Bygholm

hovedgård umiddelbart vest for Horsens

Bygholm er en hovedgård i Horsens Klostersogn, Nim Herred.

Bygholm
Bygholm.jpg
Bygholm set fra parken
Først nævnt/oprettet 1313
Opførelse afsluttet 1775
Bygherre Lars de Thygeson
Arkitektonisk stil Barok
Region Region Midtjylland
Kommune Horsens Kommune
Herred Nim Herred
Sogn Horsens Klostersogn
Areal 233 hektar
Første kendte ejer Kronen
Første kendte ejer (år) 1313
Nuværende ejer Bygholm Parkhotel Horsens K/S
Adresse Schüttesvej 6
8700 Horsens
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Bygholm set fra vejen, der går imellem hovedbygningerne og avlsbygningerne
Det høje voldsted i parken

Den var oprindelig et kongeligt slot, antagelig opført af Erik Menved efter en bondeopstand i 1313. Bygholm var hjemsted for en kongelig lensmand. Den mest kendte lensmand på Bygholm var alkymisten Erik Lange, under hvem gården forfaldt. Derfor og muligvis efter en brand på Bygholm i begyndelsen af 17. århundrede flyttede lensmanden til Stjernholm, som lenet fik navn efter.

Bygholm blev ladegård til Stjernholm, og blev sammen med den, af Frederik 3. tilskødet Hamborgeren Peder von Ufelen i 1661. Han solgte den i 1670 videre til Joachim Werner Bülow, der genopførte Bygholms hovedbygning – ikke den nuværende, der er bygget 1775 – og atter fik den oprettet til hovedgård.

Den lærde forfatter og historiker Thomas Christensen Clitau, hvis forældre var jordbrugere tilknyttet godset, blev i 1694 født her.

I haven er der et voldsted, hvor det oprindelige Bygholm menes at have ligget.

Ejere af BygholmRediger

Trinbræt på jernbanenRediger

 
Her i venstre side af sporarealet lå Bygholm trinbræt

Bygholm havde fra 1892 et sidespor til Tørringbanen, som på denne strækning også blev trafikeret af Bryrupbanen fra 1899. Der var også trinbræt, i hvert fald 1901-20, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Sidesporet blev nedlagt i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund. Bygholm trinbræt blev tilsyneladende også nedlagt, men genopstod og blev fra 1940 til Bryrupbanens lukning i 1968 mest brugt af elever på Horsens Statsskole.[1]

Nutidig anvendelseRediger

Bygholm Gods var i 1930'erne på 651 ha,[2], men er nu på 233 ha. Selve gården har siden kommunens erhvervelse af godset fungeret som hotel. Avlsbygningerne har huset Forskningscenter Bygholms Afdeling for Jordbrugsteknik, der hørte under Danmarks JordbrugsForskning. Denne institution blev 1. januar 2007 en del af Aarhus Universitet, som senere på året flyttede hovedparten af aktiviteterne fra Bygholm til Foulum.[3]

På jordarealerne afholdes blandt andet dyrskue og kræmmermarked.

NoterRediger

  1. ^ EVP (Erik V. Pedersen): HBS - Stationer. – billeder af trinbrættet fra 1958 og 1967
  2. ^ Den lille Salmonsen, bind II, 1938
  3. ^ maskinbladet.dk 14. juni 2007: Forskningscenter Bygholm lukkes

Eksterne kilder/henvisningerRediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.