Christian 8.

Konge af Norge 1814, Konge af Danmark 1839-1848

Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 178620. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.

Christian Frederik (norsk)
Christian 8. (dansk)
Valgsprog:
Gud og Fædrelandet
Christianviiidenmark.jpg
Portræt udført af Louis Aumont i 1831.
Konge af Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenburg og Oldenborg
Salving 28. juni 1840
Frederiksborg Slotskirke
Regerede 3. december 1839
20. januar 1848
Forgænger Frederik 6.
Statsministre
Efterfølger Frederik 7.
Ægtefæller
Børn
Fulde navn Christian Frederik
Hus Oldenborgske slægt
Far Arveprins Frederik[a]
Mor Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Født 18. september 1786
Christiansborg
Død 20. januar 1848 (61 år)
Amalienborg
Hvilested 29. februar 1848
Roskilde Domkirke
Beskæftigelse Konge
Religion Lutheraner
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1787

Han var søn af Kong Christian 7.'s halvbroder arveprins Frederik[a] og tilhørte den oldenborgske slægt. Da hans fætter Frederik 6. ikke efterlod sig sønner, var arveprinsens søn Christian Frederik ifølge Kongeloven nærmeste arving til tronen ved Frederik 6.'s død.

OpvækstRediger

 
Arveprins Frederik og Arveprinsesse Sophie Frederikke med deres tre ældste børn. Prins Christian Frederik står ved siden af arveprinsen.
Maleri: Jens Juel (1790).

Prins Christian Frederik blev født den 18. september 1786(1786-09-18)Christiansborg Slot i København.[1] Han var den ældste søn og det ældste overlevende barn af arveprins Frederik af Danmark-Norge og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.[1] Hans far var en yngre søn af Kong Frederik 5. og dermed halvbroder til Kong Christian 7., mens hans mor var datter af Hertug Ludvig af Mecklenburg-Schwerin. Han fik siden tre yngre søskende: Prinsesse Juliane Sophie, Prinsesse Louise Charlotte og Prins Frederik Ferdinand.[a]

Da Prins Christian Frederik blev født, var hans onkel Christian 7. Danmark-Norges monark, men på grund af kongens psykiske sygdom var den egentlige magthaver kongens fætter, kronprins Frederik (den senere Kong Frederik 6.) Christian Frederiks familie havde et anspændt forhold til kronprins Frederik og hans familie på grund af stridighederne om magten som følge af kongens tilstand, men efterhånden blev forholdet mellem de to grene af kongefamilien normaliseret.

 
Prins Christian Frederik.
Maleri: Jens Juel (1802).

Prins Christian Frederik tilbragte sine første leveår på det første Christiansborg Slot. Som sommerresidens havde familien Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København. Efter det første Christiansborgs brand i februar 1794, flyttede familien ind på Levetzaus palæ[b]Amalienborg. Senere samme år, da Prins Christian Frederik var otte år gammel, døde hans mor, Arveprinsesse Sophie Frederikke, der led af et skrøbeligt helbred i en alder af bare 36 år.

Prins Christian Frederik blev konfirmeret den 22. maj 1803 i Frederiksberg Slotskirke sammen med sine søstre Prinsesse Juliane Sophie og Prinsesse Louise Charlotte.[2]

Ægteskab og børnRediger

I 1806 giftede han sig med sin kusine Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, men deres ægteskab blev ulykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy, der skrev musikken til Ungdom og Galskab, blev ægteskabet ophævet. Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod at se sin søn. du Puy forvistes til Sverige – han fik to timer til at forlade Danmark og sit hjem i Vingårdstræde 15, hvor prinsessen havde besøgt ham.[3] Prinsen giftede sig i 1815 med Caroline Amalie af Augustenborg.[4]

Christian 8. havde 10 uægte børn,[5] deriblandt Frederik Carl Eide. Jens Jørgensen har fremført den teori, at eventyrdigteren H.C. Andersen skulle være søn af Christian 8.[6] Rolf Dorset har udgivet bogen Paradisbarnet, som hævder det samme.[7] Det er dog bestridt af flere.[8]

Som norsk kongeRediger

Norge havde siden Danmarks ulykkelige 'alliance' med Napoleon været "i spil". På den ene side havde Sverige efter tabet af Finland i 1809 været ude efter Norge som kompensation for sit store tab. Men på den anden side kunne det endnu i 1809 se sådan ud at, Danmark kunne undgå at tabe Norge, eftersom Sverige var presset af den russiske fremrykning fra Finland.

