Caroline af Danmark
Caroline af Danmark (født 28. oktober 1793 , død 31. marts 1881) var en dansk prinsesse, der var den ældste datter af kong Frederik 6. og Dronning Marie Sophie Frederikke. Hun tituleredes kronprinsesse Som kongens ældste ugifte datter (som den sidste i Danmark) fra faderens tronbestigelse indtil indgåelsen af sit ægteskab. Efter flere mislykkede ægteskabsplaner blev hun i 1829 gift med sin fars fætter, den senere Arveprins Ferdinand; hun er i historien kendt som Arveprinsesse Caroline.
| Caroline af Danmark | |
|---|---|
 Portræt udført af August Schiøtt, 1854 | |
| Arveprinsesse af Danmark | |
| Ægtefælle | Ferdinand af Danmark (g. 1829) |
| Hus | Huset Oldenburg |
| Far | Frederik 6. af Danmark og Norge |
| Mor | Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel |
| Født | 28. oktober 1793 Christiansborg Slot, København |
| Død | 31. marts 1881 (87 år) Bernstorffs Palæ, København |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
| Religion | Lutheransk |
Biografi
redigérFødsel og familie
redigér
Oliemaleri: Jens Juel, Rosenborg Slot (ca. 1800)
Prinsesse Caroline blev født den 28. oktober 1793 på Christiansborg Slot i København.[1] Hun var det tredje men ældste overlevende barn af kronprins Frederik (den senere Kong Frederik 6. af Danmark) og Kronprinsesse Marie Sophie Frederikke.[2] Hendes fødsel blev mødt med særlig glæde hos forældrene og begejstring i befolkningen, da hendes to ældre søskende var døde kort efter deres fødsel.[2] Således lod en borger på eget initiativ slå en sølvmedalje til erindring om fødslen, hvis ene side viste en vugge med indskriften: « Denne er Dydens Løn, flere er Folkets Bøn! »[2] På trods heraf blev hun og hendes fjorten år yngre lillesøster prinsesse Vilhelmine de eneste af kongeparrets otte børn, der nåede voksenalderen.
Prinsesse Caroline blev født i sin farfar Kong Christian 7.'s regeringstid. På grund af kongens psykiske sygdom var han ikke selv i stand til at udøve regeringen, og hendes far været den egentlige magthaver og fungeret som Danmark-Norges kronprinsregent, efter at han havde taget magten ved en paladsrevolution i 1784.
Barndom og opvækst
redigér
Akvarel: Johannes Senn, Rosenborg Slot (ca. 1813)
Den 26. februar 1794, fire måneder efter hendes fødsel, brændte Christiansborg Slot. Prinsesse Caroline flyttede med sin forældre til Amalienborg, hvor hun voksede op med sin lillesøster Prinsesse Vilhelmine i Schacks Palæ. Somrene tilbragte familien på Frederiksberg Slot. Hun havde livet igennem et tæt forhold til sin far.[3] Hun fik en bred men ikke særlig grundig eller dyb uddannelse, der blev foretaget af privatlærere.[3] Under opsyn af sin guvernante, en frøken Jensen fra Slesvig blev hun undervist i dansk af professor Frederik Høegh-Guldberg, i tegning af blomstermaleren Johannes Ludvig Camradt og i musik af komponisterne Christoph Ernst Friedrich Weyse og Friedrich Kuhlau.[2]
Buste: Bertel Thorvaldsen, Thorvaldsens Museum (ca. 1819)
Ved Christian 7.'s død i 1808 besteg hendes far tronen som Kong Frederik 6. Selv om Frederik 6. ikke havde overlevende sønner, var Prinsesse Caroline og hendes søster udelukket fra tronfølgen på grund af deres køn. Alligevel fik hun nu, som kongens ældste ugifte datter, titel af kronprinsesse (som den sidste i Danmarkshistorien).
