Netavisen Pio
Netavisen Pio er en dansk netavis, der blev lanceret i 2012.
Netavisen Pio | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Drives under | Foreningen PIO |
Selskabsform | Forening |
Branche | Udgivervirksomhed |
Grundlagt | 2012 |
Grundlæggere | Henrik Sass Larsen Palle Ebbesen Smed[1] |
Hovedsæde | Ny Vestergade 7, 1471 København |
Nøglepersoner | Niels Jespersen (Chefredaktør) |
Produkter | Netavis |
Eksterne henvisninger | |
https://piopio.dk/ | |
CVR-nummer | 34668558 |
OpenCorporates | dk/34668558 |
Netavisen er opkaldt efter socialdemokraten Louis Pio, der var med til at grundlægge den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og udgav flere socialistiske publikationer i slutningen af 1800-tallet.[2]
Netavisen Pio blev stiftet i 2012 i en kreds bestående af folketingspolitiker Henrik Sass Larsen, kommunikationsrådgiver Palle Smed og public affairs rådgiver Peter Strauss Jørgensen.[3] Formålet var at skabe og udvikle en netavis, der kunne udfordre et mediebillede, hvor hovedparten af dagbladene har borgerlig eller liberalistisk orientering. Derfor udgives Netavisen Pio på et demokratisk socialistisk værdigrundlag.[4]
Netavisen har siden november 2014 været tilmeldt Pressenævnet,[5] og har fra 2017 modtaget mediestøtte.[6] I 2021 fjernede avisen en meget kritisk anmeldelse af Radio Loud efter at radiokanalen havde afdækket at navnet på anmeldelsen øjensynligt var fiktiv.[7]
Chefredaktører
redigérAnsvarshavende chefredaktører på Netavisen Pio:
- 2013 – 2014: Peter Hummelgaard Thomsen[8]
- 2014 – 2015: Kathrine Alexandrowiz[9]
- 2015 – 2020: Jens Jonatan Steen[10]
- 2020-: Niels Jespersen[11]
Forhold til Socialdemokratiet
redigérHenrik Sass Larsen har udtalt at han mener at netavisen skulle være "et socialdemokratisk talerør", en udtalelse som en forhenværende chefredaktør afviser, med at der ikke er noget samarbejde mellem Socialdemokratiet og netavisen.[12][13]
Netavisen Pio har flere gange modtaget kritik, hvor dens uafhængighed fra Socialdemokratiet er blevet draget i tvivl. I 2018 betvivlede Venstres daværende politiske ordfører, Britt Bager, avisens politiske uafhængighed[14] og erklærede efterfølgende, at hun mente at netavisen havde opnået mediestøtte på et falsk grundlag.[15] Flere medieforskere har ligeledes betvivlet netavisens uafhængighed med henvisning til, at chefredaktøren Jens Jonatan Steen flere gange har deltaget i den socialdemokratiske kommunikationsafdelings regelmæssige møder på Christiansborg,[16] og at mediet gentagne gange har modtaget økonomisk støtte fra fagbevægelsen.[17] Pios chefredaktør har også ved flere lejligheder mod betaling optrådt som studievært på liveudsendelser fra Socialdemokratiet og efterfølgende skrevet om samme emner i sin netavis.[18]
Senest modtog Netavisen Pio kritik, da chefredaktør Jens Jonatan Steen i 2018 blev folketingskandidat for Socialdemokratiet samtidig med sin redaktørstilling på mediet.[19][20]
Referencer
redigér- ^ Janus Østergaard (20. september 2012), Sass blæser til angreb med ny netavis, Ekstra Bladet, hentet 23. august 2019
- ^ "Om Netavisen Pio", piopio.dk, hentet 23. august 2019
- ^ Peter Jeppesen (13. maj 2018), "Fagforeningsmedie angribes af fagboss: Det forstår jeg ikke et klap af", Ekstra Bladet, hentet 26. august 2019
- ^ Jan Kjærgaard (29. januar 2019), "Danske medier er domineret af blå værdier", piopio.dk, hentet 26. august 2019
- ^ Emil Ellesøe Ditzel (3. november 2014), "Piopio tilmelder sig Pressenævnet", Journalisten, hentet 26. august 2019
- ^ Cecilie Gormsen (19. december 2016), "Netavisen Pio får mediestøtte for første gang", Altinget, hentet 26. august 2018
- ^ Anna Sol Jørgensen (17. december 2021), "Pio sletter kritisk anmeldelse af Loud: Anmelderen er sandsynligvis en fiktiv person", Journalisten, Wikidata Q110472119
- ^ Christian Juhl Mølgaard (31. januar 2013), "Hummelgaard ny chefredaktør på Pio", Altinget, hentet 28. august 2019
- ^ Christian Carlsen (5. november 2014), Netavisen Pio får ny chefredaktør, MediaWatch.dk, hentet 26. august 2019
- ^ Anne Justesen (3. marts 2015), "Cevea-grundlægger ny chefredaktør for Pio", Altinget, hentet 28. august 2019
- ^ Ny chefredaktør for Netavisen Pio | Netavisen Pio
- ^ Anton Geist (16. juni 2018), "Sass om netavisen Pio: Vi ville have et socialdemokratisk talerør", Information, hentet 23. august 2019
- ^ Thomas Søgaard Rohde og Chris Kjær Jessen (24. august 2018), "Intern mail fra Henrik Sass sender omdiskuteret medie i modvind: »Det er tydeligvis én stor løgn«", Berlingske, hentet 28. august 2019
- ^ Thomas Søgaard Rohde (26. marts 2018), "Netavis vækker vrede i Venstre: Det er Socialdemokratiets forlængede arm", Berlingske, hentet 26. august 2019
- ^ Chris Kjær Jessen og Thomas Søgaard Rohde (18. juli 2018), "LO-organisationer har ydet fast støtte til omdiskuteret netavis: »Det hænger slet ikke sammen«", Berlingske, hentet 23. august 2019
- ^ Lasse Skou Andersen og Anton Geist (1. juni 2018), "Den omstridte netavis Pio har deltaget i interne S-møder – socialdemokraterne mørklægger omstændighederne", Information, hentet 26. august 2019
- ^ Lasse Skou Andersen (5. juni 2018), "Den erklæret uafhængige netavis Pio undlader at oplyse om sponsorater fra LO og 3F", Information, hentet 26. august 2019
- ^ Lasse Skou Andersen (2. juni 2018), "Chefredaktør for den erklæret uafhængige netavis Pio fik honorarer af Socialdemokratiet", Information, hentet 2. september 2019
- ^ Jakob Albrecht (24. oktober 2018), "Chefredaktør og folketingskandidat: Jens Jonatan Steen fortsætter i stolen", Journalisten, hentet 23. august 2019
- ^ Martin Borre og Thomas Søgaard Rohde (24. oktober 2018), "Hans medie er blevet beskyldt for at have tætte bånd til Socialdemokratiet: Nu stiller han selv op for partiet", Berlingske, hentet 26. august 2019