I maj 1813 sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge som statholder for at styrke norsk loyalitet. Den havde lidt skade under Danmarks alliance med Napoleon. Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 afstod Kongen Norge til den svenske trone. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon.

Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Sverige angreb Norge den 26. juli, og den overlegne svenske hær drev de norske tilbage i Østfold og Akershus. Erobringen av Fredrikstad 4. august gjorde norsk nederlag uafvendeligt, men den sterke norske modstand ved kongsvinger og ved elven Glomma overbeviste Sveriges kronprins Carl Johan om at erobring af Norge med våbenmagt ville koste for meget. Christian Frederik tilbød forhandlinger om fred og redegjorde for de norske betingelser for en union med Sverige. Den 14. mars indgik den norske regering og Sveriges kronprins Mossekonventionen. Sverige anerkendte Norges konstitution og selvstendige norske institutioner, mod at Christian Frederik lovet at abdicere når de nødvendige ændringer i Grundloven var gennemført. Han sammenkaldte det første overordentlige Storting, der kom sammen i Christiania 7. oktober 1814. Den 10. oktober frasagde Christian Frederik sig kongemagten til en delegation fra Stortinget, forlod hovedstaden og vendte tilbage til Danmark. Den 4. november vedtog Stortinget de ændringer i Grundloven som gjorde union med Sverige mulig og valgte derefter kong Karl XIII af Sverige til norsk konge (som Karl II) i en løs personalunion.

Som dansk prinsRediger

 
Buste lavet af Bertel Thorvaldsen med Christian 8. som motiv.

Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge 10. oktober 1814 og vendte tilbage til Danmark, hvor han i 1815 giftede sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme år udnævntes han til guvernør over Fyn og Langeland, og parret boede på Odense Slot.

Fra 1818 til 1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. Bertel Thorvaldsen lavede udkastet til en buste, da Christian Frederik var på besøg i Rom. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viste stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne.

Prins Christian Frederik blev optaget til frimurer 12. maj 1817, mens han opholdt sig på Fyn. 12. november 1836 blev han udnævnt til generalstormester for frimureri ved kongeligt reskript, og han efterfulgte prins Carl af Hessen, som havde haft den post i henved 60 år.[9]

Dansk kongeRediger

 
Christian 8. og Dronning Caroline Amalie under hans salving den 28. juni 1840 i Frederiksborg Slotskirke.
Oliemaleri: Joseph-Désirée CourtStatens Museum for Kunst (1841)

Efter Frederik 6.'s død den 3. december 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Som Christian 8. kunne han ved den sidste kroning i Danmark sætte kronen på sit hoved. De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning. Men kongen skuffede dem. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.

Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Christian 8. døde den 20. januar 1848Amalienborg af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsattes i Roskilde Domkirke.[10]

Mæcen og kunstsamlerRediger

Christian 8. var en ivrig kunstsamler og mæcen allerede før han blev landets næstsidste enevældige monark.[11] Især støttede han Bertel Thorvaldsen.

ElskerinderRediger

Kongens elskerinder var Elise Ahlefeldt-Laurvig (1788-1855), Johanne Marie Brandvold (Eide), Mine Bügel, Johanne Buchwaldt, Amalie Jensen, Mathilde Winding og Sophie Frederikke Kraft (1785-1845). Derudover er en række kvinder nævnt med initialer i kongens dagbøger. Kun i de tilfælde, hvor der kom børn ud af det, kan man være sikker på, at kongens forhold var af seksuel art.[12]

Uægte børnRediger

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
• Marie Christina f 19 juli 1811 død 12 october 1843 gift Michelsen med Louise Sophie Fredericia Simonsdatter

Med Johanna Maria Christensdatter Brandvold (Eide):

Med Maren Engebretsdatter (gift Blixrud):

  • Christiane Frederikke (f. 1814 - d. september 1815 i Norge)

Med Sophie Frederikke Kraft, født Tronier (12. august 1785 i København – 5. oktober 1845 i Kongens Lyngby, gift 1812 med vicelandsdommer Adam Gottlob Severin Kraft, skilt 1814):

  • Frederikke Birgitte Annette Kraft (12. januar 1816 – ).
  • Frederik Carl Julius Kraft (8. oktober 1823 – 25. oktober 1854), landskabsmaler.
  • Fanny Sophie Adamine Kraft.