Ægteskab
redigér
Oliemaleri: Christoffer Wilhelm Eckersberg, Rosenborg Slot (1821)
Prinsesse Caroline blev ikke beskrevet som særlig talentfuld eller smuk, men som kongens ældste datter var hun stadig et meget attraktivt ægteskabsparti. I løbet af hendes ungdom blev flere mulige ægteskaber planlagt for hende, men uden resultat.
To år efter faderens tronbestigelse foreslog Kejser Napoleon i 1810 et ægteskab mellem den 17-årige prinsesse og den nyudnævnte svenske tronfølger, den 41-årige Prins Christian August af Augustenborg. Hendes far var modvillig, men indledte ikke desto mindre ægteskabsforhandlingerne, som imidlertid blev afbrudt af Christian Augusts uventede død kort efter.[4] I september 1812 blev Prinsesse Caroline forlovet med sin morbror, den 17 år ældre Prins Christian af Hessen-Kassel, der imidlertid led et mentalt sammenbrud året efter forlovelsen og døde i november 1814 i en alder af 38 år.[1][3][5] I de følgende år var der forskellige ægteskabsplaner, og blandt de potentielle brudgomme, der blev foreslået, var den britiske Kong Georg 4.'s lillebror, den 28 år ældre britiske Prins William, hertug af Clarence, den fremtidige Kong William 4.[5]
Kong Frederik 6. var imidlertid utilbøjelig til at give sit samtykke til ethvert udenlandsk ægteskab, som ville fjerne hans datter fra landet.[1] I 1829 besluttede han sig endeligt for et ægteskab mellem prinsesse Caroline og sin egen fætter, Prins Ferdinand af Danmark.[1] Prins Ferdinand var søn af kongens farbror, Arveprins Frederik, og lillebror til Prins Christian Frederik, den senere kong Christian 8. Prins Ferdinand var dermed nummer tre i arvefølgen til den danske trone, og ægteskabet blev arrangeret af dynastiske årsager med det formål for øje at knytte de to grene af kongehuset sammen.[3] Parret blev gift den 1. august 1829 i Frederiksberg Slotskirke af den kongelige konfessionarius J.P. Mynster.[5] Efter sit bryllup førte hun ikke længere titel af kronprinsesse, men da hendes mand blev tronarving ved Kong Christian 8.'s død i 1848 fik hun titel af arveprinsesse.
Det arrangerede ægteskab forblev barnløst men var ellers vellykket på mange måder, og Caroline kom efterhånden til at leve ganske harmonisk med sin ægtefælle.[1][3]
Arveprinsesse
redigér
Foto: Georg E. Hansen
Hun ydede bl.a. H.C. Andersen økonomisk støtte mellem 1848 og 1863, da hun var arveprinsesse.
Oliemaleri: Andreas Herman Hunæus, Statens Museum for Kunst (1862)
Ferdinand og Caroline var meget fornøjelige og gav anledning til mange beretninger og anekdoter. Arveprinsessen var noget tunghør og talte meget højt. Hun sagde til og om H. C.Andersen, at han lignede en flået kat. Hun spurgte på gaden skuespilleren C.N. Rosenkilde, om Heiberg drak. Og da arveprinsen kom hjem efter en glad aften i byen, spurgte hun ham: "Var der nogen gode tøser?"
Arveprinsesse Caroline døde 87 år gammel den 31. marts 1881 i sin residens i Bernstorffs Palæ i Bredgade i København.[1] Hun blev begravet i Roskilde Domkirke.[1]
Arveprinsesse Caroline og Prinsesse Caroline Amalie
redigérArveprinsesse Caroline bliver ofte forvekslet med sin kusine prinsesse Caroline Amalie af Augustenborg (1796–1881), som i 1815 viedes til prins Christian Frederik (den senere kong Christian 8.) og blev dronning efter Frederik 6.s død i 1839. Christian 8. var før sin tronbestigelse ikke kronprins, og Caroline Amalie var ikke kronprinsesse.
