[5]

I slutningen af 50'erne befandt sig da 12.369 tidligere Wehrmacht-officerer og 300 tidligere SS-medlemmer i Bundeswehr.[kilde mangler] Ca. 30 kaserner var opkaldt efter "helte" fra anden verdenskrig, og loven om ordener fra 1957 gjorde det legitimt at bære ordener fra nazi-regimets tid, når blot det forbudte hagekors var fjernet.[6]

Bundeswehr under den kolde krigRediger

Under Den Kolde Krig udgjorde Bundeswehr grundlaget for NATO's konventionelle styrker i forsvaret af Centraleuropa. Bundeswehr råede over 495.000 militære og 170.000 civile personel. Koldkrigshistorikeren John Lewis Gaddis har betegnet Bundeswehr som "måske verdens bedste hær".[7] Bundeswehr bestod under den kolde krig af tre værn med 12 divisioner.

Dagens BundeswehrRediger

Bundeswehr er en føderal styrke og omfatter flere værn: Heer (hæren), Deutsche Marine (flåde), Luftwaffe (luftvåben), Streitkräftebasis (logistik og støtte) og Zentraler Sanitätsdienst (den centrale sanitetstjeneste).

Bundeswehr omfatter omkring 250.000 militærfolk, hvoraf 50.000 er værnepligtige på 18-25 år, der aftjener deres værnepligt over mindst ni måneder. I december 2010 besluttede regeringen at udsætte værnepligten indtil den 1. juli 2011. Indtil dette tidspunkt vil udelukkende frivillige blive indkaldt til militærtjeneste. Antallet af civilt ansatte skal reduceres til 75.000 i de kommende år.[hvornår?]

Kvinder har tjenestegjort i sanitetstjenesten siden 1975. I 2000 fik kvinder lov at gøre tjeneste i flere funktioner efter en sag ved EF-domstolen. Siden 2001 har de kunnet bestride alle stillinger uden restriktioner, men de er ikke omfattet af værnepligten. Der er omkring 13.000 kvinder i Bundeswehr.

GeneralinspektørerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Fritz Erler, 'Politik und nicht Prestige,' in Erler and Jaeger, Sicherheit und Rustung, 1962, p.82-83
  2. ^ Aberheim, 'The Citizen in Uniform: Reform and its Critics in the Bundeswehr,’ in Szabo, (ed.), The Bundeswehr and Western Security, St. Martin’s Press, New York, 1990, p.39.
  3. ^ Donald Aberheim, 1990, p.37; Donald Aberheim, ‘German Soldiers and German Unity: Political Foundations of the German Armed Forces,’ California Naval Postgraduate School, 1991, p.14, cited in Artur A Bogowicz, ‘Polish Armed Forces of 2000: Demands and Changes Arkiveret 22 February 2014 hos Wayback Machine.,' NPGS Thesis, March 2000, and Obituary for General Ulrich de Maizière, The Times, 13 September 2006
  4. ^ Large, David Clay Germans to the Front West German rearmament in the Adenauer era University of North Carolina Press 1996 pp244-5 ISBN 0-8078-4539-6
  5. ^ "Traditionen der Bundeswehr" (German). Bundesministerium der Verteidigung. Arkiveret fra originalen 6 September 2008. Hentet 6 August 2008. 
  6. ^ Anette Storeide: Arven etter Hitler (s. 95), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0
  7. ^ John Lewis Gaddis, 'The Cold War – a New History', Penguin Books, London, 2005, p.220

Eksterne henvisningerRediger