AnetavleRediger

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 4. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
Christian 6. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Mecklenburg-Güstrow
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 5. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Christiane af Wolfstein
 
 
 
 
 
 
 
Frederik af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ferdinand Albrecht 1. af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern
 
 
 
 
 
 
 
Ferdinand Albrecht 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christine af Hessen-Eschwege
 
 
 
 
 
 
 
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig Rudolf af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
Antoinette Amalie af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christine Luise af Oettingen-Oettingen
 
 
 
 
 
 
 
Christian 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik af Mecklenburg-Grabow
 
 
 
 
 
 
 
Christian Ludvig 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Christine Vilhelmine af Hessen-Homburg
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Adolf Frederik 2. af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
Gustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Mecklenburg-Güstrow
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Johan Ernst af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
Frans Josias af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte Johanna af Waldeck-Wildungen
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig Frederik 1. af Schwarzburg-Rudolstadt
 
 
 
 
 
 
 
Anna Sophia af Schwarzburg-Rudolstadt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anna Sophie af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c Artiklen Frederik von Blücher hævder dog, at denne var den virkelige far til arveprinsesse Sophie Frederikkes børn.
  2. ^ Det senere Christian VIII's Palæ

ReferencerRediger

  1. ^ a b Thorsøe 1889, s. 515.
  2. ^ Thorsøe 1889, s. 516.
  3. ^ Smidt og Winge: Hen over torv og gade, (s. 183), forlaget Gyldendal, ISBN 87-00-25216-6
  4. ^ Claus Bjørn. "Caroline Amalie (1796 - 1881), Dansk Kvindebiografisk Leksikon". KVINFO. 
  5. ^ Johan de Mylius. "Tidstavlen år for år". Syddansk Universitet. Hentet 2008-03-15. 
  6. ^ H.C. Andersen vidste, at han var kongesøn, jyllands-posten.dk, 15. april 2004, hentet 13. april 2019. 
  7. ^ Paradisbarnet : en bog om H.C. Andersens herkomst - Rolf Dorset | bibliotek.dk
  8. ^ Vello Helk. "Anmeldelse af Paradisbarnet". 
  9. ^ K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 2, 1927, s. 366ff. Reskriptet gengives her i sin fulde ordlyd s. 366-67.
  10. ^ Thorsøe 1889, s. 522.
  11. ^ Omtale hos De Danske Kongers Kronologiske Samling (Frederik 7.)
  12. ^ Henning Dehn-Nielsen, Danske kongers friller og elskerinder, Holckenfeldt 2007. ISBN 8791660459

LitteraturRediger

PrimærkilderRediger

  • Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser 1839-1848, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller, Kbh. 1995. ISBN 87-90194-00-4.
  • Kong Christian VIII.s Breve. Augustenborgerne, bd. 1-6, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller under medvirken af Otto Madsen, 2002-2008. ISBN 978-87-90194-12-3

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Christian 8.
Født: 18. september 1786 Død: 20. januar 1848
Titler som regent
Foregående:
Frederik 6.
Konge af Norge
(som Christian Frederik)
1814 – 1814
Efterfølgende:
Karl 2.
Konge af Danmark
1839 – 1848
Efterfølgende:
Frederik 7.
Hertug af Slesvig
1839 – 1848
Hertug af Holsten
1839 – 1848
Hertug af Lauenborg
1839 – 1848
Politiske embeder
Foregående:
Frederik af Hessen
Statholder i Norge
1813 – 1814
Efterfølgende:
Ingen
(Embedet nedlagt)