Jens Jørgensen påstod i sin omdiskuterede og berømte bog H.C. Andersen: En sand myte (1987), at kronprinsesse Caroline ydede hjælp til den unge digter som stråmand for sin mand "kronprinsen" (og så heri et bevis for, at prins Christian Frederik var HCAs biologiske far).
I noterne til DSL's udgave af (Danske Klassikere) 1999 af Goldschmidts Hjemløs (1853) forekommer samme fejltagelse. Selve teksten lyder:
[.....] det var Prindsesse Caroline Amalies Fødselsdag [.....] egenlig var det dog en Slags Oprør, lige med Et at gjøre mere Stads af Prinds Christians Gemalinde, end der nogensinde er blevet gjort af Kongen eller Kronprindsessen. [6]
De fejlagtige noter siger:
91 Caroline Amalie(s): kronprinsesse, f. 28/6 1796, gift med Christian Frederik, den senere Christian VIII. ["kronprinsesse" skal være "prinsesse"]
92 Kronprindsessen: måske Sophie Frederikke (1758-94), gift med arveprins Frederik (søn af Frederik V). [skal være "kronprinsesse (senere arveprinsesse) Caroline"] [7]
En "arveprinsesse Caroline Amalie" har aldrig eksisteret (se nedenfor).
Tronfølgere på prinsesse Carolines tid
redigérEn række af prinsesse Carolines mandlige slægtninge var dansk-norske tronfølgere indtil 1814. Derefter var de danske tronfølgere. Det var:
- 1768-1808: kronprins Frederik (senere Frederik 6., Carolines far)
- 1808-1839: prins Christian Frederik (senere Christian 8., fætter til Carolines far, desuden gift med Caroline Amalie af Augustenborg, der var Carolines kusine)
- 1839-1848: kronprins Frederik (senere Frederik 7., søn af en fætter til Carolines far, desuden Carolines tidligere svoger)
- 1848-1863: arveprins Ferdinand (gift med Caroline, arveprinsen var også fætter til Carolines far, Ferdinand blev aldrig konge)
- juni-november 1863: prins Christian af Glücksborg (senere Christian 9., Carolines fætter, desuden svoger til Carolines søster).
- 1863-1906: kronprins Frederik (senere Frederik 8., søn af Carolines fætter)
Eftermæle
redigérSteder opkaldt efter Arveprinsesse Caroline
redigér
Uddybende artikel: Steder opkaldt efter danske kongeligeGenealogi
redigérAnetavle
redigérSe også
redigérReferencer
redigér- ^ a b c d e f g Neergaard 1934, s. 535.
- ^ a b c d Thorsøe 1889, s. 386.
- ^ a b c d e Bjørn 2000.
- ^ Thorsøe 1889, s. 386-87.
- ^ a b c Thorsøe 1889, s. 387.
- ^ "Arkiv for Dansk Litteratur – Meir Aron Goldschmidt – Tekst". Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. Hentet 21. november 2005.
- ^ "Arkiv for Dansk Litteratur – Meir Aron Goldschmidt – Tekst". Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. Hentet 21. november 2005.
- ^ "Arveprinsesse Carolines Børneasyl". Arveprinsesse Carolines Børneasyl. Hentet 31. oktober 2024.
Litteratur
redigér- Bjørn, Claus (2000). "Caroline". I Larsen, Jytte (red.). Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Vol. 1. København: Rosinante & Co.
- Bramsen, Bo (1985). Ferdinand og Caroline : en beretning om prinsen, der nødig ville være konge af Danmark (4. udgave). København: Nordiske Landes Bogforlag. ISBN 8787439220.
- Neergaard, Niels (1934). "Caroline" (PDF). I Engelstoft, Povl; Dahl, Svend (red.). Dansk Biografisk Leksikon. Vol. 4 (2. udgave). København: J.H. Schultz Forlag. s. 535-536.
- Thorsøe, Alexander (1889). "Caroline, Arveprinsesse". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. III. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 386-388.
Eksterne henvisninger
redigér- Arveprinsesse Caroline Arkiveret 29. marts 2010 hos Wayback Machine fra H.C.Andersen Information
