Charlottenlund Slot

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Charlottenlund Slot (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Charlottenlund Slot)

Charlottenlund Slot (tidligere kendt som Gyldenlund) er et slot i Charlottenlund nord for København. Slottet er opkaldt efter Prinsesse Charlotte Amalie, der lod det oprindelige slot opføre ved arkitekten Johan Cornelius Krieger. Det blev i starten af 1880'erne ombygget og udvidet af arkitekten Ferdinand Meldahl for Kong Frederik 8.

Charlottenlund Slot
Charlottenlund Slot i 2006
Tidligere navne Gyldenlund
Generel information
Type slot
Arkitektonisk stil nyrenæssance
Adresse: Jægersborg Allé 1
2920 Charlottenlund
Indviet 1731
1881
Design og konstruktion
Ejer Slots- og Kulturstyrelsen
Arkitekt Johan Cornelius Krieger
Ferdinand Meldahl
Bygherre Prinsesse Charlotte Amalie
Kong Frederik 8.
Oversigtskort
Charlottenlund Slot ligger i Danmark
Charlottenlund Slot
Charlottenlund Slot
Beliggenhed i Danmark

Charlottenlund Slot anvendtes gennem tiden som sommeresidens for forskellige medlemmer af kongefamilien. Kong Christian 10. af Danmark og Kong Haakon 7. af Norge er født på slottet. Det husede fra 1936 til 2017 Dansk biologisk Station, Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og DTU Aqua.[1] I dag anvendes bygningen som kontorhotel og konference- og eventcenter.

HistorieRediger

OprettelseRediger

I 1622 blev et stykke af Ordrups marker inddraget af Christian 4. som dyrehave. Den skulle erstatte Rosenborg Dyrehave som lå udenfor Københavns volde ved den nuværende Øster Farimagsgade. Den nye dyrehave gik i begyndelsen under flere navne: "Kongens nye dyrehave ved Skovshoved", "Gentofte dyrehave ved stranden", "Den lille dyrehave ved Ibstrub" eller "Freudendahl".

Frederik 3. overdrog dyrehaven til kammertjeneren Jacob Petersen i 1663, der ikke bare fik tilladelse til, men også en vidtstrakt eneret på at drive beværtning med udskænkning af øl og vin. Kroen skulle være åben for alle og der blev også etableret allehaande Leg og Spil til Tidsfordriv som det hed i overdragelsesbrevet.

Jacob Petersen drev dog ikke stedet selv. Han havde taget Henrik Ruse ind som medejer, og de bortforpagtede driften.

GyldenlundRediger

Jacob Petersen var ansat ved hoffet, og nogle hofstridigheder gjorde at han måtte forlade landet; da han var ude af billedet blev både hans og Ruses andele overtaget af Ulrik Frederik Gyldenløve, søn af Kong Frederik 3. og Margrethe Pape. Området blev nu kaldt Gyldenlund – først som et folkeligt navn siden officielt. Gyldenløve forbedrede bygningerne og fiskedammene og byggede et lysthus på stedet. Man ved ikke hvor det lå, men det antages, at det var ved det nuværende slot.

Gyldenløve havde kun stedet i ti år, hvorefter Frederik 3. forlangte det tilbage og i stedet gav Gyldenløve skøde på hovedgården Skjoldenæsholm ved Ringsted. Navnet Gyldenlund hang dog ved i mange år fremefter.

Med kongen som ejer blev stedet flittigt brugt til sommerophold og jagt. Kong Christian 5. anlagde Jægersborg Allé som en paradevej til at forbinde Gyldenlund med Jægersborg Slot. Alléen var ligesom de øvrige kongeveje forbeholdt kongehuset samt rigets dignitarer og spærret med bomme i begge ender.[2] Lysthuset blev moderniseret i 1717 for at få en kapacitet, der svarede til anvendelsen, og der blev ofret betydelige summer på have og bygninger.

CharlottenlundRediger

 
Charlottenlund Slot i 1744 efter maleri af Johan Jacob Bruun.

