Åbn hovedmenuen

Christian Borrisholt Steen

dansk samfundsdebattør og foredragsholder
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Christian Borrisholt Steen (født 1977 i Hirtshals) er en dansk samfundsdebattør og foredragsholder. Christian Borrisholt Steen var medlem af Det Etiske Råd i perioden 2012-2018.[1]

Christian Borrisholt Steen
Født 1977Rediger på Wikidata
HirtshalsRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aalborg Universitet (til 2003),
Aarhus Universitet (til 2012)Rediger på Wikidata
Medlem af Etisk Råd (2012-2018)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Debattør, skribent, foredragsholderRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Borrisholt Steen blev kendt udenfor det kristne miljø, da han i 2019 kritiserede shoppingcentret Rødovre Centrum for at fjerne en Michael Jackson-figur fordi ca. 15 kunder følte sig stødt over figuren. Det skete efter premieren på filmen Leaving Neverland hvor to mænd fortæller at de som drenge blev seksuelt misbrugt af Michael Jackson. Christian Borrisholt Steen udtalte i den forbindelse: "Når man tillader, at nogen bliver krænket over det, er man med til at bagatellisere mere alvorlige problemer som for eksempel racisme og sexisme".[2][3][4][5]

Han er opvokset i et indremissionsk miljø i Vendsyssel.[6] Han er p.t. bestyrelsesmedlem i Venstre for Hals og Omegn.[7] Christian Borrisholt Steen er ansat som politisk konsulent hos Kristelig Fagbevægelse (Krifa).[1]

Cristian Borrisholt Steen har siden 2012 ideologisk bekendt sig til personalismen, som udgør menneskesynet i den kristendemokratiske ideologi[8], idet han er kritisk overfor den liberale grundide om individets selvbestemmelsesret, som den er formuleret af de klassiske liberale ideteoretikere. Han har bl.a. skrevet: ”For mig kan personalismen med dens betoning af menneskets grundlæggende behov for relationer, værdighed og engagement netop være med til at pege på nogle alternative svar på nogle af de mange etiske spørgsmål, hvor vores menneskesyn for mig at se i særlig grad er udfordret og hvor jeg oplever, at den liberale tanke om selvbestemmelsesret og tanken om den størst mulige lykke for flest mulige ikke leverer et tilstrækkeligt svar”.[9]

Han har uddybet det således i en artikel: "Den personalistiske forståelse af værdighed, hvor hvert enkelt menneskes værdighed er forbundet med menneskehedens værdighed, finder vi også en variant af i Jesu gyldne regel om at gøre mod andre, som du ønsker, de skal gøre imod dig. For mig er alle mennesker skabt i Guds billede. Det enkelte menneskes værdighed er således givet hver enkelt af os på forhånd. Det vil sige, at den enkeltes værdighed er uafhængig af vore handlinger og præstationer, uafhængig af sygdomme og skavanker og uafhængig af moralske brist, fejl og dumheder. "[10]

Christian Borrisholt Steen er bl.a. stærk modstander af juridisk kønsskifte [11], som Venstres Folketingsgruppe ellers går ind for. [12] Han har udtalt følgende om emnet: "Det er en symbolsk handling, og det er jo den der socialkonstruktivistiske strømning, der også ligger i det. Og så betyder biologi noget i forhold til, hvilke relationer vi har til hinanden, og hvordan vi ser os selv".[10]

Han er desuden både imod tvungen organdonation,[13] og han er imod aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge.[14]

Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag og psykologi fra Aalborg Universitet i 2003 og har en master i etik og værdier i organisationer fra Aarhus Universitet i 2012.

Han har desuden gjort sig bemærket i offentligheden ved at have skrevet læserbreve i blandt andet Kristeligt Dagblad og Nordjyske Stiftstidende. Han er også forfatter til bogen Ordet er frit – 30 klummer om menneskesyn, etik og værdier.

ReferencerRediger

  1. ^ a b "Tre år mere i Etisk Råd". stiften.dk. 10. juli 2015. Hentet 32. juli 2019.  Tjek datoværdier i |access-date= (hjælp)
  2. ^ Ny kritik af storcenter efter Michael Jackson blev fjernet
  3. ^ [1]
  4. ^ [2]
  5. ^ [3]
  6. ^ [4]Politikerne burde også tænke etik, når der diskuteres flygtninge eller skat]
  7. ^ Bestyrelsen hals.venstre.dk hentet 27. juli 2019
  8. ^ [5]Wikipedia om Kristendemokrati
  9. ^ [6]Menneskesyn på spil i etikken, hentet 3. august 2019.
  10. ^ [7]Menneskesyn på spil i etikken, hentet 3. august 2019.
  11. ^ Tidligere medlem af Det Etiske Råd: Kønsskifte er ikke for børn kristeligt-dagblad.dk 12. april 2019
  12. ^ [8] Børn, der føler sig som det modsatte køn, skal nu have lov at skifte CPR-nummer, mener Venstre og rød blok. Artikel fra 30. juli 2019.
  13. ^ Tidligere etisk råd-medlem: Organdonation skal være et aktivt tilvalg tv2nord.dk 13. aug 2018
  14. ^ [9]Skråsikkerhed og ironi fører sjældent til ny erkendelse