Kong Christian 6. forærede i 1730 Gyldenlund til sin ugifte søster Prinsesse Charlotte Amalie, og hun opbyggede nu Charlottenlund Slot fra bunden. Opførelsen blev ledet af ingeniør H.H. Scheel, sandsynligvis efter tegninger udført af arkitekten Johan Cornelius Krieger.[3] Materialerne kom i vidt omfang fra Københavns Slot, som blev nedrevet på det tidspunkt for at give plads for Christiansborg Slot. Prinsesse Charlotte Amalie endte med at synes så godt om området og slottet, at Gyldenlund ændrede navn til Charlottenlund, som slottet og den omkringliggende bydel hedder den dag i dag. Prinsesse Charlotte Amalie anvendte slottet frem til sin død i 1782.

 
Charlottenlund Slot ca. 1830 tegnet af H.G.F. Holm.

Slottet beboedes herefter af forskellige medlemmer af kongefamilien. I midten af 1800-tallet var Charlottenlund Slot i mange år sommerresidens for Kong Christian 8.'s søster Prinsesse Charlotte og hendes mand Landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel.[3] Noget usædvanligt for en kongelig residens forblev slotshaven åben for offentligheden, og var gennem 1800-tallet et populært udflugtsmål for københavnerne. I området lå desuden traktørstedet Over Stalden omgivet af forlystelser som ved Dyrehavsbakken.

 
Charlottenlund Slot efter ombygningen, ca. 1895.

I 1869 fik Kronprins Frederik (den senere Frederik 8.) og hans hustru Louise af Sverige-Norge efter deres bryllup tildelt Charlottenlund Slot som sommerresidens. Her havde de et fristed væk fra hoflivet på Amalienborg, og flere af deres børn, heriblandt de senere konger Christian 10. af Danmark og Haakon 7. af Norge, blev født på slottet.[3] I 1880-81 blev slottet udvidet og ændret drastisk, idet det blev udstyret med to tværfløje og en kuppel med lanterne. Det skiftede derved helt karakter og fremtrådte derefter i fransk renæssancestil. Udenfor slottet ligger en mindesten, som bevidner om netop dette. Arkitekten bag denne ombygning var Ferdinand Meldahl og murermester Christian Peder Wienberg. I 1883 opførte Meldahl yderligere en kavalerbygning og en økonomibygning langs Jægersborg Allé. Enkedronning Louise anvendte slottet frem til sin død i 1926.[3]

I dagRediger

Kongefamilien forlod slottet i 1935, hvorefter det meste blev overtaget af Dansk Biologisk Station, senere Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser og DTU Aqua.[1] Fra 1939 til 2012 husede bygninger i et hjørne af slotshaven Danmarks Akvarium, indtil det blev flyttet til Den Blå PlanetAmager.[4]

I 2017 overtog Charlottenlund Slot A/S driften af slottet, som efter en omfattende restaurering, nu fungerer som kontorhotel, konference- og selskabslokation og huser kulturelle arrangementer. Slottet ejes fortsat af staten.

Charlottenlund Slotshave er åben for offentligheden.

ReferencerRediger

  1. ^ a b Blegvad, H. (1940). "Dansk Biologisk Station gennem 50 Aar 1899-1939". Beretning fra Dansk Biologisk Station (Danish). 45. 
  2. ^ Clausager, Jørgen Peder. "Jægersborg Allé i 300 år - en billedkavalkade". historie-online.dk. Dansk Historisk Fællesråd. Hentet 27. september 2020. 
  3. ^ a b c d "Slottets historie". Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Arkiveret fra originalen 2014-02-01. Hentet 2010-01-04. 
  4. ^ Rekling, Therese (26. november 2012). "Det gamle Danmarks Akvarium undgår nedrivning". Berlingske. Hentet 1. april 2016. 

KilderRediger

  • L. Gotfredsen: Gentofte, fra istid til nutid (1951)

Eksterne henvisningerRediger

Koordinater: 55°45′1″N 12°34′50″Ø / 55.75028°N 12.58056°Ø / 55.75028; 12.58056